Et kun seks måneder gammelt spin-out selskab har modtaget en forskningsbevilling på 2,5 mio. kr. af Novo Nordisk Fonden.
Selskabet hedder Draupnir Bio og skal udvikle medicin, der sænker kolesteroltallet. Det er startet af forskerne Simon Glerup, Camilla Gustafsen og Peder Madsen fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.
– Novo Nordisk Fonden har sat i system hvordan man kan tage et forskningsresultat og modne det frem mod et lægemiddel og medicinsk produkt, siger Simon Glerup fra selskabet og fortsætter:
– På den måde kan en forskningsgruppe skubbe et forskningsresultat frem mod at have en direkte kommerciel værdi.
Vi har taget en snak med Simon Glerup om, hvordan man griber ansøgningen om forskningsstøtte an.
Stærk videnskab og kommercielt potentiale
Novo Nordisk fonden uddelte bevillinger for sammenlagt 4,2 mia. kr. i 2016, heraf 848 mio. kr. til forskningsprojekter i fri konkurrence.
For at få del i de penge, skal ansøgningen opfylde nogle bestemte krav:
– Der er to ting, der er vigtige i ansøgningen. Det skal være stærk grundvidenskab, men der skal også være en helt klar kommerciel kant på, siger Simon Glerup.
Han fortæller, at der skal være et tydeligt potentiale for at udvikle et lægemiddel, som udfylder det, man kalder et unmet medical need – et område med behov for en medicinsk behandling, der endnu ikke findes.
Start ud med mindre støtte
For at søge om bevillinger på størrelse med det Draupnir Bio har fået, kan det være en god idé at starte med at søge mindre bevillinger til at udvikle sit projekt.
– Vi fik først et exploratory pre-seed grant på en halv million. Det kan man søge hvis man har nogle forskningsresultater, som har et kommercielt potentiale, siger Simon Glerup.
Derefter kan man søge større summer, der skal føre udviklingen af lægemidlet videre.
– Hvis man undersøger hvordan man når dertil, vil jeg anbefale at kigge på pre-seed programmet, som er meget skemalagt. Det er selvfølgelig kompetitivt, men hvis man først kommer ind i det, så kan man kvalificere sig til at få en bevilling som den vi har fået.
Rettigheder til opfindelserne
Pengene fra Novo Nordisk Fonden fungerer som en almindelig forskningsbevilling. Derfor kræver fonden ikke at have ejerskab over de lægemidler, man opfinder.
– Bevillingen er givet til min forskningsgruppe på universitetet, som så samarbejder med vores selskab om et fælles mål, siger Simon Glerup.
Draupnir Bios samarbejde med Aarhus Universitet om at udvikle ny kolesterolmedicin giver dog universitetet rettighederne til opdagelserne. I modsætning til Novo Nordisk Fonden, har universitetet som udgangspunkt altid ejerskab over de opfindelser, der bliver gjort der.
– Det er en del af strategien bag den slags institutioner i Danmark, at man skal have en deling af den viden, der skabes der, siger Simon Glerup og fortsætter:
– Vores selskab har overtaget rettighederne til at bruge de opfindelser som er gjort på universitetet. Så universitetet ejer stadig opfindelserne eller patenterne, men vores firma har rettighederne til at bruge dem på lægemiddeludvikling.
Næste skridt for Draupnir Bio
Med støtten fra Novo Nordisk Fonden vil Draupnir Bio nu fortsætte forskningen i kolesterolnedsættende medicin.
– Den naturlige udvikling inden for de næste par år ville være, at nogle af dem, som er fuldtidsansatte i min forskningsgruppe, vil gå over og være på fuld tid i selskabet, siger Simon Glerup.
Selskabet, som netop er blevet kåret som årets bedste biotech start-up, er også dialog med andre investorer, der muligvis kan støtte forskningen i fremtiden.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.