Sådan går du fra forskning til firma

På godt ti år er antallet af nyuddannede akademikere og studerende, der vælger at blive iværksættere, steget med mere end 50 procent.

I 2001 valgte 300 nye akademikere (bachelorer, kandidater og ph.d.’er) således at blive iværksættere, mens hele 464 tog springet i 2013. Det viser en ny analyse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Og der er gode grunde til at bruge sin universitetsgrad eller forskerkarriere som springbræt til eget firma, mener Jannik Herskin. Han har siden 2002 haft sit eget firma, selvom han lagde ud med at læse marinbiologi på Københavns Universitet og siden fik et ph.d.-stipendiat på Aalborg Universitet i miljøteknologi.

– I vores firma sælger vi et nicheprodukt til universitetskunder fra USA til Kina, og når vi er konkurrencedygtige, skyldes det blandt andet, at vi med vores forskningsbaggrund ikke bare forstår teknologien, men også har et indgående kendskab til, hvordan udstyret skal bruges til at foretage undersøgelserne og til den software, vi udvikler til fortolkning af data, siger han.

Firmaet er døbt Loligo systems og har fem ansatte, der har base i Viborg. De udvikler udstyr og software til forskning i hav, miljø og fisks fysiologi – både målinger og analyse. Firmaet er blevet udnævnt til Børsen Gazelle tre gange (det betyder, at firmaet har doblet sin omsætning på fire regnskabsår), og 98 procent af ordrerne fra det lille firma sælges til kunder i udlandet.

Min erfaring er, at man skal smede, mens jernet er varmt og sørge for at få feedback ved at turde sende sin ide afsted tidligt

Blandt fordelene ved livet som selvstændig, nævner Jannik Herskin fleksibiliteten. Han er far til tre børn og syntes ”det var en fordel at være sin egen chef, da jeg var småbørnsforælder, især hvis børnene blev syge. For jeg kunne i mit firma selv bestemme, hvornår på dagen jeg helst ville arbejde, så jeg kunne tage mig af børnene”, siger han.

Sådan gør du
Jannik Herskin har tre råd til yngre forskere eller studerende, der vil være iværksættere med baggrund i deres forskning eller uddannelse.

Opsøg rollemodeller. Søg projektsamarbejder med virksomheder så tidligt som det er muligt.
Jannik Herskin er uddannet biolog fra Københavns Universitet, og det var først i forbindelse med et ph.d.-studie på Aalborg Universitet, han begyndte at overveje at blive selvstændig.

– På Aalborg Universitet kom jeg til at arbejde sammen med en række ingeniører. De var vant til at arbejde med problemløsning for firmaer. Alle havde deres lille garagefirma ved siden af forskerjobbet. De var på den måde rollemodeller og inspirerede mig til at starte egen virksomhed, siger han.

Jannik Herskin ville dog råde andre til opsøge rollemodeller tidligere, end han selv har gjort. At han selv blev iværksætter, betragter han som lidt af et tilfælde, og han mener sagtens, man kan gå mere efter samarbejde med firmaer allerede under studiet og holde øje med, hvad firmaer inden for ens faglige felt fx leder efter løsninger på.

Gå efter feedback tidligt – gerne inden din ide er færdigudviklet.
– Min erfaring er, at man skal smede, mens jernet er varmt og sørge for at få feedback ved at turde sende sin ide afsted tidligt. Nogle akademikere har måske en tendens til at være lidt perfektionistiske. Men feedback fra en kunde kan virkelig spare dig for mange timer, hvor du sidder og forfiner noget, som kommer til at se godt ud, men alligevel ikke helt var løsningen på problemet, siger Jannik Herskin.

I starten så er det noget med at leve af havregryn

Det kræver lidt risikovillighed – både at aflevere noget, der måske ikke er perfekt og at fortælle sine ideer til andre, men det er ofte afgørende, for ellers går det ikke hurtigt nok, og så er der måske nogle andre, der har udviklet en anden løsning i mellemtiden, siger Jannik Herskin.

Bevar din studenterlevefod, så længe du kan.
Det er nemmere at være en sorgløs selvstændig, hvis udgifterne er lave. Så kan man tåle ikke at tjene så meget i en periode, og det kan være nødvendigt de første år, man er selvstændig, siger Jannik Herskin.

– Vi valgte at købe et hus til cirka 700.000 ude på landet. Det krævede to biler, men både min kone og jeg gik i første omgang forskningsvejen med mange korte og tidsbegrænsede stillinger og var klar over, at det hele ville blive nemmere for os, hvis vi købte et billigt hus ude på en pløjemark.

Han var glad for ikke at sidde i et dyrt hus, da hans forretning var under opbygning.

– Det synes jeg, man hører fra mange andre også – at i starten så er det noget med at leve af havregryn. Og der er det vigtigt, at de faste udgifter ikke er alt for voldsomme, hvis det skal løbe rundt, og hvis man skal turde at være lidt risikovillig. Men vi lever jo så også i et af verdens tryggeste samfund, hvor man fx ikke skal tænke på at betale sundhedsforsikring til sig selv og sine børn. Det gør det nemmere, siger han.