Det er i udpræget grad muligligheden for at etablere offentlig-private samarbejder, der bliver fremhævet som en tungtvejende fordel, når man spørger multinationale virksomheder, hvorfor de bedriver forskning og udvikling i Danmark.
Franske Saint-Gobain, der producerer materialer og løsninger til hjemmet, er tilstede i 67 lande og beskæftiger i dag 13.000 medarbejdere i Norden og Baltikum. Deres tilstedeværelse i Norden, heriblandt Danmark, er især baseret på forskningssamarbejder.
– I de nordiske lande er der altid en stor vilje til og interesse for at forstå, hvad det er, der er brug for i industrien. Der er mange velvillige folk, som er interesseret i at gøre noget bedre, siger Elin Søndergaard, forsknings- og udviklingsdirektør for de nordiske og baltiske lande i Saint-Gobain.
Hun understreger i den forbindelse, at;
– Det er meget vigtigt for en virksomhed at have gode muligheder for åbne forskningssamarbejder og at have nogle universiteter, man kan lave projekter sammen med. Det synes jeg faktisk, at Danmark har gode muligheder for.
Også dansk direktør i amerikanske FMC Corporation, der på globalt plan investerer ca. 1,2 mia. kroner i forskning og udvikling, oplever en stor velvilje fra danske universiteterne og de studerende.
– Man tror på samarbejdet og vil rigtig gerne arbejde med industrien. Det er selvfølgelig vigtigt at gøre det med en armslængde, men det synes jeg er ret fornemt ved de miljøer, vi har i Danmark, at vi kan det. Og jeg er ikke sikker på, at der er den samme forståelse for dét i hele verden, siger Niels Kristian Sørensen, som er direktør for Biologicals Research i Danmark.
Bedre kvalitet i forskningen
Virksomhedernes samarbejde med offentlige forskningsinstitutioner er ikke kun til glæde og gavn for industrien. Det har også stor betydning for kvaliteten af dansk forskning.
Ud over at fremme virksomhedernes innovation, bidrager et tæt samarbejde mellem private virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner nemlig til at højne kvaliteten af dansk forskning, viser en ny analyse fra Dansk Industri.
Forskningskvalitet er traditionelt blevet målt på forskningsproduktion og antallet af citationer pr. artikel, ofte beskrevet som ”gennemslagskraft”. Og dansk forskning, der sker i samarbejde med private virksomheder, har 95 procent højere citations impact end den forskning, der udføres af offentlige forskere alene eller i samarbejde med andre offentligt ansatte forskere.
Den offentlige og den private forskning har altså gensidig gavn af hinanden.
På Science Report har vi i løbet af de forgangne uger talt med en række af de store multinationale virksomheder, som har placeret en stor mængde forskningsaktiviteter i Danmark, om fordele og ulemper ved at forske og udvikle i et lille land som vores.
Amerikanske FMC Corporation har kun været i Danmark i 3 år, men har allerede høje ambitioner omkring kommende forskningssamarbejder.
– Jeg tror på, at de resultater, FMC kommer til at lancere i fremtiden, i mange tilfælde bliver bygget på, at vi har haft noget eksternt kørende. Og at vi har fået skabt nogle gode relationer og partnere til at hjælpe os på de områder, hvor vi har brug for det. Jeg er spændt på, hvor langt vi kan trække det, siger Niels Kristian Sørensen.
I analysen fra Dansk Industri fremgår det også, at blandt godt 300 forskningsansvarlige i danske virksomheder angiver 2/3, at attraktive forskningsmiljøer inden for virksomhedens kerneområde ”i høj grad” eller ”i nogen grad” er afgørende for at placere investeringer i Danmark.
Lære at udnytte forskningsmiljøer
FMC Corporations forskningscenter er placeret i DTU Science Park i Hørsholm, som er et af de største forskningsmiljøer i Danmark. Men selvom Niels Kristian Sørensen ikke tvivler på potentialet, kan det for en ny og udenlandsk virksomhed i Danmark tage tid at få etableret eksterne samarbejder.
– Jeg kan spørge mig selv; udnytter vi forskningsmiljøet til fulde? Og nej, det gør vi ikke i dag. Vi har stadig meget at lære i forhold til at trække på de miljøer, der er omkring os, siger han og tilføjer, at det blandt andet skyldes, at amerikanske virksomheder formentlig ikke har samme tradition for at etablere netværkssamarbejder eksternt.
– I Danmark er vi opvokset i en kultur, hvor vi har tradition for at sætte eksterne projekter sammen på de områder, hvor et projekt kan få en større og mere langsigtet karakter – og hvor man måske vil kunne udvikle et helt nyt koncept. Det er dét, der er så stærkt ved vores miljø på de her breddegrader, fastslår han.
Også teknologi- og konsulentvirksomheden IBM oplever, at der blandt danske universiteter er både ressourcerne og en stor interesse for og villighed til at samarbejde.
– Når det handler om udvikling, deler vi gerne ud af vores erfaring, viden og værktøj. Det synes vi er en for alle parter mere givende måde at samarbejde på, end at give kontante donationer til universiteterne, fortæller Peter B. Lange om deres tilgang til samarbejdet.
Unikke fonde til forskning
Udover fordelen ved offentlig-private samarbejder fremhæver både Elin Søndergaard fra Saint-Gobain og Niels Kristian Sørensen fra FMC Corporation begge betydningen af både offentlige og private fonde, der støtter forskning og udvikling.
– Der er mange lande, der slet ikke prioriterer at have fonde som Innovationsfonden eller for eksempel Realdania, som er særligt relevant i vores tilfælde, siger Elin Søndergaard og fortsætter;
– Vi har både ph.d.’er og store forskningsprojekter, som er sponsoreret af Innovationsfonden og Realdania. Og det er noget særligt for det nordiske marked. Danmark har en lidt unik struktur i forhold til at få midler til projekter.
Niels Kristian Sørensen fremhæver også en fond som Innovationsfonden som noget ret unikt og som en oplagt samarbejdspartner i fremtidige projekter.
– Innovationsfonden vil være oplagt, især i forhold til erhvervs-ph.d.-projekter. Vi har også tidligere været med i et par ansøgninger, som dog desværre ikke er blevet godkendt. Det var ret mange penge, vi søgte. Så jeg tænker, at vi bestemt skal have fundet nogle gode, mindre projekter og forsøge igen.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.