Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Forside

Sammen om tarm

6 mio. kr skal styrke samarbejde mellem de videnskabelige grene i projekt på museum

– Grænserne for, hvornår man har noget at tilbyde skal nedbrydes. fortæller Louise Whiteley, der er lektor på Medicinsk Museion og tilknyttet Institut for Folkesundhedsvidenskab og Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research (CBMR) på Københavns Universitet.

Hun har netop modtaget en bevilling på knap 6 mio. kroner fra Veluxfonden, som blandt andet skal bruges til at forske i udviklingen af samarbejdet på tværs af faggrupper og især videnskaber i deres forskellige processer. Både i metode-, analyse- og resultatfasen.

En af de store udfordringer, når det kommer til tværvidenskabelig forskning er kommunikationen. Men gennem en længere årrække, og især en bevilling fra Bikubenfonden i 2015 til udvikling af udstillingen Mind the Gut, har Medicinsk Museion haft særlig fokus på netop det:

– Udfordringen med kommunikationen er afgørende, når man forsker på tværs af videnskabelige og praksis-baserede genrer. Man skal finde et fælles sprog, fortæller Louise Whiteley.

Forskerne tilknyttet museet på tværs af fag har haft mulighed for at udvikle det fælles sprog ved eksempelvis fælles workshops hver måned, mens de har arbejdet med sammenhængen mellem tarmflora og vores bevidsthed fra hver deres videnskabelige stol.

Resultaterne er kommet ud af laboratorierne, før der er blevet foretaget kliniske tests, så der er meget DIY derude

Metoderne skal nu yderligere styrkes ved, at forskellige forskere er sammen om Velux-projektet fra starten og også hjælper hinanden med udvikling af analyser.

For eksempel interviewer Louise Whiteley mikrobiologer om deres arbejde, mens de samtidig inviteres til udvikling af hendes arbejde, også i og efter resultatfasen. Deres videnskabelige fortolkninger testes desuden løbende af hinanden.

Nye metoder

Forskningen inden for mikrobiologisk tarmflora er et forskningsfelt i vækst. De mange millarder bakterier, vi allesammen har i vores tarmsystem, er i de senere år blevet sat i forbindelse med overvægt og fysiske sygdomme, men også psykiske lidelser som autisme, skizofreni og depression. Og det er alt sammen forskning, som er blevet behandlet massivt i medierne, som dermed påvirker menneskers forestillinger og dermed har en indflydelse i vores kultur.

– Resultaterne er kommet ud af laboratorierne, før der er blevet foretaget kliniske tests, så der er meget DIY derude, siger Louise Whiteley, med henvisning til, at mange mennesker med tarmproblemer selv kaster sig over en bred palet af metoder som eksempelvis probiotika og tarmskyldning, for at blive raske eller få øget velvære.

Også udstillingen Mind the Gut har været med til at tiltrække offentlig opmærksomhed om bakterierne i tarmen. Louise Whiteley og hendes kolleger er i gang med at udvikle en metode til et pilotstudie, der skal belyse folks opfattelser af mikrobiomet på en anden måde end med klassiske interviews. Deltagerne skal i højere grad fortælle om deres forhold og forestillinger sammen med andre.

…med et øget samspil tror vi, alle bliver bedre hver især

Men det er ikke kun deltagerne til det humanistiske projekt, som skal have strukturerede samtaler om tarmkultur. Louise Whiteley skal med den nye bevilling også udvikle metoden således, at den kan bruges af fagpersoner på tværs, hvor læger, mikrobiologer, teknikere, kulturhistorikere, kunstnere osv. i samtale med hinanden kan videreudvikle på deres eget felt. Resultaterne kommer til at give større forståelse for tværvidenskabeligt arbejde generelt.

– De kan hjælpe hinanden med at forme hypoteserne, og hvordan resultaterne fortolkes. Men det skal ikke udvikle sig til, at de bruger de samme metoder, for pointen er netop, at de er forskellige. Men med et øget samspil tror vi, alle bliver bedre hver især, fortæller Louise Whiteley.

De fysiske forhold betyder meget

De tre elementer – medier, personlige erfaringer hos borgerne og videnskabelige artikler om det fælles emne tarmflora, er et eksempel på tre typer videnskab, som arbejder simultant med hinanden på Medicinsk Museion om tarme. Hvert element har hver sin forsker med hver sit forskningsprojekt, men de skal konstant udveksle materiale og skabe fælles analyser.

– De tester hinandens fortolkninger løbende i stedet for at udgive artikler i hver deres fagblad, som de andre forskere derfor formentlig aldrig får at se, siger Louise Whiteley.

At bruge udstillingsrummet som fysisk sted betyder også, at man nedbryder eventuel forudindtagethed, om hvem der “ejer” emnet. For museet ligger ikke under en særlig disciplin.

– Man kan give slip på behovet for at trække grænser mellem de forskellige videnskabelige grene, fordi vi samles omkring et objekt, som ikke tilhører nogen af dem, siger Louise Whiteley.

Det er en erfaring, de har fra museet generelt, hvor forskere kommer fra forskellige steder på universitetet. Og fordi det er et neutralt sted, kan de i højere grad komme med forskellige perspektiver og har dermed mindre behov for at forsvare deres territorie.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.