– De metoder, man hidtil har benyttet til at aldersbestemme et fuldvoksent skelet, har været ganske usikre, fortæller Peter Tarp, der er retsantropolog, og som netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling på SDU til Sdu.dk
– Enten har man kigget på forandringer på personens bækken eller kraniets sammenvoksning, og det betød, at det eksempelvis var meget vanskeligt at afgøre, om en person blev 40 eller 70 år gammel.
Nu er det imidlertid lykkedes et internationalt forskerhold, som Peter Tarp er en del af, at udvikle nye metoder, der giver mulighed for at vurdere langt mere præcist, hvor gamle folk blev.
1700 skeletter
Ved at gennemgå mere end 1700 skeletter, hvis alder man kendte på dødstidspunktet, har forskerne kunne etablere 60 forskellige punkter på skelettet, der viser alderen på dødstidspunktet.
Dermed håber forskerne også, at den nye viden kan blive en del af den palet af opklaringsmuligheder efterforskere har ved uidentificerede knogler, fx fra massegrave:
– Vores analyser indgår i identifikationsarbejdet sammen med DNA, fingeraftryk og undersøgelser af tandsæt. Til forskel fra de øvrige metoder, som kan give et sikkert match på en person, er vores analyser mere generelle og kan give en vurdering af køn og alder, fortæller Peter Tarp.
…sidegevinsten fra Ribe
På retsmedicinsk institut ved SDU ligger man inde med en samling på over 15.000 skeletter fra vikingetiden til 1800 tallet. Blandt andet indeholder den en på verdensplan unik samling af skeletter fra Ribe begyndende i 900 tallet og helt frem til 1700 tallet.
Ved at bruge den nye metode i sine undersøgelser af de gamle skeletter, har Peter Tarp mere præcist kunne afklare, hvor gamle danskerne rent faktisk blev op gennem tiden.
– Vikinger og middelalderfolk blev cirka lige gamle – der var ikke den store forskel. Men begge køn begynder at leve længere efter middelalderen, og især kvinders levetid begynder at stige markant efter reformationen i 1536, siger Peter Tarp på sdu.dk
Med de 60 målepunkter og den nye viden er målet at udvikle et computerprogram, som efterforskere – og antropologer – kan bruge.
Læs mere på sdu.dk her
Forsiden lige nu:
SDU-forsker tildeles Kirstine Meyers Mindelegat
PRISER. Adjunkt Christina Wegeberg modtager Kirstine Meyers Mindelegat for sin forskning i nye bæredygtige materialer, der kan udnytte sollys, og for sin evne til at formidle kompleks naturvidenskab til et bredt publikum.
“Historisk aftale” med Novo Nordisk Fonden styrker det nordiske forskningssamarbejde
FONDE. En privat fond og en institution under Nordisk Ministerråd går for første gang sammen om en bindende aftale om forskningsfinansiering. Op mod 50 millioner kroner skal være med til at løfte nordisk forskning og samarbejde på tværs af landene.
DFF samlede et ensrettet forskningslandskab til en snak om mangfoldighed
REPORTAGE. I Moltkes Palæ kunne fondsspidser, forskere og universitetsledere samles om en enighed om, at dansk forskning har brug for flere forskellige bevillingsformer. Til gengæld var det lidt mindre klart, hvem der har ansvaret for at sikre dem.
Seneste artikler:
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid
ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.
Stjerneforsker: Myten om det frie marked har bremset klimahandling
MARKEDSIDEOLOGI. Harvard-professor Naomi Oreskes er aktuel med en ny bog om, hvordan fortællingen om det frie marked som vejen til frihed og velstand har været med til at bremse klimahandling.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























