– De metoder, man hidtil har benyttet til at aldersbestemme et fuldvoksent skelet, har været ganske usikre, fortæller Peter Tarp, der er retsantropolog, og som netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling på SDU til Sdu.dk
– Enten har man kigget på forandringer på personens bækken eller kraniets sammenvoksning, og det betød, at det eksempelvis var meget vanskeligt at afgøre, om en person blev 40 eller 70 år gammel.
Nu er det imidlertid lykkedes et internationalt forskerhold, som Peter Tarp er en del af, at udvikle nye metoder, der giver mulighed for at vurdere langt mere præcist, hvor gamle folk blev.
1700 skeletter
Ved at gennemgå mere end 1700 skeletter, hvis alder man kendte på dødstidspunktet, har forskerne kunne etablere 60 forskellige punkter på skelettet, der viser alderen på dødstidspunktet.
Dermed håber forskerne også, at den nye viden kan blive en del af den palet af opklaringsmuligheder efterforskere har ved uidentificerede knogler, fx fra massegrave:
– Vores analyser indgår i identifikationsarbejdet sammen med DNA, fingeraftryk og undersøgelser af tandsæt. Til forskel fra de øvrige metoder, som kan give et sikkert match på en person, er vores analyser mere generelle og kan give en vurdering af køn og alder, fortæller Peter Tarp.
…sidegevinsten fra Ribe
På retsmedicinsk institut ved SDU ligger man inde med en samling på over 15.000 skeletter fra vikingetiden til 1800 tallet. Blandt andet indeholder den en på verdensplan unik samling af skeletter fra Ribe begyndende i 900 tallet og helt frem til 1700 tallet.
Ved at bruge den nye metode i sine undersøgelser af de gamle skeletter, har Peter Tarp mere præcist kunne afklare, hvor gamle danskerne rent faktisk blev op gennem tiden.
– Vikinger og middelalderfolk blev cirka lige gamle – der var ikke den store forskel. Men begge køn begynder at leve længere efter middelalderen, og især kvinders levetid begynder at stige markant efter reformationen i 1536, siger Peter Tarp på sdu.dk
Med de 60 målepunkter og den nye viden er målet at udvikle et computerprogram, som efterforskere – og antropologer – kan bruge.
Læs mere på sdu.dk her
Forsiden lige nu:
Knæk koden til sundhedsdata og sæt patentmaskinerne i gang
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Novo Nordisk Fonden peger på fire områder, som skal sikre vilkårene for life science økosystemet og den danske førerposition.
Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
Seneste artikler:
Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Robotter kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i tre nøglesektorer
Robotteknologien buldrer frem og viser sig at være et bæredygtigt trumfkort i alle brancher. Fødevareproduktion og landbrug, affaldshåndtering og energi har særligt stort potentiale, som Teknologisk Institut guider os igennem.
Tænketank bag guide: OK til klimakreditter, men brug dem rigtigt
Tænketanken Frej peger på faldgruber og giver gode råd til ansvarlig brug af de omdiskuterede klimakreditter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
