Umiddelbart har pornostjernen Ron Jeremy, økonomen Max Weber og sangeren Michael Jackson ikke meget til fælles. Men det fik de pludselig, da de alle tre stod opført i referencelisten til en artikel skrevet af 3 serbiske forskere, som ønskede at sætte visse journalers – i dette tilfælde et rumænsk tidsskrift – ringe standard på tapetet.
Det lykkedes må man sige. I hvert fald overså reviewerne af artiklen ikke bare de tre sære navne, men også henvisninger til både Bernoulli og Laplace der har været døde over 180 år, ligesom referencen til en forsker ved navn A.S. Hole heller ikke fik klokkerne til at ringe. Der er nok en grund til at citationsfaktoren for tidsskriftet ligger på omkring 0.1.
Man kan selv læse artiklen og finde flere fejl her, i artiklen som forfatterne skrev, for at gøre opmærksom på at nogle tidsskrifter kun er sat i verden for at tjene på penge.
Denne form for tommetyk snyd er til at gennemskue for de fleste. Langt mere alvorlig er alle de unøjagtigheder, omskrivninger og plagieringer, der foregår. Det fik i 2010 en gruppe forskere fra USA til at stifte bloggen ”retraction watch”, der i dag lever med støtte fra fonde.
– Vi var interesserede i, hvordan hele det videnskabelige system med at få artikler trukket tilbage virkede – og om det overhovedet virkede, fortæller stifter Ivan Oransky på en skrattende telefonlinie fra New York, og der mente vi en blog som vores ville skabe overblik.
Danmark ligger lunt, hvad angår snyd
Snyd er gennemgående ganske ualmindeligt, men ind imellem finder det vej til de videnskabelige tidsskrifter. Med den salamipublicering, hvor resultater deles op i mindre artikler for at øge antallet af publikationer og det øgede pres på forskere i dag for at få artikler over disken, er det ikke overraskende. Problemerne kan være mange – unøjagtighederne gemt væk i grafer, konklusioner, der bliver bygget på fisketure i data eller folk, der låner lige lovlig ivrigt fra andres artikler.
Men så meget desto mere nødvendigt med et organ som Retraction Watch. Folkene bag burde have overblikket over, hvor der kommer mest snyd fra, og spørger man Ivan Oransky, hvordan det ser ud fra dansk side lyder svaret:
– nu er Danmark et lille land, så man ville forvente at få tilbagetrukne artikler, men der har været et par store sager, siger han og nævner sagen om Nasrullah Memon, der for nuværende har fået mere end 15 artikler trukket tilbage, og hvor SDU senest har trukket hans phd grad fra ham.
Desuden har der naturlig været hele historien om Penkowa, men generelt er Oransky meget påpasselig med at generalisere, før Retraction Watch har en database over alle tilbagetrækninger formentlig i slutningen af året. Han oplever nu på ingen måde, at Danmark gør sig uheldigt bemærket i forbindelse med snyd.
Stigning i tilbagetrækninger
Hvis man ser på antallet af tilbagetrækninger gennem de sidste år er det steget dramatisk. I år 2000 var der 40, i 2010 var der over 400, og deres estimat for 2016 er i omegnen af 800. En del af den stigning skyldes internettets muligheder for at finde snyd, men noget tyder også på, at der er en reel stigning, fortæller han og henviser til en artikel fra sidste år, hvor over 20000 artikler blev gennemgået, og hvor forskeren fandt upassende brug af billeder i 4% – mod kun 2% i 2000.
– Der virker til, at en tendens mod mere snyd også mod sager om snyd oftere og oftere ender i civile retssager.
Han nævner, at sager fra UVVU som jo er ret unik på verdensplan, har været udfordret af det almindelige retssystem i sager både mod Bente Klarlund og Helmut Nyborg. Den tendens hvor civile retssager finder sted, ses flere steder i verden, siger han.
Hjælper det noget?
For folkene bag Retraction watch er der nok at lave, selvom sitet på mange måder virker selvregulerende, da de lægger anklagen on snyd på nettet og så er det op til alle os andre at vurdere om der tale om snyd eller ej. XX har ikke tal på, hvor mange henvendelser de får, men mener 5-8 stykker hver uge. Men det store problem er i virkeligheden ikke så meget de mange henvendelser, men derimod at det er svært at gøre noget ved dem bagefter. For selv om de gør både tidsskrifter og universiteter opmærksom på det, hjælper det ikke så meget
– Incitamentet for både tidsskrifter og universiteter for at råbe højt om problemet er lille og selv om de alle taler om at komme snyd til livs, gør de ikke meget, når der bliver peget på dem selv. Det ser vi igen og igen.
Oven i købet ser de nogen gange, at artikler der bliver trukket tilbage efter anklager om snyd, bliver mere citeret efter tilbagetrækningen, fordi de nu er blevet kendte.
Og så slutter han med en opfordring
– Hvis man oplever noget, der ser mystisk ud, så send det meget gerne til os!
Man kan skrive ind med formodet snyd her, hvor man også kan læse flere historier.
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-lektor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.