Regeringen fik fornylig sikret sig et flertal bag den vækstplan, der skal sætte Danmark på verdenskortet som en førende life science-nation, takket være Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.
På toppen over listen af initiativer er, at der skal mere klinisk forskning til Danmark.
Mange af de rigtig dygtige life science-studerende får stillet krav om, at de også skal tænke i kommercielle baner, og DET virker
Den schweiziske medicinalgigant Roche er blandt de udenlandske virksomheder, der har allerflest kliniske studier i Danmark. Det har de især, fordi man fra hovedkontoret i Basel har lagt mærke til det spirende life science-miljø i Danmark, som vurderes at være særlig vigtigt de kommende år, fortæller Dorte Klokker, som er chef for Roches afdeling for kliniske forsøg.
– Der foregår en fantastisk grundforskning i Danmark, og den medicinske grundforskning er i absolut verdensklasse, siger hun og fortsætter;
– Der er en høj viden, en høj ekspertise og en høj talentmasse. Det var blandt andet derfor, Roche købte den danske life science virksomhed Santaris i 2014 og videreførte den som Roche Innovations Center. På globalt plan har Roche syv Innovations Centers. At det ene center ligger i Danmark er et udtryk for, at Roche anerkender, at der i Danmark er et vigtigt og stærkt life science-miljø.
Flere startups med inspiration fra Schweiz
Der er dog også dråber af malurt i glædens bæger. Sammenlignet med life science-klyngerne i Sverige, UK og Schweiz, halter Danmark nemlig bagefter i forhold til at skabe spinoff-virksomheder.
– Hvis du kigger på det schweiziske life science-miljø, som bliver betragtet som et af de allerbedste i verden, og hvis du kigger på, hvor mange spinoffs, der er af lægemiddelkandidater på universiteterne, er det helt utroligt, hvor mange potentielle lægemidler, der udspringer af de akademiske miljøer, fortæller Dorte Klokker.
En af de væsentlige årsager er, at det er blevet besluttet ved lov i Schweiz, at de studerende skal arbejde hen imod at kommercialisere den grundforskning, de udvikler.
– Så mange af de rigtig dygtige life science-studerende får stillet krav om, at de også skal tænke i kommercielle baner, og DET virker, mener Dorte Klokker.
Det er en defineret ambition i vækstplanen, at der skal afsættes midler til flere life science-startups. Og Ida Auken, erhvervsordfører fra Radikale Venstre, som var med til at sikre flertal for vækstplanen, anerkender også betydningen af samme.
– Det er godt, hvis universiteterne sætter større fokus på at overføre den viden, der bliver skabt, så der kan tages patenter og skabes virksomheder, der kan tjene penge på dem, siger hun.
Fra politisk side kan man være med til at skabe rammerne for, at flere life science-startups ser dagens lys, ved at fokusere på mere undervisning i entreprenørskab – også på life science-uddannelser, mener Ida Auken.
Hun er også glad for Novo Nordisk Fondens store investering, på 400 mio. kr. over tre år, i BioInnovation Institute, som skal sikre, at mere biotekforskning bliver til startups.
Ida Auken påpeger samtidig, at vi i Danmark allerede har nogle af verdens førende vidensmiljøer inden for life science, ”og at vi ligger lige i hælene på Schweiz” – men;
– Hvis andre gør noget godt, kan vi vel altid lade os inspirere.
Kommercialisering: en forudsætning for succes?
Dorte Klokker er fortaler for, at vi i Danmark lader os inspirere af navnlig England og Schweiz i forhold til, at forskere også bør være forpligtet til at kunne øjne de potentielle muligheder, deres grundforskning i praksis kunne give.
– Det er vigtigt, at grundforskerne bliver bedre til at tage patent. De bliver nødt til at tænke; hvordan kan jeg komme videre med min nye opdagelse? Kan jeg indgå et samarbejde med en life science-virksomhed? Eller kan jeg sælge mit patent?
I den forlængelse påpeger Ida Auken, at det er vigtigt ikke at glemme formålet med den frie grundforskning.
– Mange af fremtidens vækstmuligheder kan vi ikke forudse, og vil ske på baggrund af den grundforskning, der bliver lavet i dag – uden at denne forskning oprindeligt havde kommercielt eller industrielt fokus.
Hos Roche fokuserer man på vigtigheden af, at forskere ændrer deres mindset mod en langt større åbenhed omkring det kommercielle aspekt, hvis Danmark skal lykkedes med at blive en førende life science-nation.
– Det er den allervigtigste forudsætning for at blive succesfuld, at vi i alle retninger og i alle muligheder tænker i offentlig-privat-samarbejder, siger Dorte Klokker og uddyber om vækstplanen, at;
– Der er en klar ambition om, at Danmark skal tiltrække flere kliniske studier, men der skal mere ambition på. Vi vil gerne øge vores tilstedeværelse, men det starter med, at vi skal kunne tiltrække de allerbedste talenter.
Roche har siden 2015 øget sine danske investeringer i forskning og udvikling med 11 procent.
Dorte Klokker har tidligere beskrevet Danmark som et vigtigt men ikke nødvendigt forskningsmiljø for Roche, og fordi kliniske studier er så dyre, er vi i fare for at blive nedprioriteret.
– Vi er ved at være så dyre, at jeg kan være lidt bekymret, fordi hovedkontoret også bemærker det. Fra 2017 til 2018 er nogle af omkostningerne (til kliniske studier, red.) blevet fordoblet, og det har vi ikke råd til i den forstand, at så bliver vi ikke valgt til, har Dorte Klokker tidligere udtalt til Science Report.
