Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Debat

Ingeniørformand: Fokus i uddannelsessystemet er skævt

Den seneste opgørelse fra OECD er nedslående læsning, skriver Ingeniørforeningen IDAs formand.

Danmark halter bagud, når det kommer til de såkaldte STEM-uddannelser. Det efterlader det danske erhvervsliv med dystre udsigter, mener Ingeniørforeningen IDA's formand, Thomas Damkjær Petersen.

Den seneste opgørelse fra OECD viser desværre, at Danmark fortsat halter efter de fleste andre lande på STEM-uddannelserne (teknologi-, naturvidenskab- matematik- og ingeniør-uddannelserne, red.).

I den dugfriske rapport ”Education at a Glance 2017” ligger Danmark i bunden, når det kommer til, hvor stor en andel af de unge, der vælger disse uddannelser, og som nation klemmer vi os kun lige forbi Belgien, Luxembourg, Holland og Tyrkiet. Det er nedslående læsning og ganske enkelt ikke et niveau, vi kan være stolte af.

Rapporten er baseret på tal fra 2015, og der kan være sket en lille positiv forskydning siden da, men på ingen måde nok til, at der ikke ligger en særdeles stor udfordring foran os, hvis Danmark skal være rustet til fremtiden. I runde tal er samfundets udfordring til at tage og føle på. Om meget kort tid risikerer vi at stå uden kvalificeret arbejdskraft inden for teknologi, it og naturvidenskab. En prognose fra den teknologiske alliance Engineer the future viser nemlig, at der allerede i 2025 vil mangle 9.300 ingeniører og 4.200 naturvidenskabelige kandidater, fordi der bliver uddannet for få i forhold til arbejdsmarkedets behov.

…det er tvingende nødvendigt, at vi får vendt udviklingen. Sker det ikke, risikerer vi at begrænse virksomhedernes muligheder for at skabe vækst og nye arbejdspladser i Danmark

Det efterlader dansk erhvervsliv med dystre udsigter. Danske virksomheder er i forvejen pressede i jagten på it-uddannede, ingeniører og naturvidenskabelige kandidater, og da den teknologiske udvikling fortsat vil accelerere, så det er tvingende nødvendigt, at vi får vendt udviklingen. Sker det ikke, risikerer vi at begrænse virksomhedernes muligheder for at skabe vækst og nye arbejdspladser i Danmark.

Problemet starter tidligt
I IDA har vi længe arbejdet for en generel holdningsændring, så skolebørn allerede fra første skoledag modtager en motiverende undervisning fra en lærer, der er uddannet i fx natur/teknologi. Desværre halter kompetencedækningen i blandt lærere i faget natur/teknologi fortsat et stort skridt bagefter. Næsten 4.000 lærere, som underviser i faget, er uden undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer, hvilket efterlader kompetencedækning i faget på 63,5 procent.

Udvikling i andelen af nybagte studenter fra det almene gymnasium med fagkombinationen matematik A, Fysik B og kemi C hurtigt faldt fra 44 procent til 27 procent

På næste trin i fødekæden – ungdomsuddannelserne – vækker udviklingen heller ikke umiddelbart den helt store optimisme. Den uddannelse der har størst andel af elever som siden tager en uddannelse indenfor naturvidenskab og teknik, er de tekniske gymnasier (HTX). Men de er samtidig den på landsplan mindst udbredte. Det skaber en stor udfordring. Hertil kommer, at gymnasiereformen fra 2007 havde en uheldig effekt. Udvikling i andelen af nybagte studenter fra det almene gymnasium med fagkombinationen matematik A, Fysik B og kemi C hurtigt faldt fra 44 procent til 27 procent.

Nødvendig teknologipagt
Erhvervsliv og organisationer har nu i årevis advaret om et skævt fokus i vores uddannelsessystem, og appelleret til skiftende regeringer om at skride til handling. Der skal skiftes fokus, hvis vi som nation skal sikre tilstrækkeligt mange ingeniører, cand.scient.er og it-folk til at føre vores virksomheder sikkert igennem den 4. industrielle revolution. Og der skal mere til, end de usammenhængende reformer af forskellige størrelser, som vi har set indtil nu.

Regeringen har bebudet, at den vil sætte sig i spidsen for en teknologipagt efter hollandsk forbillede, for netop at øge andelen af unge med kompetencer inden for naturvidenskab, teknologi og matematik markant.

Hollænderne har haft sådan en pagt de seneste fire år, hvor 30 aktører i fælles front har arbejdet målrettet på 22 konkrete indsatser, der tilsammen skal sikre, at mindst 40 procent af de unge i landet, der vælger en videregående uddannelse, tager den inden for teknologi, natur­videnskab eller matematik.

Et så ambitiøst mål er Danmark også nødt til at stile efter, hvis vi vil være med fremme i udbryderfeltet, og derfor bliver den danske teknologipagt afgørende for vores fremtid.

Klummen er skrevet Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen, IDA.

Forsiden lige nu:

Norden har brug for en fond til beredskabsforskning

De sidste års mange kriser viser med al tydelighed, hvor stort behovet er for en nordisk fond til beredskabsforskning. Det vil også være et naturligt skridt i udviklingen af det samarbejde, som allerede foregår i Norden inden for samfundssikkerhed og beredskab, fremhæver Arne Flåøyen, direktør i Nordforsk, i dette debatindlæg.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.