Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Forside

Stor bevilling til forskning i hjernens forsvarssystem

BEVILLING: 20 mio. kr er givet til at forstå hjernens forsvarsværker bedre, til glæde bl.a. for fremtidens alzheimerspatienter.

Det stod på ingen måde hverken i stjerner eller grums i bunden af kaffekopper, at Paul Ehrlich skulle ende som berømt forsker, nobelprismodtager og opdager af blod-hjerne-barrieren – en barriere mellem hjernen og resten af kroppen, der skal holde giftstoffer væk fra hjernen, men desværre også forhindrer vigtig medicin i at nå frem. Som barn af en polsk krofatter, brændevinsbrænder og lotteriopkræver kom det nok som lidt af en overraskelse, at drengen blev berømt videnskabsmand med stort V i slutningen af 1800 -tallet.

Der måtte være en eller anden usynlig adskillelse mellem hjernen og resten af kroppen.

Op gennem 1880erne havde Paul Ehrlich haft stor interesse for, hvordan farvestoffer kunne sætte sig i kroppens væv og afsløre ukendte egenskaber som fx iltningsgrad. Men under sine forsøg, havde han opdaget noget mærkeligt. For når han injicerede farve ind i blodbanen på mus og efterfølgende undersøgte deres organer, sås en klar mørkeblå farve i lever, nyrer, hjerte og kroppens andre organer, mens hjernen fortsatte med at være den samme dybe lyserøde hudfarve som ikke-injicerede mus. Farven trak ind i alle andre organer end hjernen, og da en af hans studenter gjorde det modsatte – sprøjtede blå farve ind i hjernen, forblev den der, mens resten af kroppens organer ikke ændrede farvede.

Der måtte være en eller anden usynlig adskillelse mellem hjernen og resten af kroppen. Men det skulle tage over 50 år og et mikroskop ca. 5000 gange stærkere end det, som Ehrlich havde til rådighed, før man endelig fik syn for sagen og kunne lokalisere barrieren.

Hvis forskerne forstår blodhjernebarrieren til fulde, vil det blive nemmere at skræddersy medicin, der lettere slipper igennem og dermed virker bedre.

Her godt 140 år efter Paul Ehrlich og hans student gjorde den første opdagelse, har vi en langt bedre forståelse af barrieren. Men det er stadig et mysterium, præcis hvordan man omgår dens stærke beskyttelse af hjernen. En beskyttelse, der måske nok er fremragende til beskyttelse mod gifte, men som også holder livsvigtige medikamenter.

– Nye metoder til behandling af Alzheimers eller Parkinsons sygdom anvender for eksempel antistoffer. Det er store molekyler, som har svært ved at passere barrieren mellem blod og hjerne. Det kræver en grundig forståelse af de dynamiske egenskaber ved blod-hjerne-barrieren at overvinde dens begrænsninger og levere store, komplekse lægemidler til syge hjerneområder i den rette mængde og på det rette tidspunkt, siger professor på KU, Martin Lauritzen, der er leder af projektet med deltagelse ud over KU også fra DTU, AU og AAU i en pressemeddelelse fra Lundbeckfonden.

Hvis forskerne forstår blodhjernebarrieren til fulde, vil det blive nemmere at skræddersy medicin, der lettere slipper igennem og dermed virker bedre.

Det er præcis med det formål Lundbeckfonden nu kaster 20 mio. kr efter forskerholdet, der allerede i 2014 modtog 40 mio.

– Projektets dobbelte fokus – på barrierens normale funktion og på, hvordan vi bedre kan behandle sygdom i hjernen – sammenholdt med den fremdrift, der er i projektet har gjort, at vi har valgt også at støtte dets anden fase, siger Anne-Marie Engel, der er forskningschef i Lundbeckfonden iflg. pressemeddelelsen.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.