– Vi er ved at lægge sidste hånd på en strategisk aftale om et forskningssamarbejde med Københavns Universitet.
Det fortæller Lars Nørgaard, senior manager i R&D (forskning og udviklings) -afdelingen Data & Algorithms i den globale virksomhed Foss.
I Foss’ R&D-afdeling har man over længere tid arbejdet på en ny strategi for universitetssamarbejder. Ofte har det været universitetsforskere, der har banket på virksomhedens dør, med ønsket om et forskningssamarbejde.
– Det betød, at de samarbejder, vi indgik, var for meget ad hoc-baseret. Det har ikke været med en meget skarp retning. Det har vi nu vedtaget at lave om på og lavet en ny strategi, der hedder: Vi vil sætte os i førersædet.
Derfor indgår Foss i første omgang et strategisk samarbejde med Københavns Universitet, og håber med tiden at kunne indgå lignede samarbejdsaftaler med andre universiteter. I den kommende stund vil det dog være sådan, at:
– Det er os, der kontakter universiteterne. Det betyder, at vi også kommer til at sige nej tak til dem, der ligger uden for de områder, vi gerne vil arbejde inden for, siger Lars Nørgaard, og tilføjer, at:
– Det første stykke tid kommer vi til at gå med de universiteter, vi nu har valgt som prefered partnere. Det er klart, at det er med henblik på, at vi så kan skalere og udvide det.
Universitetssamarbejder
Foss er en danskejet global virksomhed, der producerer analyseinstrumenter til landbrugs- og fødeindustrien. Virksomheden investerer årligt 10 procent af den samlede omsætning på forskning og innovation, hvilket svarer til 1 mia. kroner frem til og med 2020.
Det er en meget høj procentsats, selv for en forskningstung virksomhed, men det er helt afgørende for den fremtidige vækst, fortæller adm. direktør i Foss, Kim Vejlby Hansen:
– Det, der katalyserer og skubber vores vækst, er innovation og nye produkter. Det er baggrunden for at investere så tungt i innovation – det er den eneste reelle måde, vi kan vokse vores forretning og udvikle markedet på, siger han.
En helt ny opgørelse, som Berlingske står bag, placerer Foss som nummer 211 på listen over Danmarks 1.000 største virksomheder målt på omsætning. I 2018 er virksomhedens forventede omsætning på 2,3 mia. kroner.
Selvom virksomheden altså har en massive in house-forskning, har Foss samtidig mange års erfaringer med universitetssamarbejder.
Indtil nu har Foss i høj grad samarbejdet med DTU. Og selvom samarbejdet, ifølge Lars Nørgaard, har fungeret godt, var DTU alligevel ikke det oplagte universitet i lige præcis det her strategiske samarbejde:
– Nu har vi i første omgang valgt at gå med KU, fordi det passer ind i den strategi, vi har lagt. Vi kan sagtens banke på døren senere på DTU, og vi har masser af andre samarbejder med DTU, fastslår han, og understreger at Foss generelt samarbejder bredt med universiteterne i Danmark.
Når valget er faldet på Københavns Universitet, er det fordi, det område, Foss nu satser strategisk på, er ”rigtig godt repræsenteret på Københavns Universitet”.
– På KU er de fødevareorienteret især på biotek-delen, som jo er det, vi skal lave. Og KU skaber især synergi mellem fødevareområdet og AI (kunstig intelligens, red.), som vi er meget interesserede i, siger Lars Nørgaard.
Foss og KU har allerede afholdt de første workshops og samlet en forskningsgruppe på 20 personer fra både virksomheden og universitetet. Udover den indholdsmæssige del i samarbejdsaftalen, handler det også meget rekruttering og sparring mellem forskere.
– Vi er ikke interesseret i enkeltstående outcomes, men i noget kapacitetsopbygning og kompetenceudvikling, så vi kan få forskere på seniorniveau involveret i, hvad for nogle problemstillinger, vi har her. Og så vores top-specialister får nogle sparringspartnere, siger Lars Nørgaard.
Jura og rettigheder
Det har taget ”lidt tid” at få forhandlet aftalen helt på plads, fortæller han også, uden at ville gå i dybden med, hvor lang tid.
Det er imidlertid ikke fordi, universitetet har trukket processen i langdrag, understreger Lars Nørgaard, men fordi der er mange mål og meninger, der skal mødes i en langsigtet aftale.
Formålet med aftalen er, at alle fremtidige forskningssamarbejder mellem KU og Foss bliver med afsæt i, at begge parter er enige om: det er de her betingelser, der gælder.
– Der er nogle ting, vi ikke skal diskutere igen, og det betyder, at vi kan komme hurtigere i gang. Noget af dét, der kan slå den her slags samarbejder ihjel, det er jo, at man skal igennem alle juridiske og kommercielle afdelinger.
Det er nemlig især spørgsmålet om patentrettigheder, licenser og andre kommercielle rettigheder, Foss har haft behov for at få afklaret ”up front”, fortæller Lars Nørgaard.
– Det kan man jo ikke gøre ned til mindste detalje, fordi det også afhænger af konteksten, men vi har principperne for de kommercielle betingelser, og altså rammerne for samarbejdet, på plads.
Selvom det umiddelbart kan lyde som om, aftalen først og fremmest er til virksomhedens favør, understreger Lars Nørgaard, at den skal give mening for begge parter.
– Universiteterne vil gerne publicere, og vi vil gerne have noget nyttigt for vores kunder. Vi vil gerne være først i vores løsninger, universiteterne vil gerne være først ude i verden, som han beskriver det.
Derfor kan det give god mening at definere rammer og betingelser på forhånd, så vidt muligt, når man har forskellige mål og perspektiver.
At være først
Selvom Foss har en høj global omsætning, er det kun én enkelt procent af virksomhedens samlede omsætning, der foregår i Danmark, fortæller direktør Kim Vejlby Hansen.

Kim Vejlby, adm. direktør i Foss
Selvom det danske marked altså ikke har den store betydning i kroner og ører, er der alligevel en meget vigtig grund – ud over den historiske tilknytning – til at Foss stadig er i Danmark.
– Danmark er rigtig dygtig universitetsmæssigt og vidensmæssigt generelt på lige præcis landbrug og fødevareproduktion. Danmark er et foregangsland i mange sammenhænge og vidensniveauet er ekstremt højt, så for en virksomhed, der skal have videnstunge medarbejdere, så er det faktisk et rigtig godt sted at være, siger Kim Vejlby Hansen.
Foss har 1.500 medarbejdere på verdensplan, ca. 700 i de 31 lande, hvor virksomheden er repræsenteret, og resten i Danmark.
Over de sidste tre år har Foss fordoblet antallet af medarbejdere i innovationsafdelingen – og det er direkte korreleret til de 10 procent, virksomheden årligt investerer i forskning og udvikling, fortæller direktøren.
– Vi har en grundværdi, der hedder at være først. Vi laver aldrig det samme som nogen andre – vi vil bevæge os på grænsen mellem hvad, der er umuligt og svært, afslutter Kim Vejlby Hansen.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.