Efter at tallet i en årrække har stået nærmest stille, viser nye tal fra Danmarks Statistik nu, at danske virksomheder for alvor er kommet ud af krisen og har investeret væsentligt mere i forskning og udvikling end de har gjort tidligere år.
I 2010 brugte de danske virksomheder godt 37 mia. kr. på forskning og udvikling og i faste priser var udgiften stort set uændret frem til 2014. Men i 2015 og 2016 tog investeringerne fart, således at forsknings og udviklings udgifterne i 2016 var godt 15% højere end i 2010 og var løftet til 42.9 mia. kr., viser nye tal fra Danmarks Statistik.
De øgede investeringer i fremtiden er en sund udvikling, mener Dansk Industri:
-Den opgørelse bekræfter os i, at virksomhederne for alvor er begyndt at øge deres langsigtede investeringer. Det er rigtig positivt, fordi investeringer i forskning og udvikling styrker vores virksomheders konkurrenceevne betydeligt, siger chefkonsulent Jonas Orebo Pyndt fra Dansk Industri.
Store virksomheder står for stigningen
Det er især de store videnstunge virksomheder, der står for stigningen. De ti største virksomheder målt på FogU-aktivitet står således for næsten halvdelen (46 pct.) af væksten.
Hos en af Danmarks store videnstunge virksomheder, William Demant Holding, der blandt andet har Oticon som et af sine brands, har man igennem mange år øget det beløb man har investeret i forskning og udvikling:
-Siden 2010 har vi øget beløbet vi investerer i F&U med 39%, så vi sidste år investerede 856 millioner kroner i forskning og udvikling, fortæller Finn Möhring, Vice President, R&D, Oticon A/S til Science Report
Han er ikke i tvivl om at de store forsknings investeringer er uhyre vigtige, hvis virksomheden fortsat vil være helt i front:
-Hørebehandlingsområdet er kendetegnet ved, at der er tale om kompliceret teknologi, og at innovationen samtidig går hurtigt. I den seneste årrække har vi eksempelvis investeret betydelige midler i udviklingen af Oticon Opn. Forskning og udvikling er derfor en hjørnesten i vores forretning. Kun ved konstant at investere i at udvikle fremtidens hørebehandling kan vi fortsat gøre en forskel for mennesker med høretab, konstaterer Vice President Finn Möhring.
Overordnet er der ingen tvivl om, at det er rigtig positivt for både dansk økonomi og dansk forskning at erhvervslivets investeringer på området efter en årrække med stilstand nu er begyndt at vokse.
Men der er altid ting, der kan blive bedre. F.eks. ærgrer Dansk Industri sig over, at den tidligere udvikling hvor de private forskningsinvesteringer koncentreres på færre og færre virksomheder ser ud til at fortsætte, det viser sig ved at de små og mellemstore virksomheder ikke viser samme vækst i forsknings investeringer som andre dele af erhvervslivet:
-Desværre er de mindre virksomheder ikke helt med på vognen, når det gælder investeringerne i forskning og udvikling. Derfor er det også ekstra problematisk, at de statslige ordninger, der netop skal bidrage til at øge forskning og udvikling blandt denne store gruppe af virksomheder, er blevet beskåret. Det gælder ikke mindst Danmarks Innovationsfond og udviklings- og demonstrationsprogrammerne. Mange virksomheder har behov for sådanne ordninger for at komme ud over rampen og vokse sig større, siger Jonas Orebo Pyndt.
Udfordringerne fremad
Tallene fra Danmarks Statistik viser, at der er tale om en stigning indenfor alle udgiftstyper – det være sig lønudgifter såvel som apparatur og instrumenter og bygninger. I alt blev der i 2016 brugt 42,9 mia. kroner på forskning og udvikling.
På trods af den positive udvikling ønsker Dansk Industri sig mere endnu. Men det kræver fokus på kvalificeret arbejdskraft:
– Nu skal vi arbejde målrettet på at styrke den positive udvikling. Danmark er nemlig i skarp global konkurrence om at tiltrække og fastholde virksomhedernes investeringer i forskning og udvikling. Det kræver blandt andet stærke forskningsmiljøer og god adgang til kvalificerede medarbejdere. Særligt adgangen til medarbejdere kan være udfordrende, da vi i Danmark som bekendt er ved at løbe tør for ledige kvalificerede hænder og hoveder, siger Jonas Orebo Pyndt.
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed i akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.