Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti har dannet flertal udenom regeringen med et forslag, der skal sikre, at det kun er forskere, der går fri for bøder i forbindelse med bijob.
I tirsdags var udenlandske arbejdstageres mulighed for at tage bijob i Danmark til heftig debat i Folketinget. I kølvandet på sagen om CBS-professoren Brooke Harrington, der sidste år fik en bøde for at have arbejdet uden for universitetet, har der været et bredt politisk ønske om at ændre på reglerne.
Derfor fremsatte regeringen tilbage i januar et forslag om at lempe reglerne om udenlandsk arbejdskraft mere generelt. Det vil sige, at som udgangspunkt ville alle udlænding med arbejde i Danmark få bedre muligheder for at søge om tilladelse til at tage bijob ved siden af deres ansættelse.
Med regeringens forslag vil det blandt andet blive muligt for udenlandske forskere at bijobbe som censor, hvilket i dag ville afføde en bøde.
Rigide regler for forskere
Nu har regeringens eget støtteparti sammen med de tre oppositionspartier fremsendt et ændringsforslag med det formål at sikre, at de nye regler ikke kommer til at gælde for andre end netop forskere.
Både Venstres udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg, samt ordfører på området, Marcus Knuth, gav under tirsdagens folketingsdebat udtryk for, at Socialdemokratiet var vendt på en tallerken med ændringsforslaget.
– Jeg vil gerne konstatere, hvor fuldstændig virkelighedsfjern den her proces har været, konstaterer Marcus Knuth om behandlingen af lovforslaget og fortsætter;
– Vi har været vidne til en CBS-professor, der arbejder lovligt i Danmark og som er blevet ramt af nogle meget rigide regler. Derfor var næsten alle partier enige i, at det ikke giver mening.
Under 1.-behandlingen gav Socialdemokratiet udtryk for, at lovforslaget grundlæggende var godt, ifølge V-ordføreren. Han langer derfor især ud efter det store oppositionsparti, der nu har ”fjernet tæppet under næsten hele lovforslaget” ved kun at tilgodese forskere i det ændringsforslag, der er blevet stillet, lyder det i salen.
Det afviser Astrid Krag (S), næstformand i Udlændinge- og Integrationsudvalget, dog skulle være tilfældet.
Formålet med forslaget har hele tiden været at ændre reglerne for særligt forskere, på baggrund af de uhensigtsmæssige eksempler, der har været fremme i medierne, påpeger hun under debatten og siger i den forlængelse;
– Vi sørger jo med det ændringsforslag, vi har stillet, netop for at det her lovforslag løser det problem, vi diskuterede under 1.-behandlingen og som har været formålet med det.
Risiko for social dumping
Selvom Socialdemokratiet gerne vil ændre de rigide regler, udenlandske forskere kan komme i karambolage med, er det ikke ensbetydende med, at en lovændring bør gælde alle udlændinge, der tager arbejder i Danmark.
Det nye ændringsforslag udspringer derfor af et ønske om at undtage nogle specifikke brancher, særligt landbruget og offshore-branchen, af hensyn til fare for social dumping.
Ikke desto mindre er Venstre fortørnet over det pludselige ændringsforslag, særligt da forskere udgør en meget lille del af den udenlandske arbejdskraft i Danmark.
Idet ændringsforslaget vil gøre livet nemmere for forskere, afviser Venstre ikke at stemme for det.
Både Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Erhverv ærgrer sig dog over, at forslaget er udvandet på sin vej gennem Folketinget.
Direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad, påpeger, at de fleste udlændinge fra lande uden for EU tjener mindst 417.793 kroner om året.
– De kommer for at gøre det godt, ikke for at være illegal arbejdskraft. Man løser ikke problemet. Det synes jeg, er uansvarligt. Det er folk, der tjener en pæn løn og er højt kvalificerede, siger DA-direktøren.
– Tro mig, jeg er virkelig fornærmet over det her, på vegne af det danske arbejdsmarked, fastslår udlændige- og integrationsordfører, Marcus Knuth (V), også under debatten.
Lovforslaget blev, i sin nuværende form, 2.-behandlet i Folketinget tirsdag den 29. maj 2018, og den endelige vedtagelse forventes at falde inden sommerferien, såfremt regeringen ender med at støtte det. Forslaget ser dog ud til at blive vedtaget trods regeringens protester.
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-lektor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.