Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti har dannet flertal udenom regeringen med et forslag, der skal sikre, at det kun er forskere, der går fri for bøder i forbindelse med bijob.
I tirsdags var udenlandske arbejdstageres mulighed for at tage bijob i Danmark til heftig debat i Folketinget. I kølvandet på sagen om CBS-professoren Brooke Harrington, der sidste år fik en bøde for at have arbejdet uden for universitetet, har der været et bredt politisk ønske om at ændre på reglerne.
Derfor fremsatte regeringen tilbage i januar et forslag om at lempe reglerne om udenlandsk arbejdskraft mere generelt. Det vil sige, at som udgangspunkt ville alle udlænding med arbejde i Danmark få bedre muligheder for at søge om tilladelse til at tage bijob ved siden af deres ansættelse.
Med regeringens forslag vil det blandt andet blive muligt for udenlandske forskere at bijobbe som censor, hvilket i dag ville afføde en bøde.
Rigide regler for forskere
Nu har regeringens eget støtteparti sammen med de tre oppositionspartier fremsendt et ændringsforslag med det formål at sikre, at de nye regler ikke kommer til at gælde for andre end netop forskere.
Både Venstres udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg, samt ordfører på området, Marcus Knuth, gav under tirsdagens folketingsdebat udtryk for, at Socialdemokratiet var vendt på en tallerken med ændringsforslaget.
– Jeg vil gerne konstatere, hvor fuldstændig virkelighedsfjern den her proces har været, konstaterer Marcus Knuth om behandlingen af lovforslaget og fortsætter;
– Vi har været vidne til en CBS-professor, der arbejder lovligt i Danmark og som er blevet ramt af nogle meget rigide regler. Derfor var næsten alle partier enige i, at det ikke giver mening.
Under 1.-behandlingen gav Socialdemokratiet udtryk for, at lovforslaget grundlæggende var godt, ifølge V-ordføreren. Han langer derfor især ud efter det store oppositionsparti, der nu har ”fjernet tæppet under næsten hele lovforslaget” ved kun at tilgodese forskere i det ændringsforslag, der er blevet stillet, lyder det i salen.
Det afviser Astrid Krag (S), næstformand i Udlændinge- og Integrationsudvalget, dog skulle være tilfældet.
Formålet med forslaget har hele tiden været at ændre reglerne for særligt forskere, på baggrund af de uhensigtsmæssige eksempler, der har været fremme i medierne, påpeger hun under debatten og siger i den forlængelse;
– Vi sørger jo med det ændringsforslag, vi har stillet, netop for at det her lovforslag løser det problem, vi diskuterede under 1.-behandlingen og som har været formålet med det.
Risiko for social dumping
Selvom Socialdemokratiet gerne vil ændre de rigide regler, udenlandske forskere kan komme i karambolage med, er det ikke ensbetydende med, at en lovændring bør gælde alle udlændinge, der tager arbejder i Danmark.
Det nye ændringsforslag udspringer derfor af et ønske om at undtage nogle specifikke brancher, særligt landbruget og offshore-branchen, af hensyn til fare for social dumping.
Ikke desto mindre er Venstre fortørnet over det pludselige ændringsforslag, særligt da forskere udgør en meget lille del af den udenlandske arbejdskraft i Danmark.
Idet ændringsforslaget vil gøre livet nemmere for forskere, afviser Venstre ikke at stemme for det.
Både Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Erhverv ærgrer sig dog over, at forslaget er udvandet på sin vej gennem Folketinget.
Direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad, påpeger, at de fleste udlændinge fra lande uden for EU tjener mindst 417.793 kroner om året.
– De kommer for at gøre det godt, ikke for at være illegal arbejdskraft. Man løser ikke problemet. Det synes jeg, er uansvarligt. Det er folk, der tjener en pæn løn og er højt kvalificerede, siger DA-direktøren.
– Tro mig, jeg er virkelig fornærmet over det her, på vegne af det danske arbejdsmarked, fastslår udlændige- og integrationsordfører, Marcus Knuth (V), også under debatten.
Lovforslaget blev, i sin nuværende form, 2.-behandlet i Folketinget tirsdag den 29. maj 2018, og den endelige vedtagelse forventes at falde inden sommerferien, såfremt regeringen ender med at støtte det. Forslaget ser dog ud til at blive vedtaget trods regeringens protester.
Forsiden lige nu:

Thomas Sinkjær: – Vi får en udfordring, hvis forskningsberedskabet bliver kompromitteret
Nye tal fra DFiR’s årsrapport viser yderligere stigning af universiteternes eksterne forskningsmidler. Thomas Sinkjær frygter for det, han kalder ’det brede forskningsberedskab’.

Røverhistorier, løgnhalse og snørklede fortællinger inspirerer DTU-forsker
Anne Ladegaard Skov peger på tre bøger, der har formet hende som forsker, og det er den ene røverhistorie efter den anden.

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC
Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.