Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Forside

Stor usikkerhed i britiske forskningsmiljøer

Danske forskere i Storbritannien: tro på det langsigtede samarbejde på trods af Brexit

Det er stadig uklart, hvilken betydning Brexit rent faktisk får på forskningsområdet i Storbritannien.

Uvisheden omkring Brexit er stadig enorm. Får briterne en blød eller hård skilsmisse fra EU? Og hvad kommer skilsmissen overhovedet til at betyde – ikke mindst for forskningsmiljøet på de britiske universiteter.

Briterne har en række af Europas mest prestigefyldte og bedste universiteter, og de har i mange år været stedet, hvor kontinentets bedste forskere bliver samlet – derfor er spørgsmålet om Brexit betyder et farvel til denne status.

Science Report har talt med to danske forskere, som har deres daglige gang på britiske top-universiteter. Jakob Vinther, professor i palæontologi fra University of Bristol og Ask Neve Ph.D i Sociologi på Oxford University.

De nævner begge, at der ikke rigtigt er nogen, der ved noget om, hvad der kommer til at ske – at meget omkring Brexit fortsat står åbent, og mange store spørgsmål presser sig på.

– Usikkerhedstiden er et problem. Det er 90 procent business as usual, fordi folk selvfølgelig er travle med deres projekter, men samtidig er nogle begyndt at overveje, om de skal finde jobs andre steder. De søgninger tager kræfter fra andre steder og bremser langsigtede projekter. Til gengæld ved vi heller ikke med sikkerhed, at noget overhovedet kommer til at forandre sig – hvis vi ender med en Schweiz-model, så er der nok ikke meget, der ændrer sig for forskere og universiteter, forklarer Ask Neve.

Schweiz er ikke med i EU, men får via en samarbejdsaftale med EU-landene, blandt andet mulighed for at modtage midler fra EU’s forskningsprogrammer.

Storbritannien er stadig attraktivt for danske forskere
Den store usikkerhed bør dog ikke påvirke danske forskeres lyst til at samarbejde, mener Ask Neve.

Jeg tror ikke, at universiteterne kommer til at gå i hundene. Der kommer stadig til at være penge på universiteterne.

– De skal ikke være nervøse for at søge samarbejde med de britiske universiteter. Forskere er ofte gode til at finde løsninger på problemer, så man stadig kan forske med midler fra EU

Løsningen for UK kan ende med at blive, at universiteter opretter afdelinger på det europæiske fastland, som blandt andet Oxford overvejer.

Dermed har Brexit kastet den britiske forskningsverden op i luften, hvorfra ingen ved, hvor den lander. Universiteterne forsøger at holde deres status, mens usikkerhederne omkring skilsmissen fra EU fortsat giver dem grå hår og problemer. Men Jakob Vinther mener ikke, at man allerede nu skal afskrive de britiske universiteter, og hvis man som dansk forsker står med muligheden for et job, så skal man stadig gribe det:

– Hvis der er et godt job på et universitet i Storbritannien, så tror jeg, man skal tage det. Jeg tror ikke, at universiteterne kommer til at gå i hundene. Der kommer stadig til at være penge på universiteterne. Så mon ikke det kommer til at lade sig gi sig? lyder det spørgende.

Vil pengene fortsat rulle til Storbritannien?
– Det helt store spørgsmål er, om vi får lov til at komme med i opfølgeren til Horizon2020, lyder det fra Ask Neve.

De fleste regner med, at Storbritannien bliver ramt af en økonomisk krise på baggrund af Brexit, og der plejer forskningen at blive skåret først.

Briterne tager en stor del af EU-midlerne – hidtil har de modtaget 8 milliarder euro af EU’s forskningsprogram Horizon2020 (cirka 60 milliarder kroner), hvor der i alt bliver uddelt 80 milliarder euro (cirka 600 milliarder kroner). Programmet løber flere år endnu, og briterne vil derfor hente mange flere penge fra puljen.

Flere fælder for forskningsøkonomien
Storbritannien hentede fra 2007 til 2013 8,8 milliarder Euro af EU’s samlede 107 milliarder Euro til forskning, innovation og udvikling. Financial Times skriver, at briterne kun er overgået af tyskerne i mængden af EU-forskningspenge det seneste årti før Brexitafstemningen.

Dermed er EU-midlerne kolossalt vigtige for britisk forskning, og her kan der vise sig et problem. Men forskningen kan også rammes af generelle økonomiske problemer.

– De fleste regner med, at Storbritannien bliver ramt af en økonomisk krise på baggrund af Brexit, og der plejer forskningen at blive skåret først. Det kan blive ret dramatisk. Men lige nu er der ikke noget, der er anderledes. Vi skriver stadig ansøgninger til EU på fuld blus i håbet om, at vi får nogle midler, før vi er ude, siger Jakob Vinther.

Flere forskere har forladt landet
Nobelprismodtageren, professor Andre Geim, som forsker i grafen på University of Manchester, siger til Bloomberg, at intet positivt kan forventes – han overvejer derfor at forlade både Storbritannien og EU. Han regner med, at Storbritannien med tiden vil blive smidt ud af vigtige samarbejder, som Horizon2020 og Det Europæiske Forskningsråd. Geim er grundlæggende i tvivl om, hvorvidt hans hold, hvor hovedparten ikke er britiske og mange er ikke-europæiske, fortsat vil kunne få tilført et flow af folk og penge til instituttet. Andre forskere er allerede rejst.

Der er en frygt for, at det ikke længere bliver muligt at få opholdstilladelser, og at de vil blive inddraget, men de fleste regner med, at de får lov at fortsætte med at forske

Og de store videnskabelige fyrtårne som Andre Geim er vigtige at holde på for Briterne. De kan nemlig tiltrække dygtige forskere fra hele europa Europa og resten af Verden. Men hvis de rejser væk, både ud fra mørke økonomiske fremtidsudsigter og måske fordi de ikke føler sig velkomne, som resultat af mere lukkede grænser, kan nogle af verdens højst estimerede universiteter som Cambridge og Oxford stå med et stort problem.

– Blandt forskerne er der nogle, som har valgt at forlade landet. Blandt andet en fra mit eget institut, som valgte at tage tilbage til Italien. Det kommer efter debatten i forbindelse med valget omkring lukningen af grænserne, hvor de ikke længere følte sig velkomne i landet. Selvom det ikke var vesteuropæiske forskere, men polske og rumænske håndværkere og servicearbejdere, der var målet for meget af Leave-sidens immigrationskritik, så har forskerne alligevel følt sig uvelkomne i Storbritannien efter det, siger Ask Neve.

– Der er en frygt for, at det ikke længere bliver muligt at få opholdstilladelser, og at de vil blive inddraget, men de fleste regner med, at de får lov at fortsætte med at forske, forklarer han.

Mange af forskerne har nemlig lyst til at blive – karrieren og Europas bedste universiteter tæller i den sammenhæng:

– Bristol University er lige blevet kåret til bedste sted for palæontologi i verden. Samtidig har jeg købt hus og er ret etableret her. Derfor skal der noget til, før stedet ikke længere er attraktivt, og jeg forlader det til fordel for et andet, siger Jakob Vinther, som er amerikansk gift og derfor oplever endnu en usikkerhed på den baggrund.

Blødt eller hårdt farvel til unionen?
Spørgsmålet om blød og hård Brexit er stadig aktuelt. Senest har Labour også valgt at gå efter en blød Brexit, mens Theresa May og de konservative, ifølge Ask Neve, også viser tegn på en opblødning. Men samtidig arbejder store kræfter på, at Storbritanniens grænser skal være lukkede, mens EU står stejlt på at holde dem åbne. Netop dette spørgsmål er vigtigt i forhold til, hvorvidt det bliver muligt at indgå en blød eller en hård Brexit, og dermed hvorvidt EU’s forskningskasser fortsat kan være åbne for britiske universiteter – og britiske grænser er åbne for internationale forskere.

 

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.