Det var med stor tilfredshed at direktør for KU, Jesper Olesen, i går modtog meddelelsen om at KU får nedsat en bøde for at bruge en udenlandsk forsker som censor, på trods af han kun havde tilladelse til at arbejde på et andet dansk universitet:
– Jeg er glad for, at dommen er gået i denne retning. Den giver os ret i, at bøden var ude af proportioner, siger han ifølge Ritzau
KU har selv erkendt at bøden er berettiget, da universitetet har været for langsomme til at forny hans arbejdstilladelse. Imidlertid var bødens størrelse på 60.000 kr. et stort problem.
Hvis man får bøder på over 20.000 kr., mister man nemlig sin licens til at få behandlet ansøgninger om udenlandsk arbejdskraft særligt hurtigt, ud fra den såkaldt fast-track ordning. Når KU nu får nedsat bøden til 10.000, står de ikke til at miste deres licens.
Paradoksalt problem for universiteter
Kritikken er på det seneste haglet ned over de stadigt strammere regler, der besværliggør ansættelsen af udenlandske medarbejdere. Ikke bare fra KU, men også fra DTU og det private erhvevsliv.
For Novo Nordisk, der ikke har licens til fasttrackordningen, tager det ca. 3 mdr at få en godkendelse igennem. Det skaber store problemer for virksomheden, så det er forståeligt nok, at KU er glad for afgørelsen.
Forhindringerne for udenlandsk arbejdskraft kan desuden virke paradoksale, når regeringen ellers gør en del for at fastholde udenlandske forskere. For eksempel har Erhvervsministeren for nylig ytret ønske om, at udbygge de skattelettelser man har som udenlandsk forsker i Danmark, hvor man kan slippe med at betale mindre i skat fra 5 til 7 år under henvisning til, at det vil trække 2000 ekstra forskere til landet.
En beslutning, der kan ses i lyset af, at Finansministeriet har vist, at hver udenlandsk medarbejder fra et andet EU-land årligt bidrager med hver 84.000 kr. til den danske statskasse
Og hvad gør vi så?
Et andet universitet, der har været ramt af bøder pga. udenlandske medarbejdere, er DTU, hvor der har været flere sager, blandt andet i foråret hvor universitetet modtog en bøde på 60.000 kr.
Senest har direktør på DTU Claus Nielsen sammen med sin universitetsdirektørkollega fra KU Jesper Olesen og Jacob Holbraad, der er administrerende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening i en klumme i Altinget slået på tromme for, at politikerne må begynde at se udenlandsk arbejdskraft som et plus for Danmark.
Desuden mener de, at vi bør udbygge vores arbejde for at få fat på de bedste udenlandske forskere, som der er stor rift om – meget gerne med fokus på de dygtigste unge forsker. Og endelige foreslår de at luge ud i reglerne, som er alt for uigennemskuelige.
Forsiden lige nu:
Martin Lidegaard vil bruge staten til at bane vejen for den danske kvanteindustri
INTERVIEW. Danmark har en historisk styrkeposition inden for kvanteteknologi, men den er under pres fra et stadig mere intenst globalt kapløb. Ministeren mener, at den danske stat bør bane vejen som Kina og USA, hvis kvanteforskningen skal føre til nye virksomheder og europæisk digital suverænitet.
Vi ønsker gennembrud – men organiserer forskningen som vi plejer
DEBAT. Dansk forskningspolitik handler i høj grad om, hvor mange milliarder vi investerer. Men penge alene skaber hverken innovation eller teknologisk kapacitet. Det afgørende er ikke kun, hvor meget vi investerer, men også hvordan vi organiserer forskningen, mener direktør i tænketank.
Novo Nordisk Fonden giver 200 millioner til nyt dansk-tysk forskningssamarbejde
FONDE. Novo Nordisk Fonden investerer stort i nyt forskningskonsortium, der skal undersøge nyrernes centrale rolle i det komplekse samspil mellem hjerte-kar-, nyre- og stofskiftesygdomme. Målet er at bane vej for tidligere diagnostik og mere præcis behandling ved at samle førende forskningsmiljøer i Danmark og Tyskland.
Seneste artikler:
EU kræver grønt flybrændstof i 2030. To danske projekter afgør, om det sker
POLITIK. EU kræver syntetisk flybrændstof fra 2030. Men hvis de første anlæg ikke bliver bygget, kan EU få svært ved at håndhæve sine egne regler.
“Klimalov i forklædning”: EU foreslår grønne krav i offentlige indkøb
POLITIK. Kommissionen vil bruge Europas enorme offentlige købekraft til at fremme grønnere varer, styrke industrien og mindske afhængigheden af leverandører uden for EU.
”Højest overraskende i 2026”: Dagrofa lancerer bæredygtighedsprogram uden samlet klimamål
KLIMA. Mens konkurrenterne har sat samlede klimamål, mangler Dagrofa det tilstrækkelige datagrundlag, lyder forklaringen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























