Det var med stor tilfredshed at direktør for KU, Jesper Olesen, i går modtog meddelelsen om at KU får nedsat en bøde for at bruge en udenlandsk forsker som censor, på trods af han kun havde tilladelse til at arbejde på et andet dansk universitet:
– Jeg er glad for, at dommen er gået i denne retning. Den giver os ret i, at bøden var ude af proportioner, siger han ifølge Ritzau
KU har selv erkendt at bøden er berettiget, da universitetet har været for langsomme til at forny hans arbejdstilladelse. Imidlertid var bødens størrelse på 60.000 kr. et stort problem.
Hvis man får bøder på over 20.000 kr., mister man nemlig sin licens til at få behandlet ansøgninger om udenlandsk arbejdskraft særligt hurtigt, ud fra den såkaldt fast-track ordning. Når KU nu får nedsat bøden til 10.000, står de ikke til at miste deres licens.
Paradoksalt problem for universiteter
Kritikken er på det seneste haglet ned over de stadigt strammere regler, der besværliggør ansættelsen af udenlandske medarbejdere. Ikke bare fra KU, men også fra DTU og det private erhvevsliv.
For Novo Nordisk, der ikke har licens til fasttrackordningen, tager det ca. 3 mdr at få en godkendelse igennem. Det skaber store problemer for virksomheden, så det er forståeligt nok, at KU er glad for afgørelsen.
Forhindringerne for udenlandsk arbejdskraft kan desuden virke paradoksale, når regeringen ellers gør en del for at fastholde udenlandske forskere. For eksempel har Erhvervsministeren for nylig ytret ønske om, at udbygge de skattelettelser man har som udenlandsk forsker i Danmark, hvor man kan slippe med at betale mindre i skat fra 5 til 7 år under henvisning til, at det vil trække 2000 ekstra forskere til landet.
En beslutning, der kan ses i lyset af, at Finansministeriet har vist, at hver udenlandsk medarbejder fra et andet EU-land årligt bidrager med hver 84.000 kr. til den danske statskasse
Og hvad gør vi så?
Et andet universitet, der har været ramt af bøder pga. udenlandske medarbejdere, er DTU, hvor der har været flere sager, blandt andet i foråret hvor universitetet modtog en bøde på 60.000 kr.
Senest har direktør på DTU Claus Nielsen sammen med sin universitetsdirektørkollega fra KU Jesper Olesen og Jacob Holbraad, der er administrerende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening i en klumme i Altinget slået på tromme for, at politikerne må begynde at se udenlandsk arbejdskraft som et plus for Danmark.
Desuden mener de, at vi bør udbygge vores arbejde for at få fat på de bedste udenlandske forskere, som der er stor rift om – meget gerne med fokus på de dygtigste unge forsker. Og endelige foreslår de at luge ud i reglerne, som er alt for uigennemskuelige.
Forsiden lige nu:

Eksperterne har talt: Det skal vi med kunstig intelligens
FREMTIDENS AI. Debatserien om kunstig intelligens har nået sin ende. Vi tager en rundtur i svarene på, hvad vi egentlig skal med kunstig intelligens – og hvordan vi gør det bedst.

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
