På podiet står 4 ministre, den danske astronaut Andreas Mogensen er med fra USA, og i salens plyssæder på Experimentarium sidder repræsentanter fra 80 virksomheder, uddannelses- og forskningsinstitutioner. Det siger noget om, med hvor stor bredde teknologipagten er indgået. Og hvor meget man forventer sig af den:
-I dag træder teknologipagten i kraft, og det betyder, at vi forpligter os på at fortælle flere fascinerende historier om naturvidenskab og teknik- og vi igangsætter en lang række initiativer der skal få flere unge til at interessere sig for at arbejde med netop det område. Jeg er glad for vi er så mange, der går sammen om at styrke Danmarks gennemslagskraft på det naturvidenskabelige og tekniske område, siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind.
Han spejler dermed den glæde de alle – erhvervsminister Brian Mikkelsen, undervisningsminister Merete Riisager og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen – giver udtryk for i deres taler.
Ingen problemer med at rekruttere til jobs inden for STEM i fremtiden
Pagten har været undervejs siden regeringen sidste år nedsatte et råd, der skulle udforme indholdet, og er blevet til efter forbillede fra Holland, hvor en lignende pagt har betydet, at flere unge har valgt tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Det samme håber folkene bag pagten vil ske i Danmark:
-Der er et begrundet håb om, at det i allerhøjeste grad vil skabe interesse og resultater – ligesom det er sket i Holland, må vi også forvente det sker herhjemme, forklarer Karsten Dybvad, der er adm. direktør i Dansk Industri i en videooptagelse.
Det overordnede mål for Teknologipagten er, at der om 10 år ikke vil være problemer med at rekruttere indenfor STEM området – det vil sige teknologi, IT, ingeniørkundskab, naturvidenskab og matematik. For at nå det mål, skal der i 2020 være mere end 150.000 børn, unge og voksne og 250 virksomheder engageret i pagten, og om 10 år skal der være uddannet 20 pct. eller ca. 10.000 flere på de videregående uddannelser inden for STEM-området.
Et af nøglepunkterne for at få målet til at lykkes er partnerskaber, hvor virksomheder eller uddannelsesinstitutioner forpligter sig på at igangsætte og drive projekter, der fremmer teknologipagtens formål:
-…Der er allerede kommer mere end 50 projekter i stand siden annonceringen af pagten for godt 3 måneder siden og allerede inden vi for alvor er kommet i gang, fortæller en begejstret erhvervsminister Brian Mikkelsen.
Andre deltager som ambassadører for pagten ved at udbrede kendskabet til pagten og fortælle om STEM, med det formål at få flere engageret i arbejdet med at brede pagten ud.
Teknologipagten er et samarbejde mellem regeringen, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, og organisationer og andre aktører og skal sikre, at alle børn, unge og voksne får en bedre forståelse for teknologi, IT og naturvidenskab så vi er rustet til den digitale fremtid der kommer. Og pagten har været i mødeset med stor spænding fra såvel erhvervsliv, som vidensorganisationer som ATV og IDA.
Den store bredde i tilblivelsen afspejler sig da også i reaktionerne, der stort set kun er positive fra alle sider. Microsoft, DI, GTS-nettet, Region Midt, Knowledgehub Zealand, Danfoss, Dansk IT, Lundebeck og Novo Nordisk giver alle udtryk for tilfredshed på twitter. KPMG kalder det “Spændende initiativ”, mens Fonden for entreprenørskab udtrykker “Fokus på fremtidens kompetencer er vigtigt!” på twitter.
En nødvendighed for Danmarks fremtidige vækst
Og der er god brug for pagten. I 2025 forventes der at mangle godt 6500 civil- og diplomingeniører, og 30.000 erhvervsuddannede indenfor jern og metal.
-Spørger man danske virksomheder så hungrer de efter unge med STEM kompetencer i fremtiden, siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind fra podiet.
En ny undersøgelse fra Akademiet for de tekniske videnskaber, viser at hele 63 procent af de adspurgte – det vil i det her tilfælde sige danske teknologiledere – i det forløbne år har oplevet mangel på kvalificerede ansøgere ved stillingsopslag til job indenfor det teknologiske, naturvidenskabelige eller IT området. Problemet synes at vokse, eftersom det året før var 48 procent, som svarede, at de havde oplevet mangel på kvalificerede ansøgere.
Når det desuden viser sig i en analyse fra fra Højbjerre, Brauer og Schultz at ca. 33.000 eller hvert 4. opslåede job i 2017 var indenfor teknologi, IT, ingeniørkundskab, naturvidenskab og matematik , og at denne type job skaber stor produktiviet, står problemet klart frem, forklarer erhvervsminsteren:
-Vi kan se en direkte sammenhæng mellem at have STEM kompetencer på arbejdspladsen og være produktiv og tjene penge.
Man kan læse mere om pagten her
