Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Forside

“Tværfaglig forskning er en kamp mod systemet”

Systemet er ofte ikke gearet til tværfaglige projekter, siger leder af projekt, der lukker

Foto: Billede fra projektets hjemmeside

Et af tidens mantraer i dansk forskning er tværfaglighed. De fleste er enige om, at det er en vigtig vej at afsøge, hvis de globale udfordringer skal løses.

Alligevel oplever tværfaglige projekter ofte, at det er svært at søge funding.

Vi har besøgt forskningssamarbejdet Changing Disasters, der lukker ned ved udgangen af 2017, da det mangler økonomisk dækning til at forlænge med nye projekter.

Midlerne til at fortsætte arbejdet mangler på trods af, at Changing Disasters har været et sjældent tværfagligt samarbejde mellem alle fakulteterne på Københavns Universitet, der, ifølge projektets ledelse, har gavnet de tilknyttede forskeres arbejde.

– Man laver meget bedre forskere af, at de ved, hvad det er de laver i en større sammenhæng.

Sådan siger co-projektleder på Changing Disasters og professor i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet, Isak Winkel Holm.

Projektet undersøger bredt, hvordan katastrofer i dag er formet af samfundet. Men det lægger i lige så høj grad vægt på, hvordan katastrofer former samfundet, og det kræver, at man ser problemet i et bredt perspektiv, mener de selv.

På Changing Disasters er problemstillingerne blevet belyst fra alle vinkler – naturvidenskabelige, juridiske, teologiske, samfundsvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og humanistiske. Ud over de tyve forskere, der har været knyttet til projektet mellem 2013 og 2017, har otte ph.d.-studerende fået deres forskergrad under Changing Disasters.

Forsker: Virkelig svært at få penge til ikke-monofaglig forskning
– Det kunne ikke fortsætte, for universitetet har ikke penge til det, og der er ikke nogen steder du kan søge penge til det. Vi havde jo håbet, at det ville fortsætte, men som bevillingssituationen ser ud i Danmark nu, så stak vi piben ind, forklarer Isak Winkel Holm og uddyber:

– Det er virkelig svært at få funding til tværfaglige projekter, og det er virkelig svært at finde publikationsmuligheder for tværfaglige artikler, fordi hele systemet er gearet til at være monofagligt.

Selvom forskningsorganerne og forskningsfondene siger, at de godt kan lide tværfaglighed, så er der bygget enormt meget monofaglighed ind i systemet

For eksempel er Danmarks Frie Forskningsfond (tidl. Det Frie Forskningsråd, red.) sat sådan op, at der sidder repræsentanter for hvert fag, som varetager deres eget fags interesser inden for den større sammenhæng, forklarer han. Og det kan stå i vejen for, at de reelt tværfaglige projekter får den nødvendige støtte.

– Selvom forskningsorganerne og forskningsfondene siger, at de godt kan lide tværfaglighed, så er der bygget enormt meget monofaglighed ind i systemet, siger Isak Winkel Holm.

Han mener, at for at de tværfaglige projekter, som Changing Disasters, skal have ordentlige muligheder for at opnå forskningsmidler, må der i bevillingssystemet være afsat en pulje, der kun går til projekter af tværfaglig karakter:

– Så skal man ikke kæmpe på lige fod med monofaglige projekter, der har deres klare fortalere inden for det system. Så kan der være nogle år, hvor der ikke er gode tværfaglige projekter, og der kan man jo fordele pengene til noget andet.

– Men jeg synes ikke at systemet opmuntrer til det, tilføjer han.

Projektet har hjemme på KU’s Samfundsvidenskabelige fakultet, måske fordi katastrofeforskningen typisk har været et monofagligt, sociologisk felt.

Den rigtige type tværfaglighed
Indtil det bliver nemmere at søge penge til tværfaglige projekter, vil Isak Winkel Holm ikke bruge mere tid på at finde den slags fondsmidler – de er for svære at få.

Og det er en ærgerlig udvikling, for samarbejdsprojekter som Changing Disasters giver forskere et unikt indblik i andre forskningsområder og et bredere perspektiv på deres eget.

– Det har været fantastisk frugtbart, at man kan sidde og sige, ’det minder om det jeg laver, men du gør sådan og jeg gør sådan’, siger Isak Winkel Holm.

På Changing Disasters har man fra start haft en idé om, hvilken type tværfaglighed man gerne ville have.

– Det er én af de ting vi har snakket meget om, mig og Kristian Lauta, som har været den daglige leder af projektet.

Kristian Lauta er lektor ved det Juridiske Fakultet på KU, og ligeledes co-projektleder for Changing Disasters. Isak Winkel Holm fortsætter:

– Vi har sondret mellem en produktmæssig og en processuel tværfaglighed.

Jeg er blevet en stærk fortaler for den processuelle tværfaglighed – at løfte folk ud af deres snævre miljøer og tvinge dem til at sige, ‘hvad er det jeg bidrager med’

Ved den produktmæssige tværfaglighed er succeskriteriet, at forskere fra forskellige grene får produceret artikler sammen. Dem har der været nogle stykker af på Changing Disasters. Men det er den processuelle tværfaglighed de har haft fokus på i projektet.

– Ved den processuelle publicerer vi i hvert vores fagsprog, i hver vores tidsskrifter, men undervejs i processen snakker vi med hinanden, så selve processen hen imod at skrive artiklen bliver tværfagligt kvalificeret. Og det har vi tænkt er det vigtigste, siger Isak Winkel Holm.

– Jeg er blevet en stærk fortaler for den processuelle tværfaglighed – at løfte folk ud af deres snævre miljøer og tvinge dem til at sige, ‘hvad er det jeg bidrager med’, hvad kan jeg gøre som kulturforsker eller jurist eller teolog eller noget helt fjerde.

Det sociales rolle i tværfagligt samarbejde
For at forskerne i et tværfagligt projekt skal få ordentlig udbytte af samarbejdet, er det sociale en meget vigtig faktor, mener Isak Winkel Holm. Det handler ikke bare om, at læse teori fra andre fag og så inddrage det, men at turde snakke sammen og få indblik i hinandens forskning.

– Og den proces kræver ret lange forløb og at man kender hinanden ret godt. Men hvis man ikke sidder sammen og hvis man ikke hænger ud sammen, så kommer det aldrig til at fungere.

Derfor har Changing Disasters samlet alle de tilknyttede ph.d.-studerende, med vidt forskellige fag, under samme tag.

– Som forskningsleder handler det meget om at skabe et rum, hvor folk føler sig trygge og tør snakke sammen. Og det synes jeg har fungeret virkelig godt, fortsætter Isak Winkel Holm

Ud over de færdige ph.d.-afhandlinger og publicerede artikler, kan fordelene ved et socialt forskningsmiljø og en processuel tværfaglighed dog være svære at gøre op i målbare resultater, hvilket peger tilbage på udfordringen med at skaffe fondsmidler til tværfaglig forskning.

– Det har været det vigtigste, at unge forskere, ph.d.’ere og post.doc., men også os andre, snakker med helt andre faggrupper og dermed får en større forståelse af vores egne fag. Men det kan du ikke måle på samme måde. Du kan ikke sige, hvor mange peer-reviewed tværfaglige tidsskrifter du får ud. Til gengæld lærer man at mærke sit eget fag udefra.

Læs mere om Changing Disasters

Forsiden lige nu:

Hvem er forskningsverdens magtelite?

FORSKNINGENS MAGTELITE. Magtbalancen rykker sig i forskningsverdenen i takt med, at bevillingssummerne strømmer til som aldrig før. Science Report undersøger og afdækker i en ny magtserie, hvem der udgør forskningens magtelite, og hvilke typer magt der i spil.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.