Universiteterne er blevet mere afhængige af eksterne (konkurrenceudsatte) midler. Det fastslår Uddannelses- og Forskningsministeriet i en ny analyse af offentlig dansk forskningsfinansiering og forskningsaktivitet.
Universiteternes interne penge til forskning er faldet med 9 procentpoint over de sidste ti år. I 2008 kom 63 procent af universiteternes forskningsfinansiering fra interne midler. I 2015 var tallet faldet til 54 procent. Faldet har dog ikke påvirket den samlede finansiering, da det er blevet modsvaret af en stigning i midler fra private non-profit fonde og organisationer. Imens er midler fra EU og offentlige råd og fonde stagneret. Derfor er universiteternes afhængighed af konkurrenceudsatte midler steget, konkluderer ministeriet.
Der kan desuden være en bias i retning af, at eksterne midler tiltrækker flere interne midler. Det skyldes, at de eksterne aktører, der finansierer forskningen, kan have et krav om, at man internt matcher finansiering.
Det er ikke kun private fonde og organisationer, der har stor og stigende betydning for universiteternes forskningsfinansiering. Også offentlige råd og fonde spiller en væsentlig rolle. Faktisk adskiller universiteterne sig fra de øvrige forskningsinstitutioner ved, at de offentlige forskningsfinansierede råd og fonde er den vigtigste eksterne kilde til forskningsmidler.
På både DTU, KU og AU fylder finansiering fra offentlige råd og fonde en betydelig del af forskningsbudgettet. Og KU udfører således mere forskning finansieret af offentlige råd og fonde, end CBS og RUC udfører forskning i alt. Derfor påvirker det også først og fremmest DTU, KU og AU, at de seneste års bevillinger fra offentlige råd og fonde er stagneret.
Den udførte offentlige forskning på universiteterne udgøres af henholdsvis interne midler, eksterne midler fra offentlige råd og fonde samt EU, private fonde og private virksomheder. Og der er generelt forskel på, hvordan universiteterne får finansieret deres forskning.
Især DTU skiller sig ud, da kun en tredjedel af forskningen bliver finansieret med interne midler. På alle de øvrige universiteter er det over halvdelen af forskningen, der er finansieret internt. På både DTU, KU og AU fylder den samlede eksterne finansiering mere end en tredjedel.
Forsiden lige nu:
Knæk koden til sundhedsdata og sæt patentmaskinerne i gang
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Novo Nordisk Fonden peger på fire områder, som skal sikre vilkårene for life science økosystemet og den danske førerposition.
Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
Seneste artikler:
Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Robotter kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i tre nøglesektorer
Robotteknologien buldrer frem og viser sig at være et bæredygtigt trumfkort i alle brancher. Fødevareproduktion og landbrug, affaldshåndtering og energi har særligt stort potentiale, som Teknologisk Institut guider os igennem.
Tænketank bag guide: OK til klimakreditter, men brug dem rigtigt
Tænketanken Frej peger på faldgruber og giver gode råd til ansvarlig brug af de omdiskuterede klimakreditter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
