Forside

Værtskab for kongresser er ikke altid en fordel

NY RAPPORT: Undersøgelse af 6 kongresser viser, at selv om de giver synlighed og netværk, så kan der være andre bedre veje at forfølge.

Kristoffer Frøkjær

Udgivet:

31. juli 2017

Kongresafholdelse er ikke altid den bedste måde at få videnskabelig synlighed

Der bliver holdt et hav af videnskabelige kongresser indenfor den videnskabelige verden. De er vigtige, fordi der udveksles viden, og ideer og forskerne får nye kontakter. Alt sammen meget godt og nødvendigt. Men samtidig kræver de masser af energi og penge at arrangere og afholde, og spørgsmålet er, hvad der rent faktisk kommer ud af det, for de forskere og institutioner der påtager sig værtsrollen.

Det spørgsmål er Danmarks Forsknings- og innovationspolitiske råd (DFIR) kommet med et bud på i en nylig rapport. De har undersøgt 6 nationale og internationale videnskabelige kongresser afholdt i Europa.

Rapporten finder, at der er klare samfundsøkonomiske og brandingsrelaterede fordele ved at afholde internationale kongresser. Når man afholder kongresser, opnår man stor synlighed i de videnskabelige miljøer både som forsker og som institution. Samtidig får værterne store fordele i relation til netværksskabelse.

Alligevel kan det ikke altid betale sig, hvilket også ses af at forskningsinstitutioner synes at vægte andre måder at opnå international synlighed og netværk, end kongresser. Det kan fx være deltagelse i review-paneler, råd eller forskningsnetværk. Det ekstra arbejde ved at påtage sig et værtskab står ikke altid mål med den merværdi, det giver at være vært frem for deltager. Dermed vurderer rapporten også, at det ofte bliver den samlede portefølje af aktiviteter, der afgør om forskere og institutioner har gavn af at påtage sig værtskabet af internationale kongresser.

Kort sagt kan det nogen gange bedre betale sig at lade andre holde kongresserne, og medvirke som deltager frem for vært.

Forsiden lige nu:

Spionagetruslen mod dansk forskning er markant og kompleks

Danmark er verdensførende på en række områder, og det øger spionagetruslen mod dansk forskning, fortæller Anders Henriksen, chef for kontraspionage hos PET.

7. august 20228. august 2022

Forskeres muligheder for at deltage i den offentlige debat skal undersøges

Professor Jacob Dahl Rendtorff fra Roskilde Universitet har modtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til at undersøge forskerens rolle i samfundet set i lyset af den seneste tids debat om forskningsfrihed.

7. august 20225. august 2022

KU-forsker vil bygge matematisk model der skal stoppe pandemier

Professor Samir Bhatt fra Københavns Universitet har fået The Schmidt Science Polymaths Award, så han kan forfølge sin ambition om at bygge en matematisk model der skal stoppe pandemier.

7. august 20225. august 2022

Seneste artikler:

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Nævnt i denne artikel:fordel, kongres, kongresser, netværk, synlighed

Science Report

Forside

Værtskab for kongresser er ikke altid en fordel

Forsiden lige nu:

Spionagetruslen mod dansk forskning er markant og kompleks

Forskeres muligheder for at deltage i den offentlige debat skal undersøges

KU-forsker vil bygge matematisk model der skal stoppe pandemier

Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet

Andre læser:

Samfund

Spionagetruslen mod dansk forskning er markant og kompleks

Samfund

Forskeres muligheder for at deltage i den offentlige debat skal undersøges

Sponsoreret

Mikroskopisk orm kan gøre os klogere på os selv

Penge & navne

KU-forsker vil bygge matematisk model der skal stoppe pandemier

Penge & navne

Amerikansk ildsjæl i spidsen for lederuddannelse i bæredygtighed