Der bliver holdt et hav af videnskabelige kongresser indenfor den videnskabelige verden. De er vigtige, fordi der udveksles viden, og ideer og forskerne får nye kontakter. Alt sammen meget godt og nødvendigt. Men samtidig kræver de masser af energi og penge at arrangere og afholde, og spørgsmålet er, hvad der rent faktisk kommer ud af det, for de forskere og institutioner der påtager sig værtsrollen.
Det spørgsmål er Danmarks Forsknings- og innovationspolitiske råd (DFIR) kommet med et bud på i en nylig rapport. De har undersøgt 6 nationale og internationale videnskabelige kongresser afholdt i Europa.
Rapporten finder, at der er klare samfundsøkonomiske og brandingsrelaterede fordele ved at afholde internationale kongresser. Når man afholder kongresser, opnår man stor synlighed i de videnskabelige miljøer både som forsker og som institution. Samtidig får værterne store fordele i relation til netværksskabelse.
Alligevel kan det ikke altid betale sig, hvilket også ses af at forskningsinstitutioner synes at vægte andre måder at opnå international synlighed og netværk, end kongresser. Det kan fx være deltagelse i review-paneler, råd eller forskningsnetværk. Det ekstra arbejde ved at påtage sig et værtskab står ikke altid mål med den merværdi, det giver at være vært frem for deltager. Dermed vurderer rapporten også, at det ofte bliver den samlede portefølje af aktiviteter, der afgør om forskere og institutioner har gavn af at påtage sig værtskabet af internationale kongresser.
Kort sagt kan det nogen gange bedre betale sig at lade andre holde kongresserne, og medvirke som deltager frem for vært.
Forsiden lige nu:
Knæk koden til sundhedsdata og sæt patentmaskinerne i gang
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Novo Nordisk Fonden peger på fire områder, som skal sikre vilkårene for life science økosystemet og den danske førerposition.
Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
Seneste artikler:
Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Robotter kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i tre nøglesektorer
Robotteknologien buldrer frem og viser sig at være et bæredygtigt trumfkort i alle brancher. Fødevareproduktion og landbrug, affaldshåndtering og energi har særligt stort potentiale, som Teknologisk Institut guider os igennem.
Tænketank bag guide: OK til klimakreditter, men brug dem rigtigt
Tænketanken Frej peger på faldgruber og giver gode råd til ansvarlig brug af de omdiskuterede klimakreditter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
