Der bliver holdt et hav af videnskabelige kongresser indenfor den videnskabelige verden. De er vigtige, fordi der udveksles viden, og ideer og forskerne får nye kontakter. Alt sammen meget godt og nødvendigt. Men samtidig kræver de masser af energi og penge at arrangere og afholde, og spørgsmålet er, hvad der rent faktisk kommer ud af det, for de forskere og institutioner der påtager sig værtsrollen.
Det spørgsmål er Danmarks Forsknings- og innovationspolitiske råd (DFIR) kommet med et bud på i en nylig rapport. De har undersøgt 6 nationale og internationale videnskabelige kongresser afholdt i Europa.
Rapporten finder, at der er klare samfundsøkonomiske og brandingsrelaterede fordele ved at afholde internationale kongresser. Når man afholder kongresser, opnår man stor synlighed i de videnskabelige miljøer både som forsker og som institution. Samtidig får værterne store fordele i relation til netværksskabelse.
Alligevel kan det ikke altid betale sig, hvilket også ses af at forskningsinstitutioner synes at vægte andre måder at opnå international synlighed og netværk, end kongresser. Det kan fx være deltagelse i review-paneler, råd eller forskningsnetværk. Det ekstra arbejde ved at påtage sig et værtskab står ikke altid mål med den merværdi, det giver at være vært frem for deltager. Dermed vurderer rapporten også, at det ofte bliver den samlede portefølje af aktiviteter, der afgør om forskere og institutioner har gavn af at påtage sig værtskabet af internationale kongresser.
Kort sagt kan det nogen gange bedre betale sig at lade andre holde kongresserne, og medvirke som deltager frem for vært.
Forsiden lige nu:

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.

Stor forskningsbevilling skal få danskerne op af sofaen
Forskere fra Syddansk Universitet har modtaget støtte fra Nordea-fonden til at videreføre den nationale måling ’Danmark i Bevægelse’ og blive klogere på børn, unge og voksnes bevægelsesvaner. Målet er at skabe et mere fysisk aktivt Danmark.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.