Der bliver holdt et hav af videnskabelige kongresser indenfor den videnskabelige verden. De er vigtige, fordi der udveksles viden, og ideer og forskerne får nye kontakter. Alt sammen meget godt og nødvendigt. Men samtidig kræver de masser af energi og penge at arrangere og afholde, og spørgsmålet er, hvad der rent faktisk kommer ud af det, for de forskere og institutioner der påtager sig værtsrollen.
Det spørgsmål er Danmarks Forsknings- og innovationspolitiske råd (DFIR) kommet med et bud på i en nylig rapport. De har undersøgt 6 nationale og internationale videnskabelige kongresser afholdt i Europa.
Rapporten finder, at der er klare samfundsøkonomiske og brandingsrelaterede fordele ved at afholde internationale kongresser. Når man afholder kongresser, opnår man stor synlighed i de videnskabelige miljøer både som forsker og som institution. Samtidig får værterne store fordele i relation til netværksskabelse.
Alligevel kan det ikke altid betale sig, hvilket også ses af at forskningsinstitutioner synes at vægte andre måder at opnå international synlighed og netværk, end kongresser. Det kan fx være deltagelse i review-paneler, råd eller forskningsnetværk. Det ekstra arbejde ved at påtage sig et værtskab står ikke altid mål med den merværdi, det giver at være vært frem for deltager. Dermed vurderer rapporten også, at det ofte bliver den samlede portefølje af aktiviteter, der afgør om forskere og institutioner har gavn af at påtage sig værtskabet af internationale kongresser.
Kort sagt kan det nogen gange bedre betale sig at lade andre holde kongresserne, og medvirke som deltager frem for vært.
