Der bliver holdt et hav af videnskabelige kongresser indenfor den videnskabelige verden. De er vigtige, fordi der udveksles viden, og ideer og forskerne får nye kontakter. Alt sammen meget godt og nødvendigt. Men samtidig kræver de masser af energi og penge at arrangere og afholde, og spørgsmålet er, hvad der rent faktisk kommer ud af det, for de forskere og institutioner der påtager sig værtsrollen.
Det spørgsmål er Danmarks Forsknings- og innovationspolitiske råd (DFIR) kommet med et bud på i en nylig rapport. De har undersøgt 6 nationale og internationale videnskabelige kongresser afholdt i Europa.
Rapporten finder, at der er klare samfundsøkonomiske og brandingsrelaterede fordele ved at afholde internationale kongresser. Når man afholder kongresser, opnår man stor synlighed i de videnskabelige miljøer både som forsker og som institution. Samtidig får værterne store fordele i relation til netværksskabelse.
Alligevel kan det ikke altid betale sig, hvilket også ses af at forskningsinstitutioner synes at vægte andre måder at opnå international synlighed og netværk, end kongresser. Det kan fx være deltagelse i review-paneler, råd eller forskningsnetværk. Det ekstra arbejde ved at påtage sig et værtskab står ikke altid mål med den merværdi, det giver at være vært frem for deltager. Dermed vurderer rapporten også, at det ofte bliver den samlede portefølje af aktiviteter, der afgør om forskere og institutioner har gavn af at påtage sig værtskabet af internationale kongresser.
Kort sagt kan det nogen gange bedre betale sig at lade andre holde kongresserne, og medvirke som deltager frem for vært.
Forsiden lige nu:

Spionagetruslen mod dansk forskning er markant og kompleks
Danmark er verdensførende på en række områder, og det øger spionagetruslen mod dansk forskning, fortæller Anders Henriksen, chef for kontraspionage hos PET.

Forskeres muligheder for at deltage i den offentlige debat skal undersøges
Professor Jacob Dahl Rendtorff fra Roskilde Universitet har modtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til at undersøge forskerens rolle i samfundet set i lyset af den seneste tids debat om forskningsfrihed.

KU-forsker vil bygge matematisk model der skal stoppe pandemier
Professor Samir Bhatt fra Københavns Universitet har fået The Schmidt Science Polymaths Award, så han kan forfølge sin ambition om at bygge en matematisk model der skal stoppe pandemier.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.