For alle der ikke har været på besøg i Videnskabernes Selskab, venter der en oplevelse.
Den 275 år gamle institution har til huse overfor Glyptoteket i København, og stedet emmer af tradition med ekko fra fortidens store videnskabelige skikkelser som Bohr og H.C. Ørsted.
Tirsdag holdt selskabet sit forskningspolitiske årsmøde, og emnet var i år de forskerbaserede uddannelser.
På talerstolen ved dette års årsmøde står Liselotte Højgaard, der er professor og klinikchef på Rigshospitalet og formand for det forskningspolitiske udvalg. Hendes tale runger langs den smukke stuk i loftet og de mørke lædermøbler, der støtter såvel Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pinds, som nogle af landets mest prominente forsker-rygge. Alle er mødt op for at diskutere pointerne i den hvidbog om universitetsuddannelse som Videnskabernes Selskab netop har udgivet:
-Det handler ikke om forskningsbaseret uddannelse, men forskerbaseret uddannelse, gør Liselotte Højgaard klart, og signalerer dermed at det menneskelige element bør spille en større rolle i uddannelsen, end det er tilfældet i dag.
-Det skal ikke bare være forsknings, eller faktabaseret – selvfølgelig skal det det. Men det skal være det levende mennesker, forskeren, der underviser.
Flere forskere eller færre studerende
Der er idag pres på den forskerbaserede uddannelse som bliver givet fra forskere, der ikke bare formidler andres viden, men skaber egen. Både fordi der nu er flere studerende og større faglig bredde at skulle spænde over i undervisningen. Og bekymringen skal tages alvorligt:
-Hvis ikke der kommer flere penge, så falder kvaliteten. Hvis vi skal uddanne 25% er en årgang, så skal der flere penge på bordet, hvis det skal gøres ordentligt, siger Liselotte Højgaard.
En af måderne at sikre den ”forsker”baserede og kvalitetsfyldte undervisning er, at forbedre forholdstallet mellem forskere og studerende – kort sagt enten flere undervisere eller færre studerende. Der er i dag godt 26 studerende pr. forsker på de danske universiteter – ”Masseuniversitets fabrik med store hold er blevet et vilkår på mange studier”, konkluderer hvidbogen.
Til sammenligning er der på det meget velanskrevne Stanford universitet i USA godt 9 studerende pr. forsker. Og selv om minister Søren Pind ikke umiddelbart vil anerkende sammenligningen med Stanford, hvor de studerende betaler for at gå, så er han enig i præmissen om kvalitet:
-Jeg har været på en quest for kvalitet. Vi har data på hvor godt de studerende klarer sig under deres uddannelse – men hvad med den faktiske kvalitet af studierne? Jeg er glad for at hvidbogen lægger op til at finde metoder til at måle kvalitet – og jeg ser frem til at undersøge de faldgruber i peger på, fortæller han fra talerstolen.
Ikke bare ”send more money”
Når man taler med en forsker og spørger, hvad der kan løse et givent problem, er svaret ofte flere penge. Men Liselotte Højgaard anfægter hvidbogen med sine ialt 6 anbefalinger ”bare” beder om flere penge:
-I virkeligheden siger vi ikke bare ”send more money”. For første gang siger vi: enten må I skære ned på antallet af studenter eller også må I sende nogle flere penge, hvis I vil have det det fulde potentiale ud af de studerende og forskningen, uden at det skal være et masse universitet. Men at sige, vi skal være verdens bedste til forskning og uddannelse for de penge vi har, det klinger hult, når man ser at Stanfords budget er 9 gange større end KUs målt per student.
Mindre styring, tak!
På linje med mange røster i forskningsverdenen ser Videnskabernes Selskab gerne nutidens øgede politiske styring af universiteterne bliver reduceret:
-Der er kommet en ekstra bureaukratisering, og der mangler lidt forskningsfrihed. I stedet for at overadministrere og ville alt muligt med evaluering, og akkreditering og kontrakter, så kom op i helikopteren, så læg mærke til hvor gode vi rent faktisk er og lad vær med at overstyre os. For hvis vi fik den bureaukratisering væk, så havde vi dog i hvertfald den tid til overs, anbefaler Liselotte Højgaard.
Helt konkret ønsker Videnskabernes Selskab sig at kunne agere i respekt for Magma Charta Universitatum, der fastslår at forskningsfrihed og uafhængighed er grundlaget for kvalitet for både forskning og uddannelse:
-Men der har måske været en tendens til, at nogle ministerier gerne ville have nogle bestemte svar, der passede en i eller anden politisk dagsorden. Der tror jeg politikerne og embedsværket ville stå sig ved at få svar med flere scenarier, der er fagligt baseret. Vi som forskere skal så også være bedre til at komme med scenarier – A,B,C,D – som politikerne kan tage stilling til.Og med sikkerhedsgrænser på tallene; der er jo få absolutter i forskning, og viden udvikler sig heldigvis hele tiden.
En pointe som Ministeren tager til sig, og selv om han fra talerstolen angiver at:
-…I min optik er akademisk frihed essentiel..
så kommer vi ikke – hvis det står til ham – til at opleve friheden fra tidligere tider:
-Jeg vil ikke tilbage til 70erne, hvor vi prøvede det system – bare send os penge og se hvad der sker.
Mere moderne læringsformer
Men måske kan man både skabe bedre og billigere uddannelse. Disruption og den 4. industrielle revolution har været båret frem som det store dyr i åbenbaringen, men hvidbogen maner til besindighed: “Universiteternes studiemiljøer bør optimeres via moderne læringsformer, hvor det er hensigtsmæssigt”, hedder det i hvidbogens anbefaling.
Nøgleordne er ”hvor det er hensigtsmæssigt”, for som hvidbogen understreger så kan ”digitalisering aldrig erstatte den menneskelige dialog og det konkrete møde mellem studerende og undervisere”. Og den samme erfaring lyder fra Ann Arvin, der er vise forstander på Stanford University, og inviteret til årsmødet for at holde oplæg:
-Mange af dem der arbejder hos os på Stanford, er jo dem, der laver fremtidens teknologier. Vi har brugt teknologierne i undervisningen gennem de sidste år, og det har ikke haft den betydning vi regnede med. Det betyder ikke, at vi ikke synes, de er vigtige, men vi har ændret vores holdning fra at de nye teknologier vil ændre alting, til at være mere strategiske omkring det.
Mon ikke Bohr og Ørsted nikker.
Videnskabernes Selskabs 5 anbefalinger
1. Den forskerbaserede uddannelse bør fortsat være grundlaget for universiteternes undervisning – trods øget optag. Kun derved skabes værdifulde, kompetente, kreative og kritiske kandidater forberedt til livslang læring.
2. Forholdet mellem studerende og professorer/lektorer/adjunkter bør forbedres, så det nuværende høje antal studerende per underviser nedbringes. Enten via færre studerende eller økonomi til flere undervisere.
3. Universiteterne må have stabilitet, uafhængighed og frihed til selv at agere i respekt for Magna Charta Universitatum, og overstyringen må væk.
4. Universiteternes studiemiljøer bør optimeres via moderne læringsformer, hvor det er hensigtsmæssigt.
5. Danmark har brug for fremragende universiteter for at kunne klare sig i den globale konkurrence og bidrage til at opfylde FN’s Verdensmål. Den nødvendige økonomi til det må bevilges.
Forsiden lige nu:

Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.

IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.

’Det danske forskningsmirakel’ er på tilbagetog
Forskningskonference og ny rapport har taget temperaturen på dansk forsknings internationale gennemslagskraft. Konklusionen er entydig: Temperaturen falder.
Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
