Villum Fonden bevilger for anden gang midler under programmet Villum Experiment til originale forskningseksperimenter på landets forskningsinstitutioner.
Villum Experiment er et støtteprogram til de tekniske og naturvidenskabelige forskningsprojekter. Som noget særligt kommer alle ansøgninger igennem en anonym udvælgelsesproces, hvor 15 internationale bedømmere vurderer forskningsidéen – uden mulighed for at skele til forskernes CV.
Det skyldes, at fonden gerne vil bidrage til at skabe plads til radikal og nytænkende forskning, der har potentialet til fundamentalt at ændre den måde, vi tilgår vigtige emner på.
Det fortæller Thomas Bjørnholm, forskningsdirektør i Villum Fonden, og forklarer i den forlængelse, at programmet er tiltænkt;
– Den vilde idé, som man måske ikke tør sige højt, som måske udfordrer anerkendt forskning, og som ikke passer ind i de kasser, hvor mange forskningsmidler befinder sig. Her kan vi med anonym udvælgelse og højrisikovillige midler bidrage til, at vilde idéer og skæve vinkler bliver testet, siger han.
Idet uddelingsprogrammet er så nyt, har Villum Fonden heller ikke ændret noget i udvælgelsesprocessen på baggrund af deres erfaringer fra sidste år.
– Vi har kørt efter helt samme model som i første runde. Vi er meget bevidste om, at det er et nyt program, og de bevillinger, vi gav til projekter sidste år, er kun lige kommet i gang. Så vi lader programmet indfinde sig, og holder selvfølgelig løbende øje med processer og resultater og overvejer behovet for justeringer, fortæller Lars Arnskov Olsen, programchef for Villum Experiment.
Forskning i kropslugt
I programmets andet leveår støtter fonden 53 eksperimenter, ud af 400 ansøgninger, med i alt 100 mio. kroner. Forskerne bag de 53 ideer er alt fra postdocs til professorer, og fonden har bevilget støtte til projekter fra alle landets universiteter.
Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet er de to universiteter, der modtager flest bevillinger, henholdsvis til 20 og 18 forskningsprojekter.
På DTU spænder projekterne forskningsmæssigt over 12 af universitetets institutter og centre og drejer sig blandt andet om optisk styrede mikrorobotter, multiresistende bakterier og 3D print.
Og så er et DTU-projekt blevet støttet med knap 2 mio. kroner til at undersøge, om neandertalerne uddøde, fordi de havde en utiltrækkende kropslugt. Forskernes teori er, at lugten af neandertalernes feromoner, som er et af kroppens signalstoffer, der bruges til at tiltrække en seksualpartner, var så utiltrækkende for homo sapiens-kvinder, at de ikke ville parre sig med dem og derved videreføre deres gener.
Videnskaben bag studiet er meget omfattende, og forskerne skal bruge den nyeste viden og metoder inden for blandt andet genteknologi.
– Vi kan bruge vores viden om, hvilke gener, der i mennesker koder for feromoner, til at finde neandertaler-generne. Derefter kan vi så udtrykke disse gener i en duftfri baggrund som vores mosplante. Dette betyder, at vi senere kan lade kvinder dufte til små petriskåle af mos, men ikke før vi har udført omfattende kemisk analyse på dem for at sikre, at de kun laver feromoner, fortæller lektor Henrik Toft Simonsen.
Fra databeskyttelse til væske
På IT-Universitetet modtager professor Andrzej Wąsowski en bevilling på 2 mio. kroner til et projekt om beskyttelse af personlige oplysninger i big data-alderen. Hvis projektet lykkes, kan det føre til helt nye metoder for dataudveksling i virksomheder.
– Vi vil udarbejde værktøjer, der hjælper data scientists med at vurdere, hvor risikabel frigivelse af data er for de registrerede. Det skal hjælpe virksomhederne med at undgå at begå naive fejl, hvor brugernes private oplysninger kompromitteres unødigt. Det vil også give en bedre forståelse af, hvilke risikoniveauer der er acceptable, og hvordan man laver gode dataudvekslings-praksisser, siger Andrzej Wąsowski.
Også Roskilde Universitet har modtaget 2 mio. kroner til et nytænkende forskningsprojekt. Det er professor Thomas Schrøder, der har modtaget bevillingen til undersøge, hvorfor forskellige væsker opfører som, som de gør, når de bliver kølet ned.
– Helt kort fortalt skal vi på RUC undersøge, om nøglen til at løse de viskøse (tyktflydende, red.) væskers gåde skal findes i matematikkens og ikke i fysikkens verden. Nærmere bestemt om at man kan blive klogere på gåden ved at studere såkaldte geodæter. Hvis dét lykkes, så er det et gennembrud i forståelsen af viskøse væsker og glas, fortæller Thomas Schrøder.
På både RUC og ITU roser bevillingsmodtagerne også Experiment-programmet;
– Det er utrolig vigtigt at investere i grundforskning i fremtidens ukendte muligheder. Villum Experiment giver plads til forskningsidéer, som går imod strømmen og kan føre helt nye måder at forstå verden på, siger professor Thomas Schrøder.
– Villum Experiment-projektet giver os mulighed for at prøve vores grundlæggende ideer af, og hvis de viser sig at have potentiale, kan vi i det lange løb udbygge forskningsfeltet, siger Andrzej Wąsowski fra IT-Universitetet.
Programmet annonceres hvert år i en åben konkurrence. Villum Fonden offentliggør opslaget først på året med frist i marts og bevillinger i august. Bevillingen er på 1-2 mio. kroner og løber op til to år.
