Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Forside

Villum Fonden på vej med ny uddelingsstrategi

Villum Fonden intensiverer sit fokus på børn, unge og naturviden med ny uddelingsstrategi

I 2018 intensiverer Villum Fonden sit fokus indenfor det tekniske og naturvidenskabelige område. Fonden har ansat Agi Csonka til at lede og udvikle det nye uddelingsområde, der har til formål at øge børn og unges naturvidenskabelige interesser og kompetencer. Agi Csonka arbejder i øjeblikket på at udvikle en helt ny strategi for fondens indsats på området, som i første omgang er sat til at vare fem til 10 år med et årligt uddelingsniveau på 50-100 millioner kroner. Og det er et stort ansvar at forvalte så stor en sum penge, fortæller Agi Csonka.

– Det er så tilpas mange penge, at vi får mulighed for at påvirke i en grad, der betyder noget. Vi kan faktisk være med til at sætte nogle dagsordener, siger hun, og uddyber;

– Når man som fond går fra at dele penge ud til forskere, hvor man satser på at dygtiggøre folk, til at ville skabe en konkret forandring, følger der også en helt anden forpligtelse med.

I 2017 bevilgede Villum Fonden over 1 milliard kroner til at støtte teknisk og naturvidenskabelig forskning, samt miljømæssige, sociale og kulturelle formål i ind- og udland. I december 2017 uddelte fonden 12 millioner kroner til fire projekter, som alle har med børn, unge og naturvidenskab at gøre. Projekterne kommer omkring folkeskolen, gymnasieelever og rekruttering af kvindelige studerende til IT-uddannelser. Villum Fonden har også hidtil interesseret sig for skabe interesse for naturvidenskab blandt børn og unge. Men nu vil fonden gå mere systematisk og massivt ind op området.

– Vi ved endnu ikke, hvordan den fremadrettede strategi kommer til at se ud – om vi vil koncentrere os om nogle bestemte områder, eller særlige måder at arbejde på. Vi giver os tid til at undersøge området grundigt, så vores strategi bliver velfunderet og sammenhængende, fortæller Agi Csonka.

Forstyrre med respekt for konteksten

Udfordringen for Agi Csonka bliver at være meget påpasselig med ikke at forstyrre nogle balancer i de eksisterende systemer og processer, i fondens bestræbelser på at øge børn og unges fokus på det naturfaglige område. Hun understreger dog samtidig, at;

– Når vi støtter et område med nogle penge, vil vi jo gerne i en hvis grad være en forstyrrelse. Så er det fordi, vi gerne vil udvikle og forandre i en bestemt retning.

Ikke desto mindre skal man støtte med respekt for den lokale kontekst, og det er Agi Csonkas ambition grundigt at følge med i, om de projekter, fonden støtter, også har den ønskede effekt.

I sit arbejde med at udvikle en ny strategi for uddelingsområdet er Agi Csonka, der tidligere har været formand for Rådet for Børns Læring, meget optaget af at undersøge, hvad fonden skal lægge vægt på. Ifølge Csonka er folkeskolen i forvejen velbesøgt af andre fonde og projekter, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan fondene supplerer hinanden bedst muligt. Derfor bruger hun også en stor mængde tid på at undersøge, hvad der findes af viden om, hvordan børn og unge bedst bliver motiveret.

Villum Fondens etablering af et selvstændigt uddelingsområde skal også ses som en form for dannelsesprojekt i den forstand, at det er i fondens interesse, at flere får en forståelse for de store udviklingstendenser på det naturvidenskabelige område. Derfor er det vigitgt, at flere dygtige og engagerede unge mennesker bliver i stand til at træffe beslutninger på et oplyst grundlag og med afsæt i nogle naturfaglige kompetencer.

– Vi vil gerne have, at stillingstagen til naturvidenskabelige fænomener bliver mere præsent, siger Agi Csonka.

Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder

Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.