Hvordan skal fremtidens forskerkarriere se ud? Kom til Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råds (DFiR) konference onsdag den 19. september 2018.
En forskerkarriere er i dag anderledes, end den var for tyve år siden. DFiR har i projektet “Karrierer i forskningen” set nærmere på, hvordan karriereveje, rammerne og kompetencekravene har ændret sig for forskere. På konferencen vil rådet dele resultater og refleksioner om, hvordan fremtidens forskerkarriere kan se ud i både private virksomheder og på universiteterne.
Begivenheden finder sted den 19. september 2018 fra kl. 13:00 til 17:00 ved Axelborg, Vesterbrogade 4a, 1620 KBH V.
