To forskere fra Danmarks Grundforskningsfonds Center for Economic Behavior and Inequality (CEBI) står bag en videnskabelig artikel, der er blevet kåret som én af årets bedste.
Den amerikanske forening for økonomer, American Economics Association, som udgiver nogle af de mest prestigefyldte tidsskrifter inden for økonomi, uddeler hvert år en pris for bedste artikel i hvert af sine fire tidsskrifter.
De fire tidsskrifter kaldes samlet for American Economics Journal (AEJ), og udgiver videnskabelige artikler inden for fire områder af økonomi: anvendt økonomi, økonomisk politik, makroøkonomi og mikroøkonomi.
Dette års vinder af AEJ Best Paper Awards i kategorien anvendt økonomi (Applied Economics) er postdoc Jakob Egholt Søgaard og professor Henrik Kleven fra grundforskningscenteret CEBI på Københavns Universitet i samarbejde med franske Camille Landauis, der er professor ved London School of Economics.
De tre forskere modtager prisen for den videnskabelig artikel, der bærer titlen ”Children and Gender Inequality: Evidence from Denmark”.
Studie i ulighed
I studiet, der blev udgivet i AEJ i oktober 2019, har forskerholdet undersøgt data fra Danmark for at sammenligne, hvordan et barns fødsel på forskellig vis påvirker karrieren for henholdsvis mænd og kvinder.
Studiet viser, at virkningerne er betydelige og langvarige og i sidste ende resulterer i en langsigtet kløft i indtægt på omkring 20 procent. Men uligheden forbundet med barnets fødsel viser sig ikke kun i form af en mindre lønseddel. Barnets ankomst påvirker ligeledes, hvilke steder nogle mødre vælger at arbejde og formindsker moderens muligheder for forfremmelse.
Med studiet kunne forskerholdet overordnet set konkludere, at børns negative virkninger på karrierer for kvinder var markante og ikke falder over tid, sammenlignet med karrierer for mænd.
Læs også: 10 topforskere skal lede 10 nye grundforskningscentre.
Grundforskningscenteret CEBI, der hører til på KU’s Institut for Økonomi, blev etableret i 2017. Med centerleder og professor i økonomi, Claus Thustrup Kreiner i spidsen, er der fokus på forskning i menneskers adfærd og dets betydning for økonomisk ulighed.
Det amerikanske AEA har eksisteret siden 1885 og er en videnskabelig non-profit forening, der arbejder for at fremme forskning indenfor økonomi.
Kilde: Danmarks Grundforskningsfond.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























