Det ærgrer videnskabsjournalist og faglig formidler Peter Hyldgård, når forskere har skrevet en halv bog, før de henvender sig til ham.
– Jeg oplever, at rigtigt mange forskere gerne vil formidle, at de brænder for noget, men flere kunne med fordel gøre sig helt klart, hvad formålet med deres formidling er, lyder det fra Peter Hyldgård.
Peter Hyldgård er mangeårig videnskabsjournalist. I dag driver han sin egen virksomhed, hvor han udvikler både journalister, forskere og faglige formidleres egenskab til netop at formidle. Tidligere var han med til at starte Videnskab.dk og redaktør på ForskerZonen. Peter Hyldgård har altså brugt det meste af sit professionelle liv på at lave formidling, der tager afsæt i faglige menneskers viden.
Et fagligt menneske er også hovedperson i Hyldgårds nyeste bog ‘Kapløbet om vaccinen’. Her er det nu tidligere direktør for Lægemiddelstyrelsen Thomas Senderovitz, der fører ordet, og bogen giver direktørens syn og perspektiver på kapacitetsopbygningen af vacciner i Danmark.
Død med saltvand i årene
‘Kapløbet om vaccinen’ er en bog om, hvordan myndighederne arbejder og en fortælling om covid-19-vaccinens udrulning i Danmark, et indblik i de finjusterede og – ville nogle sige – langtrukne processer i EU samt de globale implikationer af, at hele verden er ramt af en pandemi samtidig med, at ressourcerne til at indkøbe vacciner er begrænsede.
Læs også: Videnskabernes Selskab advarer mod politisk styring af dansk forskning
– Vi skal sætte pris på den indsats, som så mange har ydet. Ikke mindst de forsøgspersoner, der er døde med saltvand i årene i Brasilien. Det er sådan, vi ved, at vaccinerne virker, siger Peter Hyldgård med henvisning til de forsøgspersoner, der i stedet for en vaccine i kontrollerede forsøg fik placebo og senere blev smittet med covid-19 og døde af det.
Bogen giver videre et detaljeret indblik i bureaukratiet og processerne bag godkendelserne af lægemidler, og den minder læseren om, at selvom et studie af en vaccine er bragt i nogle af verdens fineste medicinske tidsskrifter, er det ikke ensbetydende med sikker viden om, at det er forsvarligt at sprøjte biologisk materiale ind i muskler på hele befolkninger. En vaccine bliver nødt til at hvile på dokumentation og ikke på et tillidsbaseret system, hvor man kan risikere, at data er vasket, som det kan gøre sig gældende for selv de mest prominente medicinske tidsskrifter.
– Det kan vi godt have en tendens til at glemme i debatten, mener Peter Hyldgård.
Kapløbet mod tiden
‘Kapløbet mod vaccinen’ er en bog, der er skrevet i et kapløb med tiden.
– Vi vidste godt, at der ville ske en udvikling efter arbejdet med bogen var færdigt, siger Peter Hyldgård.
Siden bogen er udkommet, er to vacciner trukket tilbage, og nye politiske diskussioner har rejst sig. Samtidig bærer bogen præg af, at det ikke er en Lægemiddelstyrelsen-direktør, der ser tilbage, men nærmere en direktør der står lige midt i orkanens øje, og fortæller med alle de begrænsninger som det medfører.
Alligevel mener Peter Hyldgård, at bogformatet har en berettigelse:
– Der er mange misforståelser om vaccinen, og det er ikke kun uvidende mennesker, der har de her misforståelser. Vi ser brudstykker i medierne, ting der bliver blæst op og taget ud af proportioner. Man kan nemt blive forvirret, så ambitionen med bogen er at give et samlet billede, siger Peter Hyldgård.
Læs også: AU-rektor indblandet i lovbrud – tilbød at trække sig
Derfor præsenterer bogen både en naturvidenskabelig tilgang, hvor biologien i vaccinerne bliver forklaret, en sundhedsvidenskabelig tilgang, hvor hele sygdomsbilledet bliver tegnet op og en samfundsvidenskabelig tilgang, hvor processerne og systemet, der håndterer vaccinerne, bliver beskrevet grundigt. Deriblandt arbejdet i Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA.
– En grundig beskrivelse af, hvordan de arbejder i EMA findes ikke rigtigt andre steder, siger Peter Hyldgård.
Mod en bedre formidling
I sit arbejde med formidling, ser Peter Hyldgård, at faglige personer kan komme langt med at gøre deres formål mere klart.
– Mange fagfolk har en ide om, at de gerne vil ud og fortælle folk, hvad de ved. Vær meget specifik på dit formål. Det er altså nummer et, siger Peter Hyldgård.
Han ser, at fagpersoners lyst til at formidle oftest falder i tre kasser. Det er lysten til at formidle for at inspirere, lysten til at proppe faglig viden ind i hovederne på folk og ikke mindst målet om overbevise en fondsbestyrelse om at støtte et projekt.
Læs også: Eliteforsker vil bruge pris på at oprette “ligeværdig” forskergruppe
Peter Hyldgård understreger, at der er ikke nogle formål, der er mere legitime end andre.
– Du skal virkelig have lyst til at fortælle. Det kan folk mærke.
Og man kan særligt finde sit brændstof et sted, er Peter Hyldgårds erfaring:
– Forskere går gennem ild og vand for deres forskning, men nogle gange glemmer de at vise det. Jeg synes, at der er meget brændstof i at finde tilbage til fortællingen om, hvorfor man blev forsker. Det er med til at sætte perspektiv for en selv. Folk har ikke brug for at, at man stikker dem med kanyler med viden. Min erfaring er, at folk reagerer bedre på fortællinger. Man bliver nødt til at bygge bro til mennesker ved at være et menneske.
