De naturhistoriske samlinger på Statens Naturhistoriske Museum, Naturhistorisk Museum i Aarhus og Science Museerne på Aarhus Universitet bliver gjort digitalt tilgængelige.
– Det er det største digitaliseringsprojekt af sin art i Danmark, siger professor Nikolaj Scharff, forsknings- og samlingschef ved Statens Naturhistoriske Museum.
Danmarks nationale naturarv indeholder sjældne dyre- og plantearter, sten og mineraler fra hele verden. Den er indsamlet gennem mere end 400 år.
– Vi har omkring 19 millioner genstande i samlingerne, siger Nikolaj Scharff.
Museernes samlinger tænkes nok ikke som infrastruktur
Digitaliseringsprojektet bliver gjort muligt gennem en bevilling på knap 30 millioner kroner fra Uddannelses- og Forskningsministeriets Pulje til Forskningsinfrastruktur.
– Museernes samlinger tænkes nok ikke som infrastruktur, men det er netop det, de er. Forskerne bruger samlingerne til samlingsbaseret forskning, siger Nikolaj Scharff.
Vil ansætte nye medarbejdere
Digitaliseringen af den danske naturarv er en del af projektet DaSSCo – Danish System of Scientific Collections. DaSSCo har et samlet budget på godt 60 millioner. Ud over Uddannelses- og Forskningsministeriets infrastrukturmidler, bidrager også de deltagende museer med midler. DTU bidrager med teknisk metodeudvikling til scanning af museumsgenstandene.
– At få et bidrag fra forskningsinfrastrukturmidlerne er betinget af, at modtagerne bidrager med egne midler. Vores bidrag til projektet bliver primært i form af medarbejdertid, siger Nikolaj Scharff.
Han fortæller videre, at alene på Statens Naturhistoriske Museum, arbejder der ca. 30 personer i samlingerne. Alle 30 vil bidrage til digitaliseringen. Derudover vil museerne ansætte nye medarbejdere, der udelukkende skal beskæftige sig med digitaliseringsprojektet.
Vil digitalisere 1,5 milliarder genstande
DaSSCo er en del af en ny europæisk forskningsinfrastruktur ved navn DiSSCo – Distributed System of Scientific Collections, der har samme formål som DaSSCo, men på europæisk plan. Initiatived til DiSSCo kom fra en håndfuld store europæiske museer, herunder Statens Naturhistoriske Museum. Ambitionerne er at gøre mere end 1,5 milliarder genstande i europæiske museer digitalt tilgængelige.
– Vi vil samle digitale data fra 120 museumssamlinger fordelt på hele Europa, siger Nikolaj Scharff.
Digitaliseringen af samlingerne gør, at genstande og data bliver tilgængelige for både helt almindelige borgere med bred interesse for naturvidenskab og forskere med snævre projekter.
– Vi samler ikke ind for at gemme for offentligheden. Tværtimod. Vores samlinger skal være som et bibliotek, hvor data er tilgængelige og skal bruges, siger Nikolaj Scharff.
Med digitaliseringen åbner vi samlingerne for hele verden
Nikolaj Scharff fortæller, at projektet arbejder på en adgangsportal med tre forskellige indgange til samlingerne. Som bruger kan du søge på kort efter, hvor forskellige genstande er blevet fundet. Du kan søge i lister, hvor alle genstandene er beskrevet i detaljer. Derudover bliver det muligt at søge i billeder.
Demokratisering af samlingerne
Adgangen bliver gratis, og det er ligegyldigt, om du er forsker fra Tanzania eller pensionist i Ringkøbing.
– Normalt har vi hvert år hundredvis af forskere, der arbejde i vores samlinger. Typisk kommer forskerne fra den nordlige halvkugle, siger Nikolaj Scharff.
Han kalder digitaliseringen for en ”demokratisering” af samlingerne.
– Med digitaliseringen åbner vi samlingerne for hele verden, og så betyder det ikke noget, om du sidder i et land eller på et universitet med få ressourcer, siger Nikolaj Scharff.
På nuværende tidspunkt regner Nikolaj Scharff med, at der bliver åbnet for adgang til DaSSCO fra 2023. DiSSCo forventes at gå i luften fra 2025.
Forsiden lige nu:

Skal industrien bestemme den grønne forskning?
I SPORENE PÅ MAGTEN. Forskning har fået en hovedrolle i den grønne omstilling af samfundet. Vi undersøger, hvem og hvad der dirigerer dagsordenen.

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.