Verdens (måske) første genredigerede babyer blev for nyligt født i Kina. Det skabte overskrifter i hele verden og selvom vi stadig er et stykke vej fra at gen-redigere herhjemme, så er de etiske dilemmaer allerede på dagsordenen.
– Det er en svær balancegang. Det er lettere bare at sige nej til det hele. Men så står vi jo også tilbage forskningsmæssigt, og så er vi ikke konkurrencedygtige ude i verden, sagde DNA-forsker Eske Willerslev om fremtidig lovgivning mod gen-modifikationer. Ordene faldt til tredje udgave af Tanker om Tech på Medical Museion i København i sidste uge.
Arrangementet havde DNA-teknologier på dagsordenen. Eske Willerslev og IDA’s formand Thomas Damkjær Petersen diskuterede blandt andet de etiske problemstillinger, der følger med, når vi pludselig kan forudse og forhindre fremtidige sygdomme.
DNA-teknologi kan ifølge Eske Willerslev blive en “kæmpe gavn for menneskeheden”. Men vi skal gøre en stor indsats for at forstå konsekvenserne af DNA-teknologierne, så vi ikke laver unødige restriktioner, der vil svække forskningen og den danske konkurrencedygtighed. Samtidig forudser han, at de etiske grænser for hvad vi må bruge teknologien til, med tiden vil flytte sig.
– De molekylære teknologier udvikler sig så hurtigt, og er så komplekse og uoverskuelige, at ingen af os har et overblik over, hvad konsekvenser af det er, forklarede Ekse Willerslev og fortsatte:
– Men at sige nej til det hele er ikke en optimal løsning.
Han forudser en virkelig svær og hård debat om, hvad vi egentlig kan tillade os og skal stille op med alle de muligheder, som nye opdagelser inden for gen-modifikation medfører.
Det er ifølge Eske Willerslev en selvfølgelighed, at vi skal indføre politiske retningslinjer på området. Men det er mindst lige så vigtigt, at de her retningslinjer bliver lavet på et oplyst grundlag, understreger han. Og her ser han en udfordring.
Han frygter, at skrækken for genmodifikationernes udnyttelsesmuligheder vil medføre, at politikerne vælger at helgradere sig ved at sætte strenge restriktioner op.
– Altså, det plejer jo ikke at være et problem for vores politiskerne at lave retningslinjer, vel? Men spørgsmålet er, om de retningslinjer bliver udstukket på baggrund af de ting, som det er nødvendigt at bekymre sig om, eller alle de ting, vi ikke behøver at bekymre os om.?
Derfor bør vi ifølge Willerslev gøre en stor indsats for at undersøge, hvad der reelt set er problematisk ved gen-modifikation, og hvad vi ikke skal lade os skræmme af.
Etiske grænser vil flytte sig med tiden
Selvom Ekse Willerslev frygter, at man laver for hårde restriktioner på området, så er han også overbevist om, at de etiske grænser for hvad, der anses for være i orden at gøre, vil flytte sig med tiden.
– Når det er teknologisk muligt, så er det svært at fortælle den mor, hvis barn er sygt, at vi sådan set godt kunne have gjort noget, men at vi ikke gjorde det.
Samtidig understreger Eske Willerslev, at der er et godt stykke vej, før vi har styr på og forståelse for hvad det er, vi rører ved, når vi gen-modificerer.
– Hvis man går ind og klippe-klistrer i generne, så har vi altså endnu ikke helt styr på hvad det er, der kommer ud af det. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi knækker koden på et tidspunk – og når det sker, så har vi jo sådan set overtaget vores egen evolutionsprocess, siger han og fortsætter:
Og så er for eksempel det jeg sidder og forsker i med naturlig selektion – det er der pludselig ikke noget, der hedder mere.
Men Eske Willerslev mener ikke, at vi skal være bange for gen-modifikationen. Ifølge ham er det fjollet at tro, at vi alle sammen ender med at blive supermennesker, der bliver større og mægtigere end naturen og dens gang.
– Når global opvarmning for alvor rammer, eller en naturkatastrofe, så er det sgu lige meget hvor gen-modificeret du er – så er du altså på røven!
