Kulturnatten (i København) står for døren. Og programmet bugner af interessante emner og besøg.
Som far til to børn på henholdsvis otte og seks år er det oplagt at tage poderne med ud i natten.
Så det vil jeg gøre bevæbnet med juicebrikker, hjemmesmurte boller, frugt og slikposer.
Foredrag og kemishow
Mine børn elsker naturvidenskab, så derfor begynder vores Kulturnat i Universitetsparken på Østerbro. Her byder et bredt spektrum af naturvidenskaber inden for på HC Ørstedinstituttet. Det bliver fedt at dele insekternes liv med min datter og sammen med min søn overvære Kemishowet, hvor studerende laver forsøg med blandt andet brændende magnesium.
Tidspunkt: 18:00 – 00:00
Biologisk Institut, Københavns Universitet (HCØ Bygningen)
Universitetsparken 5
2100 København Ø
Læs mere her.
… som en robot fra 1984
Vi bliver i de hårde videnskaber og på Østerbro, når vi slår et smut forbi Datalogisk Institut for at lege med robotter. Min seksårige søn elsker robotter, så jeg glæder mig til, at vi skal møde Lego-robotten, der kan lære sig selv at gynge. Det skal sønnike nok blive imponeret over. Uhm, robotter.
Tidspunkt: 18:00 – 00:00
Datalogisk Institut på Københavns Universitet DIKU
Universitetsparken 5 st.
2100 København Ø
Læs mere her.
Tæt på kongernes kunst
Efter at have dyrket robotterne, hopper vi på cyklerne og bevæger os mod Indre By. Første stop er Kongernes Lapidarium i Christian 4.s Bryghus. Her skal jeg blande mine sublime dadjokes (!) med fakta og viden om de 384 skulpturer af sten og gips.
Specielt glæder jeg mig til at vise mine børn busten af Christian Firtal. Her vil jeg fortælle dem om, hvordan han byggede mange af Københavns flotteste bygninger og brugte en hulens masse penge.
Tidspunkt: 18:00 – 00:00
Kongernes Lapidarium Christian 4.s Bryghus
Frederiksholms Kanal 29
1220 København K
Læs mere her.
Videnskabens hjem
Når vi er færdige med at gispe os gennem gipsen (!), vil jeg tage mine børn ud i aftenen og slentre ned ad Vestre Voldgade til Dantes Plads, hvor vi vil stille cyklerne. For nu skal mine børn nemlig ind i den historiske kerne af dansk videnskab.
Mens vi besøger Videnskabernes Selskab, vil jeg fortælle alle de historier om stedet, som jeg selv har fået fortalt af de gode kommunikationsfolk på stedet.
– Er det rigtigt, at den kiste har tilhørt Caroline Mathilde, far?
– Jep!
– Men, hendes navn står jo ikke på kisten.
– Nej min skat, men nu skal du høre en spændende historie …
Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
H.C. Andersens Boulevard 35
1553 København V
Læs mere her.
Københavns sejeste museum
Nu er mine børn ved at være trætte, men de vil selvfølgelig ikke hjem. Næh nej, de vil videre. Det nemmeste vil være at gå over gaden og besøge Glyptoteket. Det har vi besøgt utallige gange, og det er altid et hit. Specielt mumiens sorte finger!
Men nu er det trods alt Kulturnatten, så vi tanker op på juice og Haribo og cykler i stedet mod Københavns sejeste museum, Medicinsk Museion i Bredgade.
Uh, det har børnene glædet sig til. Ikke mindst udstillingen ’Det indsamlede menneske’, hvor vi skal se menneskekroppen på alle mulige – og for børnene – umulige måder. Som kronen på værket slutter vi af med laboratoriet Living Room, der eksperimenterer med svampe og orme i gamle genstande.
Børnene vil stadig ikke hjem. Men det vil jeg. For jeg er blevet træt.
Læs mere her.
Kulturnatten er blevet afholdt siden 1993. Bliver i år afholdt fredag 15. oktober.
Siden 2004 har foreningen Kulturnatten i København tilrettelagt Kulturnatten i København og på Frederiksberg. Datoen er altid på fredagen op til skolernes efterårsferie.
I 2019 blev solgt tæt ved 67.000 kulturpas til arrangementet.
Kilde: Kulturnatten.dk
Forsiden lige nu:
Carlsbergfondet fejrer fødselsdag med at uddele en million kroner for hvert at sine 150 år
BEVILLING. Carlsbergfondet markerer sit 150-års jubilæum med en gave på 150 millioner kroner til tre nye tværvidenskabelige forskningscentre. Centrene skal samle forskere på tværs af fag og institutioner om ambitiøse grundforskningsprojekter.
Syv undervisere fra landets videregående uddannelser modtager hæderspris og 500.000 kroner
PRISER. Syv undervisere fra de videregående uddannelser modtager Undervisningsprisen 2026 for deres ekstraordinære undervisning.
Københavns Kommune får hjælp fra forskere til at gennemføre klimastrategi
KLIMA. Et forskningsprojekt, der vil følge implementeringen af Københavns Kommunes klimaplan, får nu en bevilling på lige under to millioner. Forskerne vil skabe en værktøjskasse med erfaringer, der kan bruges til den grønne omstilling både i Danmark og internationalt.
Seneste artikler:
“Jeg er møghamrende bange og edderspændt rasende over hvad der sker i Europa-Parlamentet”
EU. Regulering, som man i EU har kæmpet årevis for at få, er nu ved at blive rullet tilbage. Det sker på tværs af sektorer og indenfor al grøn omstilling, siger Rasmus Nordqvist, medlem af Europa-Parlamentet, i et interview med Sustain Report.
Der findes en del af dansk landbrug, som hylder regeringsgrundlaget
LANDBRUG. Frie Bønder bifalder regeringens planer om et grønnere landbrug og ser nye muligheder for natur, økologi og småskalaproduktion. Seniorrådgiver advarer derimod om, at det kan betyde en delvis nedlukning af erhvervet.
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























