Evnen til at samarbejde på tværs af vidensområder og forskningsdiscipliner vurderes at være én af de mest afgørende drivkræfter, hvis vi skal løse de globale udfordringer. Men hvad betyder videnssamarbejde egentlig? Og hvilke forudsætninger kræver et succesfuldt vidensbaseret samarbejde?
De spørgsmål forsøger David Budtz Pedersen, professor mso, sammen med forskningskollegaerne Kristian Moltke Martiny, Alfred Birkegaard og Jakob Wested, at give svar på i en ny bog under titlen ”kollaboration”.
Derfor må det første og mest presserende spørgsmål være; hvad er kollaboration?
– Kollaboration er en tilgang til forskningen, hvor man ikke først udvikler sit eget felt for senere at bringe det i spil med andre. Man udvikler selve forskningsspørgsmålet og -projektet sammen med andre fra begyndelsen. Kollaborativ forskning er at lave dybe samarbejdsrelationer mellem forskningsområder, -discipliner og resten af samfundet, hvor man er i dialog og interaktion fra staten, beskriver David Budtz Pedersen.
Kollaboration handler om at skabe ny viden sammenog er dermed en dybere og udvidet samarbejdsform, som adskiller sig fra mere traditionelle videnssamarbejder, hvor der er en klar arbejdsdeling. Den type videnssamarbejde kalder Budtz Pedersen for ”kooperation”, og beskriver det som;
– Den kooperative forskning består i at arbejde på en fælles problemløsning ud fra forskellige tilgange, som det ofte ses i Horizon 2020 (EU’s rammeprogram for forskning og innovation, red.), hvor eksperter fra forskellige discipliner giver hver deres bud på en løsning fra deres udgangspunkt. Kollaboration opstår derimod i en tidligere fase, hvor de deltagende parter ikke starter med at fordele opgaver, men med at spørge; har vi stillet det rigtige spørgsmål?
Performance og individualisme
Den mest banebrydende forskning og vidensproduktion finder i mange tilfælde sted i samarbejde, mener bogens forfattere. Og ”samarbejde er i sin stærkeste og mest krævende form – kollaboration. Det vil sige evnen til at indgå i tillidsbaserede relationer med samarbejdspartnere og etablere fælles målsætning, metode og redskaber”, som de skriver.
Magtkampe og nidkær konkurrence mellem enkelte alfahanner er ødelæggende for universitetssystemet
Afsættet for bogen Kollaboration – Vejen til åben forskning og åben innovation er, at kollaborativ forskning er til gavn for både videnskaben og samfundet, og – ikke mindst – at hvis vi skal løse de globale udfordringer, bliver kollaboration en afgørende faktor.
Men hvis kollaboration har så stor betydning, hvorfor er der så ikke flere forskere, der arbejder kollaborativt i dag?
Den største udfordring med kollaborativ forskning og innovation er, ifølge David Budtz Pedersen, at selvom mange forsøger at være kollaborative, er de rammer, man sætter op, stadig mere kooperative eller sågar individuelle.
– Den store udfordring er den stærke individualisme. Mange starter stadig med at sige; hvordan kan jeg sørge for, at den disciplin, jeg repræsenterer, drager nytte af samarbejdet? Det hænger sammen med, at alt bliver gjort op i individets performance, og det skaber nogle rigtig store bespænd, forklarer Budtz Pedersen, som uddyber;
– Konkurrencemodellen på universiteterne er simpelthen ikke kollaborativ. Den handler om dit cv og om, hvem der kommer først på forsiden af Nature eller Science (anerkendte videnskabelige tidsskrifter, red.).
Problemet med performance-modellen, der især orienterer sig mod en forskers publiceringsaktiviteter, er, at det hverken gavner videnskaben eller samfundet, mener David Budtz Pedersen.
– Magtkampe og nidkær konkurrence mellem enkelte alfahanner er ødelæggende for universitetssystemet. Man skal godt nok op på et højt abstraktionsniveau for at synes, det er godt for videnskaben, at individers kamp mod hinanden er bedre end en kollektiv indsats, siger han og tilføjer;
– Universitetet skal ikke kun være et sted for forskningseliten. Det skal være åbent og bringe viden i spil blandt befolkningen og ude i samfundet. Den model, der alene fokuserer på excellence og individuel performance, er ikke god for samfundet.
Åben forskning og alternative produkter
Vi skal blive bedre til at forstå alle de andre vidensprodukter, der kommer samfundet og borgerne til gavn
Kollaborativ forskning er en del af Open Science-dagsordenen, der handler om, at forskningen skal være åben og tilgængelig for samfundet og dets borgere.
– Open Science er et kæmpe paradigmeskifte i forskningsverdenen. Det er forsøg på at bryde vidensmonopolet op, så andre formater og produkter, end den videnskabelige forskningsartikel, også bliver anerkendt, siger David Budtz Pedersen.
Desuden er forskningspublikationer ”heller ikke er særlig kollaborative”, ifølge Budtz Pedersen, da det ofte ender med at udgivelserne bliver vigtigere for forskerne end selve indholdet og tilgangen. Forskerne bevæger sig hurtigt frem mod publicering i stedet for at se, hvor forskningsprocessen fører dem hen, mener han:
– Selvfølgelig skal vi ikke afskaffe videnskabelige artikler. Men vi skal blive bedre til at forstå alle de andre vidensprodukter, der kommer samfundet og borgerne til gavn. Det kan være en policy-rapport, en YouTube-kanal, en klumme eller en dokumentarfilm om din forskning. Det bidrager til en accelereret synlighed, som i sidste ende kommer forskerne selv til gode, siger han og tilføjer;
– Kollaboration betyder ikke, at kemikere nu skal til at producere dokumentarfolk om nanoteklogi. Men hvis du etablerer samarbejder med folk med andre kompetencer, kan du finde andre måder at få din viden ud på. Forskningsprocessen er fuld af historier, dilemmaer og viden, der ikke finder vej til tidskrifterne. Det kan vi omsætte til åbne vidensformater som film, podcast, formidling og inddragelse.
Kollaboration kræver imidlertid, at man er i stand til at hviske tavlen ren og turde stille nye spørgsmål, og her er det ”et stort problem, at der tit er et hierarki mellem disciplinerne”, mener David Budtz Pedersen:
– Det er en barriere i samfundet, at teknologi og naturvidenskab altid ses som de mest værdifulde ressourcer, imens HUM og SAMF kommer senere ind i tværfaglige projekter med perspektiver som kommunikation, etik, risikovurdering og adfærdsanalyse. Det mener vi i bogen ikke er kollaborativt. Man skal nulstille magten, så det er det kollaborative spørgsmål, der definerer forskningen.
Kollaboration – Vejen til åben forskning og åben innovation giver en samlet fremstilling over redskaber, praksisser og eksempler på kollaborativ problemløsning, idéudvikling og læring.
Den er skrevet af David Budtz Pedersen; professor med særlige opgaver og forskningschef ved Humanomics Research Center, Aalborg Universitet, Kristian Moltke Martiny; leder af Afdeling for Psykologisk og Social Forskning ved Elsass Institut, Alfred Birkegaard, ph.d. og Collaborative Specialt i Novozymes og Jakob Wested, ph.d. og postdoc ved Det Juridiske Fakultet på KU.
