Det arktiske landskab er under hastig forandring på grund af klimaforandringer, der risikerer at ødelægge det kulturhistoriske bibliotek i den grønlandske jord. Det er et bibliotek, som blandt andet omfatter over 6.000 registrerede arkæologiske lokaliteter, der kan gøre os klogere på hvordan mennesker har levet.
Hvordan kulturarven i Grønland nærmere bestemt påvirkes af klimaforandringer, har forskningsprojektet REMAINS of Greenland sat sig for at undersøge. Og nu bliver forskernes resultater hædret af European Association of Archaeologists (EAA) med den prestigefyldte pris European Heritage Prize.
– Med REMAINS of Greenland har Danmarks og Grønlands Nationalmuseer ydet et vigtigt og nuanceret bidrag til at forstå klimaændringernes effekt på den arkæologiske kulturarv. REMAINS tilbyder en tydelig relevans i nutidens dialog om klimaforandringer og disses effekt på det arkæologiske landskab, lyder det i begrundelsen fra EAA.
Arkæologisk hæderspris
Den prestigefyldte European Heritage Prize bliver uddelt i en individuel og institutionel kategori, og REMAINS of Greenland har vundet i den sidstnævnte, hvor projekter, der rækker ud over institutionernes egne bevarings- og formidlingsforpligtelser, præmieres.
Det er første gang, at prisen går til et projekt på en kulturhistorisk institution i Danmark og Grønland.
Årets pris blev uddelt ved åbningsceremonien på det virtuelle årsmøde for EAA, hvor projektleder og seniorforsker ved Nationalmuseet Jørgen Hollesen takkede på vegne af projektgruppen.
Siden 1999 har en uafhængig komité hvert år tildelt prisen til et bemærkelsesværdigt bidrag til udbredelsen af viden om arkæologiens fremme og bevaring og til beskyttelse og præsentation af den arkæologiske arv i Europa.
Begrundelsen fra EAA går både på forskningsprojektets relevans, grundighed, samarbejdsform og synlighed.
– Projektet er gået videre end blot en overfladisk konstatering af jordbundsnedbrydning ved arkæologiske pladser, men er lykkedes med at isolere og undersøge specifikke biologiske og geologiske processer, som er vitale for stabiliteten i det arktiske landskab, begrunder EAA.
Klimatruslen mod Grønlands kulturarv
Undervejs har projektgruppen udviklet og anvendt nye metoder for at skabe en bedre forståelse for de underliggende årsager og effekter af den klimadrevne opvarmning. Desuden har teamet udviklet nye værktøjer til at forudsige fremtidigt tab af arkæologisk materiale.
Forskerne har blandt andet brugt en computermodel til at simulere forskellige klimaforandringsscenarier, og med denne metode har de undersøgt, hvordan forskellige temperaturer og nedbørsmængder såsom regn, sne og slud kan påvirke arkæologien, som ligger i den grønlandske jord.
Resultaterne af deres undersøgelser viste, at 30-70 procent af det arkæologisk organiske materiale kan være nedbrudt i løbet af de næste 80 år. Værst ser det ud for bevaringsforholdene i bunden af de grønlandske fjorde, hvor der findes mange efterladenskaber fra Grønlands gamle kulturer, heriblandt nordboernes bygder. Her kan mere end 35 procent af det organiske materiale være nedbrudt allerede inden for 30-80 år.
– Med projektet har vi kunnet udpege hotspots, hvor klimaforandringerne udgør en alvorlig trussel. I Nuuk-området findes nogle af de områder, hvor vi ved, at man fandt en masse genstande og en masse knogler for 40 år siden, men i dag kan vi se, at der ikke er meget af det tilbage. Der var knogler engang, men nu er det bare finkornet grød, siger seniorforsker Jørgen Hollesen.
De arkæologiske levn holder sig bedst i kolde, fugtige og ildfattige miljøer, men i takt med temperaturstigninger forsvinder de gode bevaringsforhold. Organisk materiale som for eksempel træ, DNA og knogler er særligt følsomt over for nedbrydning på grund af mikroorganismer, og nedbrydningens hastighed afhænger af jordens temperatur og fugtighed.
Projektet REMAINS of Greenland blev afsluttet i 2019 og resultaterne er blandt andet publiceret i Nature og Scientific American. Projektet blev støttet af Velux Fonden.
