D. 21. juli 1820 år opdagede Hans Christian Ørsted – eller i folkemunde bare kaldet H.C. Ørsted – sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme.
Det er altså snart 200 år siden, at en af Danmarks største videnskabsmænd lagde fundamentet for elektromagnetismen. En opdagelse der på mange måder grundlagde det moderne samfund, vi lever i i dag.
Den bedrift bliver næste år fejret under det landsdækkende formidlingsinitiativ HCØ2020.
En række aktiviteter er i den forbindelse sat i værk, og en af dem er en tegneserie om H.C. Ørsted’s liv og videnskab.
I spidsen for udarbejdelsen står videnskabsjournalisten Henrik Prætorius, Videnskabernes Selskab og Cobolt, og for Henrik Prætorius er det en oplagt måde at få fortalt historien om den store videnskabsmand.
Både fordi H.C. Ørsted er central for måden, vi opfatter elektromagnatisme på, og fordi han helt generelt er en interessant karakter.
–Den opdagelse han gør sig, har sindssyg mange konsekvenser. For det første revolutionerede den datidens syn på elektricitet og magnetisme, og så har den stadig en enorm betydning for vores liv, siger Henrik Prætorius.
–Samtidig havde han fra et forskermæssigt synspunkt et indholdsrigt CV, mens han også var en supersjov person, havde sindssyg meget drive og var enormt ambitiøs. Han var også et tågehoved i forhold til vor tids opfattelse af en fysiker, så han er langt mere en filosof end forsker, hvilket gør ham til en interessant karakter, fortsætter han.
Derudover mener Henrik Prætorius, at en tegneserie er en spændende mulighed for at få placeret H.C. Ørsted i den offentlige bevidsthed på en let tilgængelig og ukompliceret måde.
En præmis Marita Akhøj Nielsen, redaktør for Videnskabernes Selskabs forlag, er enig i.
– Han er pejlemærket for Danmark, mens hans historie og hans person trækker nogle paralleller til i dag, siger hun.
En universel fortælling
Når mange af os hører om H.C. Ørsted er det næsten altid i forbindelse med hans opdagelse af netop elektromagnetismen, og den succes den opdagelse har bragt med sig.
Hvad mange til gengæld ikke ved er, at H.C. Ørsted også kæmpede med fiaskoer og nederlag gennem hans karriere.
Tegneserien skal derfor ikke bare være en fortælling om, at ”så gjorde han sådan og sådan,” men en helstøbt historie om manden bag videnskaben. Det gælder hans oplevelser, tanker og ideer.
– Tegneserien tager udgangspunkt i nogle nedslagspunkter, hvor hensigten er, at vi både skal fortælle om hans succeser og fiaskoer. Og så selvfølgelig fortælle en masse af hans personlige oplevelser, siger Henrik Prætorius.
Helt konkret vil den tage udgangspunkt i H.C. Ørsteds største nederlag i Paris og derfra blive fortalt i retrospektiv.
–Vi starter ved hans største nederlag, hvor han bliver gjort fuldstændig til grin. Herefter lader vi ham tænke tilbage, og vi ser ham bygge sin tilværelse og sit ry op igen som forsker, til han bliver den store triumf, som vi kender ham i dag. Så vi starter med at samle ham på et tidspunkt, hvor han er fuldstændig smadret, og undervejs kommer vi ind på hans opdagelser, og hvad han arbejder på, siger Henrik Prætorius.
At tegneserien ikke kun handler om videnskab, men også fortæller en livsfortælling med de succeser og nederlag, der hører med, gør den også essentiel og universel, siger Marita Akhøj Nielsen.
Især fordi tegneserien primært henvender sig til den målgruppe, der befinder sig i overgangen fra barn til voksen. Udover de ”bindegale” tegneseriefans selvfølgelig, tilføjer Marita Akhøj Nielsen.
– Grundlæggende er det jo en historie om en ung mand, der også kiksede. Han var jo fuld af selvtillid, stjernebegavet og vant til, at ham og hans bror bare kunne lægge alle ned. Men så får han lavet noget biks, der var et kæmpe slag for ham. Og han ender jo med at rejse sig alligevel, siger Marita Akhøj Nielsen.
– Det er en vigtig historie at få advokeret til unge: at du godt kan få nogle slag, der gør rigtig ondt, men hvis du har lidt sejhed i dig, så kommer du ovenpå igen, fortsætter hun.
En sjov genre med potentiale
Med en yngre målgruppe, der i dag foretrækker den digitale verden, kan det virke utraditionelt med en tegneserie, men ifølge både Maria Akhøj Nielsen og Henrik Prætorius er tegneserier et format med mange muligheder.
Også når det kommer til at gøre en gammel, støvet videnskabsmand relevant.
– Den skal først og fremmest være sjov at læse, og så er tegninger gode til at forklare, hvordan ting så ud i gamle dage. H.C Ørsted eksperimenterede jo meget, så tegninger kan være med til at give en bedre forståelse for hans videnskab. På den måde kan tegneserien visualisere det, som er svært at fortælle kun i ord, siger Henrik Prætorius.
Marita Akhøj Nielsen udtrykker samme begejstring for tegneseriens format, og hvad den kan i modsætning til andre platforme.
– Det er jo en sjov genre, da den ligger et sted mellem skrift og billede. Det er en salgs stivnet film, fordi du har billeder, som appellerer til helt andre dele af hjernen, end hvis du kun formidler via ord. Og det gør tegneserien til en oplagt kombination, siger Marita Akhøj Nielsen.
Tegneserien skal lanceres næste år, og udover at begge parter selvfølgelig håber, at det bliver en flot og spændende tegneserie, så håber Henrik Prætorius også, at H.C. Ørsted bliver gjort mere folkelig igen, og at det kan sætte gang i en kædereaktion.
– Jeg håber, at vi skal lave flere tegneserier om store forskere, for jeg tror virkelig på, at de kan nå en større kreds af mennesker. Og de her store banditter havde jo ret spændende liv og sjove historier, som fortjener at blive fortalt, siger Henrik Prætorius.
Marita Akhøj Nielsen håber til gengæld, at tegneserierne kommer ud i folkeskolerne og får sig et liv der.
– Jeg ville elske, hvis det blev solgt i klassesæt til folkeskolerne, så de kan låne dem ud til unge, der bliver grebet af det. Det skal være en appetitværker til de kvikke, der bliver hurtig færdige, og give et fagligt indblik i videnskaben og de forskere, der har formet den, siger Marita Akhøj Nielsen.
