Disse udenlandske videnskabs-podcasts bør du lytte til

I 2004 skriver journalisten Ben Hammersley en artikel i den britiske avis The Guardian, hvor han beskriver et nyt fænomen, han kalder podcast.

Podcasten var dengang et digitalt online fænomen, hvor primært bloggere var begyndt udgive deres weblogs i lydform. Det var hverken radiofolk eller lydprofessionelle, men en broget skare af mere eller mindre helt almindelige mennesker, der brændte for noget og gerne ville ud med det. En slags grædsrodsmedie, kan man kalde det.

Læs også: Her er fire videnskabspodcasts, du skal kende

Senere begyndte radiostationerne at bruge podcasten til at forlænge deres indholds levetid, samtidig med at flere og flere professionelle tog medieplatformen til sig. 

– I 2015 ser vi dét, vi inden for podcast-forskningen kalder den anden æra. Her ser vi et voksende marked med et professionaliseret produktionsmiljø og en større lytterskare. Det er ikke kun almindelige mennesker, men nu også radiofolk og andre lydprofessionelle, der laver podcast, fortæller Sigrid Nielsen Saabye, postdoc på Aarhus Universitet, hvor hun forsker i lyd og podcasts. 

40 procent af danskerne lytter med

Fra omkring 2019 begyndte det at gå rigtigt stærkt. Her gik Spotify ind på markedet, mens Google lavede sin egen podcast-platform, og Netflix-agtige podcastplatforme dukkede op, hvor lydfortællingerne blev lagt bag en en betalingsmur. I dag lytter 40 procent af danskerne jævnligt til podcast, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. 

Podcastens relative autonomi har betydet, at både forskere, videnskabspersoner, journalister og lægmænd har kastet sig over formidlingen af videnskab i alle mulige og – vil nogle sikkert sige – umulige afskygninger.

I sidste uge præsenterede Science Report dig for fire interessante danske podcasts, der cirkler om videnskab og fakta. Denne gang anbefaler vi fire internationale podcasts, der måske kan inspirere dig.

The Naked Scientists

Uh, nøgne forskere … dog ikke som uden tøj på. I stedet henviser titlen til, at udvalgte videnskabsfolk stiller op i podcasten, der bliver optaget foran et ”live studio audience”, som det ofte lyder i forbindelse med amerikanske sitcoms. I ’The Naked Scientists’ får forskerne lov til at tale om deres forskning og besvare publikums spørgsmål. ’The Naked Scientists’ har i øvrigt kørt siden 2001.

Houston We Have a Podcast

I 1970 lød det ud i NASA Mission Control Center: ”Houston, we have a problem.” Bag beskeden var astronauten Jack Swigert, der som en del af besætningen på Apollo 13 netop have overværet en eksplosion på fartøjet. Siden er de fem ord blev optaget i sproget som en dagligdagsvending, og her godt 50 år senere har NASA ændret ”problem” til ”podcast”, og så har vi titlen på den officielle podcast fra Nasa Johnson Space Center in Texas, Houston.

Podcasten behandler alle aspekter af rumfart – alt fra partnerskaber, der måske kan sikre en platform i kredsløb om månen til design af rumdragter, der kan bruges Mars.

Hør mere her.

Nature

Tidsskriftet ’Nature’ behøver ingen nærmere præsentation. Podcasten handler om de nye studier, der bliver publiceret i magasinet.

Forskningsetik

Og så bliver det norsk. Bag podcasten ’Forskningsetik’ står Norges nationale komite for forskningsetik. Formålet med komiteen er, at ”bidrage til at forskning i offentlig og privat regi sker i henhold til anerkendte etiske normer”. Med podcasten forsøger de at brede forskningsetikken ud til et bredere publikum.

Lyder det nørdet? Godt, for det er nemlig lige, hvad ’Forskningsetik’ er. På den gode måde, naturligvis.

Story Collider

’Story Collider’ er en amerikansk podcast, hvor folk – lige fra videnskabspersoner over ingeniører til patienter – deler deres personlige historier om videnskab og forskning. Holdet bag ’Story Collider’ skriver selv, at det er deres mission, at ”finde, udvikle og dele disse stærke, sjov og hjerteknusende historier”. Derfor kan du lytte til alt fra jagten på den indre biolog til udfordringerne ved at stå i spidsen for hjemmeundervisning under coronapandemien.

Radiolab

Podcasten ’Radiolab’ bliver udgivet af New York Public Radio, der står bag flere radiostationer på den amerikanske østkyst. I ’Radiolab’ laver værterne podcast ud fra devisen ”Investigating a strange world” – undersøger en mærkelig verden.

Personligt er vi her på redaktionen meget glade for afsnittet ’Dinopocalypse Redux’, hvor værterne ser på udryddelsen af dinosaurerne. Det i sig selv er interessant. Men det samme er afsnittets brug af fortælletekniske greb med musik og rytme i sproget – sine steder virker det som, sidder vi og lytter til en sang af den amerikanske beatgruppe The Doors.

Cults

Her bliver det muligvis en anelse for morbidt, men podcasten ’Cults’ er alligevel et lyt værd. I ’Cults’ ser de to værter Greg og Vanessa nærmere på verdens berømte kulte – lige fra Charles Manson og hans følgere til den japanske kult Aum Shinrikyo, der i 1995 spredte giftgassen sarin i Tokyos undergrund. Et angreb, der førte til, at 13 mennesker mistede livet.

I en podcast af denne karakter kan det være svært for værterne at finde balancen mellem sensation og fakta. Den balance klarer værterne som oftest til ug med kryds og slange. For podcasten handler ikke blot true crime og galninge. For med udgangspunkt i videnskab og forskning forsøger værterne at forklare, hvorfor nogle mennesker bliver tiltrukket af kultens fællesskab, og hvorfor nogle mennesker i kultlederens navn bliver i stand til at udføre grusomme handlinger.

The Skeptics’ guide to the Universe

Forskning handler blandt andet om at være skeptisk og stille spørgsmålstegn – ikke ved alt, men ved de ting, der giver mening at stille spørgsmålstegn ved.

Netop derfor er podcasten ’The Skeptics’ guide to the Universe’ interessant.