I 2004 dukkede begrebet podcast op for første gang i en artikel i den britiske avis The Guardian.
Siden da er podcast-formatet gået fra at være en græsrodsbevægelse blandt bloggere, der delte lydfiler via rss-feeds, til at være noget alle gør. Store mediekoncerner, virksomheder og ikke mindst forskningsinstitutioner producerer time efter time med lydfortællinger.
I 2008, hvor Danmarks Statistik første gang undersøgte forbruget af podcasts, var det kun seks procent af befolkningen, der lyttede til podcasts. I dag er det tal steget til hele 40 procent, hvilket svarer til 1,7 millioner danskere.
Men hvorfor er vi så vilde med at lytte?
Det har podcastforsker og postdoc på Aarhus Universitet, Sigrid Nielsen Saabye, undersøgt i sin ph.d.-afhandling fra 2020, hvor hun også søgte svar på, hvordan vi bruger det.
– Som podcastlytter kan man udvælge lige præcis det indhold, der passer til den situation, man er i og det humør, man er i, siger hun til Science Report.
Derfor lytter vi
I 2006 havde Sigrid Nielsen Saabye et midlertidigt rengøringsjob. Det var “enormt kedeligt for hjernen”, så hun hørte altid radio og senere podcasts.
– Jeg opdagede, at der var en forskel i, hvordan jeg oplevede det at lytte til podcast i forhold til at lytte til radio. Inden for medieforskningen så man på det tidspunkt podcast som en forlængelse af radiolytning, men min personlige oplevelse var, at der var meget stor forskel på de to lytteoplevelser.
Det lidt kedelige rengøringsjob blev inspiration til hendes ph.d.-projekt, hvor hun blandt andet kunne konkludere, at vi i høj grad bruger podcast til at pleje vores indre nørd.
– Podcasts giver os mulighed for at gå i dybden med og dyrke vores egne interesser. Det er et nørde-medie, som vi oplever som mindre overfladisk end andre medier, siger Sigrid Nielsen Saabye.
Læs også: Utraditionel podcast om retsmedicinere nærmer sig 100.000 downloads
Samtidig er det et multitasking-værktøj, der rammer plet i vor tids optimeringsiver.
– Mange oplever podcastlytning som et optimeringsredskab i hverdagen, hvor man kan kombinere alle de kedelige og trivielle sider af hverdagslivet – at gøre rent, rydde op eller transportere sig til og fra arbejde – med samtidig at give sig selv noget værdifuldt indhold, hvor vi kan blive klogere, overraskede og udvide vores horisont, fortæller Sigrid Nielsen Saabye.
Mange bruger ifølge hendes forskning også podcasts til at fjerne tankemylder og bekymringer og til at skærme sig fra stressede situationer. Samtidig oplever vi podcastlytning som en social oplevelse.
Læs også: Ny podcast stiller skarpt på videnskabelige grundtanker
– Mange podcasts gør brug af en intim og personlig henvendelsesform, så selv om vi godt ved, at det er optaget for lang tid siden, har vi oplevelsen af, at værten taler direkte til os, siger hun.
Følelsen af, at podcastlytning er noget socialt og personligt forstærkes ifølge Sigrid Nielsen Saabye af, at vi oftest lytter til podcasts i vores høretelefoner, så lyden opleves som noget, der er inde i os – samt at vi selv har skræddersyet lytteriet ud fra vores egne nørdede niche-præferencer.
Redaktionens podcast-favoritter
Har du fået lyst til at nørde, kan du lade dig inspirere af de nedenstående bud på podcast fra forskningens verden, som redaktionen har nørdet ned i. God lyttelyst.
Søpølser og karrieredrømme
I DTU’s podcastserie ‘TECHfolk’ fortæller nogle af deres fremmeste forskere blandt andet om, hvordan vi i fremtiden vil komme til at putte søpølse på tallerkenen, og hvordan mikroskopiske solceller i griseøjne kan hjælpe blinde med at blive seende igen.
Det særlige ved podcastserien er, at man udover de rent faglige perspektiver også kommer tættere på personerne bag forskningen og hører om, hvorfor de brænder for lige netop deres forskningsområde, om deres karrieres op- og nedture og personlige værdier og passioner.
Akademiske aktietips
To gange om måneden dykker podcasten ‘Rig på Viden’ ned i et specifikt, nyt forskningspapir, som værterne André Thormann, Benjamin Zumofen og Henrik Foged Rasmussen gennemgår sammen med forskeren bag.
Emnerne i afsnittene spænder vidt inden for økonomi, investering og finans. Der bliver blandt andet givet akademisk funderede aktietips, debatteret erhvervsdrivende fonde, optrævlet økonomiske kriser – og guidet til, hvordan man forudsiger dem.
Værterne har selv deres daglige gang i finansverdenen – som henholdsvis analytiker i Danica Pension, økonom i Topdanmark og Equity Research Analyst i Danske Bank – men formår alligevel at formidle forskningen, så lyttere uden for den finansielle verden også kan være med.
Historien om det hele
Det er de store spørgsmål, der bliver hevet op af skuffen i podcasten ‘Tankelyn’. Her fortæller danske videnskabsfolk skabelses- og undergangsfortællinger om universet, mennesket, samfundet og en række andre emner pakket ind i et vældig velkomponeret lydunivers.
Det er Københavns Universitet, der står bag podcast-rækken på i alt 12 afsnit. Universitetet har desuden også produceret en række andre podcasts, hvor man sammen med KU’s forskere kan få del i den nyeste viden om blandt andet den juridiske verden eller arbejdslivets sidste fase.
True true crime
Krimigenren har de seneste mange år været virkelig populær, og ikke mindst true crime-universet, hvor man får indblik i virkelig hændelser, er knopskudt frem overalt.
På Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet syntes de dog, at fremstillingen af retsmedicinernes arbejde ofte var både overfladisk og unuanceret.
Derfor har de lavet podcastserien ‘Tæt på retsmedicin’, hvor man som lytter kommer helt tæt på processen, når der bliver fundet menneskeknogler i skoven eller et barn skal undersøges efter at have været udsat for vold eller sexovergeb. Meget spændende, men ikke for sarte ører.
