Snart løber CPH:DOX af stablen og igen i år vil filmfestivalen fylde biografer med visninger af dokumentarer fra hele verden.
Festivalen løber fra d. 18-29 marts og byder igen i år på et videnskabsprogram, der kan sætte gang i ’nørd-hjernen’. CPH:SCIENCE-programmet er rig på usædvanlige og smukke fortællinger om videnskabens verden, ifølge arrangørerne.
Videnskabsprogrammet CPH:SCIENCE byder på en lang række filmvisninger, og der er noget for enhver smag. Programmet byder blandt andet på en dokumentarisk fortælling om en gruppe af mennesker, der, som en del af et NASA-eksperiment, lever isoleret fra omverden på en efterligning af planeten Mars – inden den egentlige rumrejser finder sted.
En anden dokumentar fortæller historien om en strejfende gadehund i Moskva, der som et genfærd spøger i byens gader efter at have været udsat for et brutalt dyreforsøg i forbindelse med det sovjetiske rumprogram i 1961.
Her er fem film om videnskab ved dette års CPH:DOX festival, der i den grad er værd at holde øje med:
The edge of All We Know af Peter Galison
’The edge of All We Know’ er en fortælling om et forsøg på at forstå et af universets største mysterier: sorte huller. Fortællingen tager udgangspunkt i Stephen Hawkings sidste arbejde om de sorte hullers væsen og følger den proces, der sidste år førte til det første billede af et sort hul. Billedet gik verden rundt og blev set af milliarder af mennesker på rekordtid. Processen med at tage billedet var meget kompleks og omdannede otte teleskop observatorier verden over til et stort kunstigt kamera på størrelse med hele Jorden.
‘The edge of All We Know’ har premiere d. 20 marts på Bremen Teater. Efter filmvisningen vil der blive afholdt en god ‘rumsnak’, hvor der dykkes ned i mysteriet om de sorte huller. Mød instruktør og Harvard professor Peter Galison, astrofysiker Marianne Vestergaard (KU) og citizen science-ekspert og astrofysiker Brooke Simmons.
’Space Dogs’ af Elsa Kremser og Levin Peter
‘Space Dogs’ er fortællingen om den berømte gadehund Laika, der ifølge lokale legender stadig bevæger sig gennem Moskvas gader som et spøgelse til evig påmindelse om de systematiske dyreforsøg, der blev udført under Soviet-tidens rumprogram. Filmen er baseret på både arkivoptagelser fra rumprogrammet og nutidige poetiske billeder i øjenhøjde med de gadehunde, der i dag spøger i Moskvas gader – Laikas åndelige efterfølgere.
‘Space Dogs’ har premiere d. 18 marts på Cinemateket Carl, hvor der efter filmvisningen vil blive debatteret dyreforsøg, etik og videnskab med Peter Sandøe (professor i bioetik, KU), Kirsten Rosenmay Jacobsen (dyrlæge og medlem af Rådet for Dyreforsøg) og Kristian Hvidtfelt Nielsen (Lektor i videnskabshistorie, Aarhus Universitet).
‘Red Heaven’ af Katherine Gorringe og Lauren DeFilippo
Næste stop: Mars. Men om NASA er klar til at sende en bemandet ekspedition afsted til den røde planet, er et af de store spørgsmål. Hvordan vil astronauter overhovedet reagere på at leve isoleret på en anden planet?
Oplev fortællingen om seks mennesker, der i et år lever fuldstændigt isoleret på en forseglet rumstation, som en del af et social psykologisk NASA -eksperimentet. En realistisk simulation med frysetørret mad, fyrre minutters forsinkelse på radioen og ingen gåture uden rumdragt. Et socialt og psykologisk eksperiment med naturlige kriser og en enkelt romance filmet og fortalt af eksperimentets deltager selv.
Filmen har premiere d. 22 marts i Charlottenburg Social Cinema. Efter filmvisningen vil der blive afholdt en Q&A med Cyprien Verseux, som er deltager i NASA-missionen og medvirkende i filmen, samt filminstruktørerne Lauren DeFilippo og Katherine Gorringe til en samtale om livet i habitatet og at vende tilbage til hverdagen efter et år i isolation.
‘We are as Gods’ af Jason Sussberg og David Alvarado
‘Vi er som guder, så vi kan kan lige så godt blive gode til det, vi gør.’ Sådan lyder budskabet fra 81-årige Stewart Brand i filmen om den excentriske biolog. I filmen følger vi Stewart Brands udvikling fra hippie i 60’ernes Californien, til miljøaktivist, cyber-pioner og senest fortaler for ‘de-extinction’: genoplivning af uddøde arter som mammutten. Men skal vi lege guder, når ikke vi kan forudse konsekvenserne? Arkivmateriale, klip fra felten og interview med blandt andre vennen Brian Eno, tegner et fascinerende portræt af en kontroversiel videnskabsmand og af en højaktuel debat om, hvordan vi bedst passer på vores jord.
Filmen har premiere d. 23 marts i Charlottenburg Social Cinema og efterfølges af en Q&A. Derudover vises filmen også d. 24 marts på Naturhistorisk Museum, hvor der efter filmens visning vil blive afholdt en debat om genoplivning af uddøde arter med besøg af Tom Gilbert (professor i evolutionsbiologi, KU), Camilla Fløjgaard (biodiversitetsforsker, AU) og Peter C. Kjærgaard (museumsdirektør og professor i evolutionshistorie).
‘Space Cleaners’ af Marco Hülser
‘Space Cleaners’ er fortællingen om rumaffald. Kun få årtier fra nu kan problemet med rumaffald muligvis gøre rumrejser umulige og ændre vores hverdag på jorden. For at forhindre, at en sådan katastrofe opstår, arbejder forskere i hele Tyskland med måder at få situationen under kontrol. Endnu i dag er vi stadig ude af stand til aktivt at fjerne affald fra rummet. Filmen ‘Space Cleanerns’ udforsker arbejdet med rumrester og viser, at ikke kun vores handlinger på Jorden, men også i rummet har vidtrækkende konsekvenser for os selv og vores miljø.
Premieredato er endnu ikke blevet offentliggjort.
Læs mere om CPH:SCIENCE her
Forsiden lige nu:

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.

Stor forskningsbevilling skal få danskerne op af sofaen
Forskere fra Syddansk Universitet har modtaget støtte fra Nordea-fonden til at videreføre den nationale måling ’Danmark i Bevægelse’ og blive klogere på børn, unge og voksnes bevægelsesvaner. Målet er at skabe et mere fysisk aktivt Danmark.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
