Filmfestivalen CPH:DOX har onsdag præsenteret det største program i festivalens historie.
– Videnskaben og dens rolle for vores samfund udgør et helt centralt fokuspunkt for CPH:DOX. Det har vi understreget med valget af årets åbningsfilm – den danske ‘Into the Ice’, som i sin kerne er en film om forskningens væsentlighed, siger Niklas Engstrøm, kunstnerisk leder af CPH:DOX, i en pressemeddelelse.
I åbningsfilmen undersøger et hold forskere, hvor hurtigt indlandsisen på Grønland smelter.
– Vi er stolte over at præsentere et stort science-program, der taler direkte ind i de allervigtigste dagsordener i den aktuelle samfundsdebat. Det gælder blandt andet klima- og biodiversitetskrisen, håndteringen af coronakrisen, masseovervågning og den eskalerende brug af kunstig intelligens, siger Niklas Engstrøm.

CPH:DOX løber i år af stablen fra 23. marts til 3. april i København. ’Into the Ice’ bliver vist 21. marts. CPH:DOX viser desuden film i 20 kommuner, og i perioden 1.-10. april vil publikum kunne streame udvalgte film på CPH:DOX.
Som noget nyt lancerer CPH:DOX en Science-biograf og en festivalscene dedikeret til debatter og talks med fokus på forskning og videnskab. Det samlede program for festivalen bliver offentliggjort 1. marts. Her begynder også billetsalget.
Science-programmet er skabt i samarbejde med Ingeniørforeningen IDA, Nationalmuseet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og CBS. CPH:DOX oplyser, at filmene vil blive sat i perspektiv af blandt forskere og filmskabere.
En ny natur (Esther Elmholt, Danmark, Verdenspremiere)
Fire markante, danske forskere og en kunstner kæmper på hver deres måde for at afbøde den menneskeskabte masseuddøen og forstå, hvordan menneskets jagt på velstand kan føre til et økologisk kollaps.
A.I. at War (Florent Marcie, Frankrig/Irak/Syrien/Malaysia)
Hvad kan kunstig intelligens fortælle os om de mørkeste sider af menneskeheden? Et filosofisk og paradoksalt menneskeligt eventyr med en robot som rejsekammerat, og med lyspunkter i mørket.
How to Survive a Pandemic (David France, USA)
Den anerkendte instuktør David France dokumenterer den utrolige historie om verdens største sundhedsvidenskabelige projekt: Udrulningen af corona-vaccinen.
Carbon – An Unauthorised Biography (Daniella Oretega & Niobe Thompson, Australien/Canada, International Premiere)
Den spektakulære og overraskende uortodokse biografi om carbon, det mest misforståede element på Jorden.
Going Circular (Richard Dale, Holland)
Vor tids økonomiske, sociale og klimamæssige kriser tvinger os til at gentænke globale paradigmer ved at respektere planetens begrænsede ressourcer. Fire banebrydende tænkere påpeger, at løsningerne for en cirkulær samfundsindretning allerede forefindes i naturen.
Healers (Marie-Eve Hildbrand, Schweiz) En tankevækkende film om forholdet mellem læger og deres patienter, der også undersøger de seneste tendenser inden for alternativ behandling. Instruktørens egen far, dr. Hilbrand, nærmer sig pensionsalderen, mens en gruppe medicinstuderende på klinikophold gør sig deres egne erfaringer.
The Invisible Extinction (Steven Lawrence & Sarah Schenck, USA, Verdenspremiere)
Udryddelsen af sunde bakterier i vores kroppe kan eskalere en ny global sundhedskrise. Den gode nyhed: Feltets to bedste forskere er på sagen, og undersøger hvilken indflydelse mikrobiomer har på vores velvære.
The North Drift (Steffen Krones, Tyskland, Verdenspremiere)
En flaskepost fra Dresden bringer nyt om utrolige havstrømme og plastikaffald i verdenshavenes store, flydende økosystem. En idealistisk og billedskøn eventyrfilm med overskud og en alvorlig agenda.
People We Come Across (Mia Halme, Finland)
700 finske turister rejser til Benin for at deltage i et vaccine-forsøg i en underspillet morsom film med et varmt blik for menneskelige brister og den evige vaklen mellem skade og gavn.
Pleistocene Park (Luke Griswold-Tergis, USA)
Geni eller galning? Årets vildeste eventyrfilm tager os med på en bumlet rejse fra Fyn til Sibiriens stepper, hvor en russisk geofysiker vil genskabe istidens økosystemer gennem radikal rewilding.
The Quintessence (Pamela Breda, Storbritannien/Frankrig/Schweiz/USA/Italien)
Filosofisk frikvarter med nogle af verdens skarpeste astrofysikere, der indvier os i deres personlige tanker og drømme om universets mest fundamentale – og mest abstrakte – mysterier.
Unseen Skies (Yaara Bou Melhem, USA/Australien)
Den amerikanske kunstner Trevor Paglen bruger den mest avancerede teknologi til at kortlægge overvågning, datastrømme og statens monitorering af vores liv. Nu står han midt i sit livs projekt.
Microbiome (Stavros Petropoulos, Grækenland) + Planktonium (Jan van IJken, Holland) + The Two Faces of Tomorrow (Patrick Hough, Irland/Storbritannien, International Premiere)
Tre visuelle og tankevækkende kortfilm om mikrober, plankton og alger. En mikroskopisk og mikrokosmisk studie i forholdet mellem menneskelige og ikke-menneskelige livsformer.
Kilde: CPH:DOX
Forsiden lige nu:
“En ret særlig fisk” fylder 150 år: -Det er svært at overvurdere Carlsbergfondets betydning
FONDE. Da J.C. Jacobsen i 1876 oprettede Carlsbergfondet, skabte han et enestående initiativ for uafhængig støtte til grundforskning, der har formet dansk forskning. Selvom fonden langt fra er alene i landskabet længere, så er på mange måder stadig helt sin egen – og arven fra bryggeren står stadig stærkt.
Fra DTU-laboratoriet til startup: Nu skal deres CO₂-teknologi stå sin prøve uden for universitetets mure
KLIMA. Mikkel Kock Thinggaard har bevæget sig fra DTU’s laboratorier til rollen som CEO i en virksomhed, der har udviklet en erstatning til fossile brændsler. Med opbakning fra BioInnovation Institute skal Reformable forsøge at tage næste skridt på rejsen mod en kommercialisering af deres teknologi.
Med disse seks værktøjer bliver du en skarp formidler af din forskning
Det står sort på hvidt i universitetsloven, at man som forsker er forpligtet til at formidle sin forskning offentligt, men godt og vel halvdelen af forskerstanden føler sig ikke rustet til opgaven. Vi har fået en ekspert til at give seks konkrete værktøjer, du kan finde frem, når der skal kommunikeres forskning.
Seneste artikler:
“Jeg er møghamrende bange og edderspændt rasende over hvad der sker i Europa-Parlamentet”
EU. Regulering, som man i EU har kæmpet årevis for at få, er nu ved at blive rullet tilbage. Det sker på tværs af sektorer og indenfor al grøn omstilling, siger Rasmus Nordqvist, medlem af Europa-Parlamentet, i et interview med Sustain Report.
Der findes en del af dansk landbrug, som hylder regeringsgrundlaget
LANDBRUG. Frie Bønder bifalder regeringens planer om et grønnere landbrug og ser nye muligheder for natur, økologi og småskalaproduktion. Seniorrådgiver advarer derimod om, at det kan betyde en delvis nedlukning af erhvervet.
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























