kultur

Vincent Hendricks vil hjælpe os med at blive digitalt dannede

Vi taler om det digitale livs voksende udfordringer over middagsbordet og diskuterer det i medierne, men hvordan kommer vi videre med digital dannelse? Vincent F. Hendricks og Camilla Mehlsen giver deres bud i ny bog

Af - 27. september

Foto: Sigrid Nygaard

Shitstorme, fake news, hævnporno, digital afhængighed, informationsoverload.

Den digitale udvikling har mange facetter, der tilsammen har skabt en ny virkelighed. Og i takt med, at det digitale livs udfordringer vokser, skal vi mennesker lære både at kunne navigere og fungere i en ny digital tidsalder.

Så hvordan bliver vi digitalt dannede? Det spørgsmål rejser dr.phil. og professor i formel filosofi, Vincent F. Hendricks, og cand.mag. Camilla Mehlsen med en ny bog.

– Vi har i lang tid haft et digitalt ’Vilde Vesten’, hvor det ikke har nogen juridiske eller etiske konsekvenser, hvis man for eksempel har delt et billede uden samtykke. Men nu begynder vi som samfund at forstå, at digitale handlinger har konsekvenser, men det betyder ikke, at vi bliver mere digitalt dannede, forklarer Camilla Mehlsen.

Den digitale dannelse er afgørende, fordi der i dag er nogle helt nye grundvilkår for, hvad det vil sige at være menneske, mener forfatterne.

– Det almenmenneskelige er blevet udvidet på en måde, vi ikke har set før. Så det almenmenneskelige er nu også at forstå den teknologiske virkelighed, og derfor er det et nyt grundvilkår for selve dannelsen, at den nu også foregår i et digitalt rum, beskriver Vincent F. Hendricks.

Den gode norm

Hidtil har løsningen på, hvordan vi bliver digitalt dannede, i høj grad handlet om den enkeltes skyld og om at udskamme bestemte typer adfærd;

– Men vi ved fra anden forskning, at det ikke nødvendigvis ændrer en adfærd at fokusere på alt det, man ikke må, fortæller Camilla Mehlsen, der suppleres af Vincent F. Hendricks:

– En løftet pegefinger har ikke en vedvarende præventiv effekt. Det har den gode norm, som tilgodeser både individet og kollektivet bedst. Det er den slags normer, vi skal have fingrene i.

Første skridt er at sætte fokus på det kollektive ansvar, så vi tilsammen får skabt en ny norm og derigennem bliver bedre digitalt dannede.

– En del af dannelsen kommer til at ligge i synergieffekten mellem generationerne. Der er lige så meget for den ældre generation at lære som den yngre, det er bare på hver deres vilkår. Så det at etablere den digitale dannelse bliver faktisk et fælles dannelsesprojekt, hvor vi informerer og afretter hinanden, beskriver Vincent F. Hendricks.

Camilla Mehlsen supplerer;

– Vi skal have en forståelse for, at vi er alle en del af den digitale generation, og i stedet for at pege fingre, skal vi dele vores digitale erfaringer.

For at det skal kunne lykkes, er det afgørende, at vi har tillid til hinanden – men netop tilliden har vi ikke hidtil haft succes med at overføre til det digitale rum.

– Én af grundene til, at tillidsrelationen er under pres, er, vi har fået ansigtsløs kommunikation. Det betyder, at vi ikke rigtig kan være sikre på, hvem vi sidder overfor, og derfor typisk møder hinanden med større skepsis i den digitale tidsalder, fortæller Hendricks.

Forbrydelse og straf?

Forfatterne foreslår derfor, at vores uddannelsessystem indrettes sådan, at elever kan komme til eksamen i alt lige fra ansigtsløs kommunikation til shitstormens anatomi og digital mobning, så det kommer ind på egen rækker.

– Det handler om at se sin egen adfærd i det store billede, beskriver Camilla Mehlsen.

For det er nemlig også først, når vi som individer forstår det store billede, at vi kan stilles til ansvar overfor en myndighed, påpeger begge.

– Det er en del af myndighedspakken, at man har forståelse for de mekanikker og den struktur, der omgiver det samfund og det fællesskab, vi indgår i, siger Vincent F. Hendricks og tilføjer;

– Før det overhovedet giver mening at begynde at straffe folk, kræver det, at vi har en forståelse for, at vi pludselig kommunikerer i fællesskaber, som vi ikke selv har etableret, men som er etableret for os – og med nogle helt andre mål, nemlig at tjene penge.

Et eksempel, forfatterne også hiver frem i bogen, er Cambridge Analytica-skandalen. Konsulentvirksomheden Cambridge Analytica fik uretmæssigt adgang til millioner af Facebookbrugeres personlige oplysninger, uden af brugerne var vidende om det. For rigtig mange var skandalen et wake-up call om, at når en digital service er gratis, er det fordi, vi betaler med vores personlige data. Og skandalen førte således også til en online-revolte mod Facebook i kampagnen #deletefacebook, fordi de havde givet Cambridge Analytica tilladelse til at bruge de her data.

– Og hvor foregik den revolte? På Facebook. Det siger lidt om, hvem der ejer det offentlige rum. Derfor er vi nødt til at spørge; vil vi det? Om 40 år vil vi sikkert kigge tilbage og tænke; hold da op, vi var lige ved at tage fællesgoderne og kapitalisere dem, siger Vincent F. Hendricks og påpeger, at;

– Det er præcis den slags opmærksomhed, vores bog gerne skulle animere til, at man får, så vi sikrer digitalt medborgerskab.

Camilla Mehlsen supplerer på den note;

– Den digitale udvikling er også et valg. Det er jo ikke givet, præcis hvordan den skal foregå. Og det første årti med sociale medier har vist sig at have alt, alt for store konsekvenser for den enkelte og for demokratiet.

 

Hvordan bliver vi digitalt uddannede? udkommer i dag på Informations Forlag.

 

OM FORFATTERNE

Camilla Mehlsen, cand.mag., rådgiver og foredragsholder. Forfatter til bl.a. Teknologiens testpiloter (2016) og bidragyder til Styrk unges digitale dannelse (2017). Didaktisk leder af projektet Digital (Ud)Dannelse – D.U.D.E, Center for Information og Boblestudier, Københavns Universitet.

Vincent F. Hendricks, dr.phil., ph.d. og professor i formel filosofi. Leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitet. Har bl.a. udgivet Spræng boblen (2016), Fake news (2017) med Mads Vestergaard og Kæmp for Kloden (2018) med Claus Strue Frederiksen.

samfund

Professor vil have H. C. Andersen på finansloven

Der er brug for væsentlig større investeringer i Danmarks H. C. Andersen-forskning, hvis ikke vores største eventyrforfatter skal miste sin relevans. Det mener Johs. Nørregaard Frandsen, som for nylig tog sagen hele vejen til Christiansborg