Det har taget flere år for Moesgaard Museum at få forhandlingerne på plads, men om lidt kan de se frem til, at et af verdens mest kendte arkæologiske fund kommer til museet i Østjylland.
De har nemlig lånt spektakulære genstande fra Italien, der fortæller historien om, hvordan det søde liv i byerne Pompeji og Herkulanum så ud i år 79, før katastrofen indtraf, da Vesuv-vulkanen gik i udbrud og udslettede dem.
Det er en historie, der har tiltrukket meget opmærksomhed i hele verden, derfor har museet haft særlig fokus på at vælge den helt rette forskningsformidling.
– Vi laver udstillinger, hvor man kan identificere sig med fortidens mennesker. Det vil sige, at vi skal prøve at komme bag om genstandene og ind til menneskene og den tid, vi taler om. Det er de gode historier, der er vigtige, siger udstillingsansvarlige på Moesgaard Museum, Pauline Asingh og fortsætter:
– Men vi vil gerne have forskernes hjerteblod med. Så de forskere, der virkelig ved noget om tingene, præsenterer det selv for vores gæster. Det er tit de allerbedste formidlere, fordi de virkelig brænder for det. Nogle gange er det bare stærkest at gå direkte til kilden for at få historien fortalt på den bedste måde, siger hun.
Et stivnet øjeblik af livet før katastrofen
Det er særligt de fastfrosne øjebliksbilleder af ofrene, stivnet og størknet i rædsel, og på flugt fra vulkanens udbrud, der har trukket meget opmærksomhed i hele verden.
Men det, der også særligt optager arkæologerne på Mesgaard, er, hvor velbevaret et billede, de har kunne danne sig af livet lige før.
– Det spændende ved Pompeji og Herkulanum er, at man på en måde bare har kunne lukke op i de her frosne byer, og så har man et stivnet øjeblik af livet lige før katastrofen. Det er dybt fascinerende, siger Pauline Asingh.
Det er dog ofte byen Pompeji, der drager mest opmærksomhed til sig. Derfor har Moesgaard Museum sørget for at udvide udstillingen med genstande fra Herkulanum, der har lige så meget viden i sig, men som ofte står i skyggen.
– Byen Herkulanum er mindst lige så spændende, og der er mange velbevarede trægenstande herfra. Så vi synes, at det var interessant at kombinere de to, når de lå så tæt og er en del af den samme historie, siger Pauline Asingh.
Men udstillingen handler ikke kun om de to byer – det er også en fortælling om Romerrigets storhedstid. Og Moesgaard har lånt genstande fra syv italienske museer og kulturinstitutioner for at kunne genskabe hele historien – og det har været omfattende arbejde.
– Der er mange forhandlinger, men lige pludselig falder det hele på plads. Puslespillet er gået op, og vi glæder os til at få alle genstandene i slutningen af oktober. Herefter får vi besøg fra en kurerer fra alle museerne, som skal være med til at lægge det i montre og sikre, at de er låst, inden de tager afsted. Det er fast procedure, siger hun.
Der skal ny forskning med i gamle historier
Om det er kendte historier, som fortællingen om Pompeji og Herkulanum, eller den er ukendt, er det altid vigtigt for Moesgaard Museum at sikre, at der er ny forskning med i udstillingen.
– Vi har direktørerne for både Herkulanum og Pompeji på besøg til ekspertinterviews, så vi er sikre på, at vi får de nyeste resultater fra deres område. Der er f.eks. nye udgravninger i region fem i Pompeji, hvor man er kommet lidt tættere på selve udbrudskarakteren samt de mennesker, der har boet i byen.
For selvom alle, der arbejder med udstillingen på museet, også er uddannet arkæologer, kalder de specifikke særudstillinger ofte på specialister.
– Vi skal have specialister med på det her indhold. For det er vigtigt, at der er så meget fagligt nyt og konkret materiale med, siger Pauline Asingh og uddyber:
– Så det er ikke noget med, at vi bare fortæller historien med en bred pensel. Vi er meget ambitiøse med at få det nyeste og mest rigtige forskning med, siger hun.
Det vigtigste er at skabe en magisk stemning
For Moesgaard Museum er det de helt specielle og gode genstande, der skaber en unik udstilling. Derfor er det vigtigt, at der er rigeligt med genstande til at opbygge en fortælling.
– Genstandene er vigtige for, at vi kan fortælle den historie, vi gerne vil og omvendt. De to ting hænger nøje sammen. Det er ikke sådan, at vi bare udstiller genstandene på rad og række, som genstande i sig selv. Det er deres historie, og derfor er det en kombination, siger hun og fortsætter:
– Derudover er det vigtigt, at vi har en stor historie. Det skal være en historie, som på den ene eller anden måde er en del af vores alle sammens store verdensfortælling.
Og så er det vigtigt for museet, at de inddrager alle sanserne, så de kan skabe den helt rette stemning.
– Vi gør meget meget ud af at skabe nogle magiske stemninger og rum, som man kommer ind i. Man skal ligesom blive taget af rummet, når man kommer derind. Derfor arbejder vi også meget med lyd, så man får aktiveret høresansen, siger Pauline.
Desuden bruger museet meget tid på scenografien og belysningen i rummene, så der kommer en samhørighed. Og det er også det, de lægger vægt på i den nye udstilling, og som deres publikum kan opleve.
– Man får en fornemmelse af at gå i Pompejis by, hvor man kommer ind i en af villaerne, ned til havnen, og man oplever byens funktioner. Desuden kommer man ind i vores udbruds-rum, hvor vi har udstillet afstøbningerne af nogle af de omkomne mennesker fra Pompeji, og skeletterne fra dem som omkom i Herkulanum. Her kan man også se nogle af de genstande, de har haft med sig, da de var på flugt. De havde nemlig et håb om at blive reddet, siger Pauline Asingh.
Udstillingen “På vej mod katastrofen – Pompeji og Herkulanum” kan ses fra d. 6. november 2019 – 10. maj 2020 på Moesgaard Museum.
