Ny udstilling viser kunstens fascination af videnskaben

Den lille pige stirrer ud af lærredet, og fanger beskueren med sit blik.

Og vækker følelser.

– I 1800-tallet blev pigerne tillagt særlige værdier, som dem, der skulle føde børnene og bære nationens værdier ind i fremtiden, siger Mette Bøgh Jensen, museumsinspektør og kunsthistoriker ved Skagens Kunstmuseer.

Som postdocstipendiat ved Aarhus Universitet har hun forsket i ’Syge piger som motiv i nordisk kunst 1850-1900’. Et projekt, der nu bliver til udstillingen ’Englens kys. Syge piger i nordisk kunst’, der i et samarbejde mellem Skagens Kunstmuseer og Den Hirschsprungske Samling bliver vist på netop Den Hirschsprungske Samling i København.

Sundhed og sygdom

1800-tallet var en brydningstid. Brydningerne kom blandt andet til udtryk gennem dyrkelsen af den sunde krop. En dyrkelse, der kulminerede med afholdelsen af De Olympiske Lege i Athen i 1896. Men samtidig lurede fascinationen af kontrasten til det sunde legeme, sygdommen.

Her kommer videnskaben ind i billedet. For også her opstod der brydninger mellem tidligere tiders viden og nye opdagelser, ikke mindst inden for lægevidenskaben. Samtiden var fascineret af videnskabsfolkenes opdagelser, og den interesse bevægede sig over i kunsten, hvor både nationale og internationale kunstnere skildrede videnskabens fremskridt. Og kamp mod døden.

Et yndet motiv var den syge pige.

– Det er ikke de mest glade motiver, og nogle af malerierne er temmelig barske. Men noget af det, som kunstnerne ønskede, var at få følelserne frem i folk. Og måske skabe en form for sympati for den syge pige, siger museumsinspektør Camilla Klitgaard Laursen fra Den Hirschsprungske Samling.

Gennem malerier af blandt andre Edvard Munch, Anna Ancher, Vilhelm Hammershøi, Michael Ancher og Christian Krohg følger udstillingen et sygdomsforløb, som det kunne se ud for en pige i 1800-tallet.

– Og derfor slutter udstillingen også i de to mulige udgange for sygdommen; nemlig liv og død. Men døden selv blandt børn var i 1800-tallet et grundvilkår på et helt andet niveau end i dag. Det var ikke unormalt, at man som forælder kunne miste sine børn til sygdomme, vi i dag kan kurere. Udstillingen går derfor tæt på nogle af de store spørgsmål om liv og død, som vi også stiller os selv i dag, siger Camilla Klitgaard Laursen.

Et gennemgående tema

Den syge pige var et gennemgående tema i europæisk kunst fra 1850’erne frem til omkring år 1900.

– Det er lykkes mig at finde få malerier med motivet helt frem til 1940’erne, siger Mette Bøgh Jensen.

Hun fortæller, hvordan motivet specielt var populært i Frankrig, hvor kunstnerne malede malerier af alt fra læger, der giver vacciner, til børn, der vasker hænder.

– I Frankrig mindede det næsten om propaganda, siger Mette Bøgh Jensen.

Motiverne fremkaldte følelser, og derfor rejste mange af de nordiske kunstnere til Paris for at studere fænomenet med de syge piger nærmere og overvære markante forskeres forelæsninger.

– Nogle af de mest markante motiver af syge piger blev skabt af nordiske kunstnere, siger Camilla Klitgaard Laursen.

Hun peger på den norske kunstner Edvard Munch, der i midten af 1880’erne malede billedet ’Det syge barn’. Et motiv af en pige, som han gentog i mange år i forskellige teknikker. Maleriet endte med at blive hans gennembrudsværk. Med en tragisk undertone, da det menes at forestille hans et år ældre søster Sophie, der døde i 1877.

– De fleste af kunstnerne forklarede ikke, hvad personerne fejlede. Det handlede mere om at være syg og skildre pigen, der lå alene i et rum, siger Mette Bøgh Jensen.

Camilla Klitgaard Laursen tilføjer:

– Billederne beskæftiger sig med en almenmenneskelig tilstand: sygdom eller frygten for sygdom. Vi har alle prøvet – i mere eller mindre alvorlig grad – at være bundet til sygesengen og ikke kunne leve livet på den anden side, som vi plejer. Og derfor vækker billederne følelser i os.

Englens kys

Titlen på udstillingen henviser i øvrigt til digtet ’Det døende barn’ af H.C. Andersen:

”Moder, seer Du Englen ved min Side?
Hører Du den deilige Musik? […],
jeg er saa træt! — maa Øiet lukke
— Moder — see! nu kysser Englen mig!”

– Englefiguren går igen i 1800-tallet, hvor englen fungerer som trøst, fordi de døde af englen, bliver bragt til et bedre sted. Man har behov for fortællinger for at kunne komme videre fra sygdommen og måske død. Så titlen kan lyde fin, men den har en barsk og mørk bagside, siger Camilla Klitgaard Laursen.