Shitstorme, fake news, hævnporno, digital mobning, og informationsoverload.
Den digitale udvikling har mange facetter, der tilsammen har skabt en ny virkelighed. Og i takt med, at det digitale livs udfordringer vokser, skal vi lære at navigere og fungere i en ny digital tidsalder.
Det gælder ikke mindst de unge, der skal rustes og (ud)dannes til et liv, hvor det digitale påvirker både identitet og de sociale normer.
Derfor har professor Vincent F. Hendricks fra Center for Information og Boblestudier på KU og cand.mag. Camilla Mehlsen, didaktisk leder af projektet Digital (Ud)dannelse, redigeret en bog, der sætter fokus på de udfordringer, sociale medier skaber for unges identitet og udvikling.
LIKE, som bogen hedder, er et stykke forskningsbaseret undervisningsmateriale, der skal lære unge i udskolingsklasser og på gymnasiale uddannelser om digital adfærd, ved at gå tæt på emner og udfordringer fra de unges eget liv.
– Den digitale dannelse om alt fra fake news til ansigtsløs kommunikation, skal bidrage til at fostre myndige og autonome individer, som bruger fornuften og kritisk forholder sig til sig selv, fællesskabet og samfundet. Digital myndighed og dømmekraft er derfor et væsentligt mål for digital uddannelse, og for projektet, siger professor Vincent F. Hendricks.
LIKE retter sig mod fag som dansk, sprogfagene, samfundsfag, historie, psykologi, filosofi og matematik. Bogen kan bruges i enkeltfaglige og tværfaglige undervisningsforløb på ungdomsuddannelserne og i grundskolens udskoling.
VINCENT HENDRICKSVIL HJÆLPE OS MED AT BLIVE DIGITALT DANNEDE
Testet blandt lærere og elever
Undervisningsmaterialet er udviklet og testet i samarbejde med lærere og elever i gymnasiet og i folkeskolens ældste klasser, der har arbejdet med bogens forskellige emner, for eksempel deling af intime billeder, digitale forstyrrelser, opmærksomhedsøkonomi, clickbaits og polarisering.
– Der er et udtalt behov for, at unge lærer om digital dannelse og sammen taler om deres liv på digitale og sociale medier. Der er brug for, at unge lærer at navigere i et hav af informationer på nettet og bliver mere bevidste om, hvad deres digitale adfærd og handlinger betyder for dem selv og andre, siger medie- og uddannelsesrådgiver Camilla Mehlsen.
– Vores afprøvninger i skoler og gymnasier har vist, det hjælper at tage fat på digital dannelse i en faglig kontekst, hvor begreber sættes i relation til de unges brug af smartphones og sociale medier, tilføjer hun.
LIKE hører under projektet Digital (Ud)Dannelse for Unge (D.U.D.E), som er finansieret af TrygFonden og har til huse på Center for Information og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitet.
CIBS er finansieret af Carlsbergfondet og Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet.
LIKE er gratis for skoler og uddannelsesinstitutioner og kan downloades på projektets hjemmeside.
Her kan man finde mere information, vejledninger, bogen online og eksempelvis også teste sin viden om fake news og misinformation på nettet – og afprøve Emoji-spillet, som er en del af undervisningsmaterialet.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























