Tre samarbejdsprojekter med i alt ni museer og fire universiteter får nu penge fra Velux Fondens museumsprogram, der støtter samarbejde mellem museer og universiteter.
Projekterne modtager i alt 14,3 mio. kroner, og pengene skal gå til at undersøge tre hovedspørgsmål; Hvad betød omstillingen til fossil energi for livet i 1800-tallets byer, og hvilket lys kan det kaste over vores moderne liv, forbrug og den grønne omstilling? Hvordan skaber nomader rundt om i verden et ’hjem’, og hvordan oplever vi selv ’hjemlighed’? Og hvilke lydbilleder levede fortidens beboere i, og hvordan kan disse soundscapes genskabes i museernes historiske bygninger for at styrke en autentisk museumsoplevelse?
– De danske museer er ramme for både oplevelser, oplysning og refleksion. Uden forskningen som en motor ville museerne stivne i forældet viden og svække den vigtige demokratiske rolle, de spiller som vidensinstitutioner. Her er samarbejdet med universiteterne en gevinst for begge parter, siger Henrik Tronier, programchef i Velux Fonden.
Den tætte sammenhæng mellem forskning og formidling er fælles for de tre museumsprojekter, fortæller han:
– Gennem forskningen skaber projekterne original, ny viden om fortidige eller fremmede verdener og livsformer. Gennem formidlingen bringer de den ind i en dialog med nutiden som et perspektiv på vores liv og samfund. Her rækker de bredt ud til befolkningen og taler til både sanser og indsigter, oplevelse og oplysning, siger Henrik Tronier.
100 mio. siden 2015
De fire universiteter, der deltager i projekterne, er Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Syddansk Universitet.
Et af de meget brede samarbejder er projektet “”Bylivets sorte omstilling”, der modtager 4,97 mio. kroner. Her deltager både Odense Bys Museer, Den Gamle By, Danmarks Jernbanemuseum, Energimuseet og Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet samt Aalborg Universitet.
Mens vi i dag stræber mod en grøn omstilling, vil forskerne i projektet lave en historisk undersøgelse af bylivets sorte omstilling, og hvordan vi i første omgang kom hertil.
Projektet samler en tværfaglig gruppe af forskere, der kombinerer viden om om hverdagslivets forandringer med universitetshistorikeres indblik i systemernes udvikling og naturvidenskabens kvantitative tilgang, lyder det i en pressemeddelse.
Det er sjette gang, at Velux Fonden uddeler midler under museumsprogrammet. Siden 2015 er der blevet givet mere end 100 mio. kroner i bevillinger til i alt 22 forskellige projekter overalt i Danmark.
Museum Sønderjylland
Odense Bys Museer
Den Gamle By
Danmarks Jernbanemuseum
Energimuseet
Struer Museum
Skanderborg Museum
Museum Midtjylland
Fonden modtog i alt 30 interessetilkendegivelser på museumsprogrammets åbne opslag i 2019. Heraf blev 10 projektforslag inviteret til at udarbejde en fuld ansøgning. Blandt disse er der nu bevilget ca. 14,3 mio. kr. til de tre udvalgte projekter.
Læs også: Bevillinger fra Velux Fonden skal sikre unik indsamling af corona-data.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























