Covid-19-krisen er ikke kun en sundhedskrise. Den laver også grundlæggende om på, hvordan vores liv, hverdag og samfund ser ud. Velux Fonden åbnede derfor i starten af april for bevillinger til human- og samfundsvidenskabelige projekter, der kan indsamle unikke data fra situationen til forskning i de nye tilstande, som krisen har ført med sig.
Fonden har modtager i alt 127 ansøgninger i et åbent opslag, hvoraf 13 altså har opnået støtte. Pengene skal bruges til at kortlægge covid-19-krisens effekt på danskerne og det danske samfund inden for en række vigtige samfundsområder.
Stort behov for forskning i vores adfærd
For programchefen for Velux Fondens humanvidenskabelige uddelingsområde, Henrik Tronier, vidner de mange ansøgninger om de human- og samfundsvidenskabelige forskeres store engagement i Covid-19-krisens udfordringer:
– Covid-19-krisen kalder ikke kun på sundhedsvidenskaberne for at finde medicinske løsninger, men i høj grad også på human- og samfundsvidenskaberne. Det har vist sig, at det er gennem befolkningens adfærd og holdninger, politiske beslutninger og sociale reaktioner, at sygdommen foreløbig er blevet bekæmpet, og liv er blevet reddet.
– Derfor er det vigtigt, at de unikke data om krisen bliver indsamlet til fremtidig forskning, der kan kaste lys over både den aktuelle krise og derigennem også reaktioner på kommende udfordringer, for eksempel i forhold til klimakrisen og digitaliseringen, siger Henrik Tronier.
Læs også: Carlsbergfondet håndplukkede forskere til corona-pulje.
Datadeling giver nye perspektiver
Som en del af fondens initiativ bliver de bevilgede projekter opfordret til at koordinere og dele deres indsamlede data.
Om datadelingen siger professor ved Center for Digital Velfærd på IT-Universitetet i København, Brit Ross Winthereik, som også er én af bevillingsmodtagerne og projektleder for projektet ’Deltagelsens grammatik’;
– Vi er glade for opfordringen til at samarbejde på tværs af de datasæt, vi skaber i de forskellige projekter. Ligesom krisen har skabt nye former for samarbejde og åbenhed indenfor den medicinske forskning, bliver det spændende at se, hvordan vi, der arbejder inden for samfundsvidenskab og humaniora, kan bruge hinanden i arbejdet med at skabe viden om krisens betydning for organiseringen af vores liv og hverdag.
Professor på Institut for folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet og projektleder for projektet ’Stå sammen ved at holde afstand’, Klaus Høyer, tilføjer:
– Ved at arbejde sammen om at skabe komplementære projekter og dele indsigter, kan vi se frem til at lære mere – både om covid-19 og om styrker og svagheder ved de tilgange, metoder og analyseformer, som vi hver især bidrager med til samarbejdet.
De 13 projekter og projektledere er:
Professor Brit Ross Winthereik, Center for Digital Velfærd, IT-Universitetet i København m.fl.: ’Deltagelsens grammatik: Hvad kan vi lære af den gennemgribende digitalisering af hverdagslivet under Corona-krisen?’ (1.238.160 kr.)
Forskningschef Christian Sune Pedersen, Nationalmuseet m.fl.: ’Dagbogsprojekt: Indsamling af danskernes hverdagsberetninger under Corona-krisen – etnologisk undersøgelse, opbygning af databrønd, formidling og forberedelse til forskningssamarbejde’ (1.082.000 kr.)
Professor Klaus Høyer, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet m.fl.: ’Stå sammen ved at holde afstand. Hvordan håndterer danskerne Corona-krisen?’ (545.000 kr.)
Lektor Stefan Gaarsmand Jacobsen, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet m.fl.: ’Hvordan kan sundhedskrisen styrke den grønne omstilling? Et dansk bidrag til Bruno Latours europæiske genbeskrivelse’ (247.972 kr.)
Lektor Anders Blok, Sociologisk Institut, Københavns Universitet m.fl.: ’Kryds-nationale dynamikker i risiko-relaterede holdninger på sociale medier under covid-19-udbruddet’ ( 282.619 kr.)
Professor Morten Balle Hansen, Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet m.fl.: ’Håndtering af covid-19 i kommunal ældrepleje i Norden’ (286.184 kr.)
Lektor Kristina Grünenberg, Institut for Antropologi, Københavns Universitet m.fl.: ’Sårbare ældre, sociale relationer og teknologisk innovation i en Corona-tid’ (335.969 kr.)
Lektor Magnus Paulsen Hansen, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet m.fl.: ’Arbejdsløs i en krisetid – Arbejdsløses erfaringer og ansvarliggørelse under Corona-krisen’ (270.302 kr.)
Lektor Ida Wentzel Winther, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet m.fl.: ’Familieliv i en Corona-tid’ (171.782 kr.)
Lektor Stine Liv Johansen, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet m.fl.: ’Digitalt børneliv under Corona-krisen’ (165.512 kr.)
Lektor Barbara Fersch, Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk Universitet m.fl.: ’Risiko, følelser og tillid i en sundhedskrise: Lærer-forældre relationen og digitalisering under covid-19-pandemien’ (78.750 kr.)
Lektor Mikkel Bille, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet m.fl.: ’Den pandemiske by’ (584.115 kr.)
Lektor Peter Birkelund Andersen, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet m.fl.: ’Covid-19-krisen – Religion og eksistentiel orientering’ (131.187 kr.)
