Videnskabernes Selskab lancerer tirsdag klokken 12.00 podcasten ’Videnskabens Vidner’.
Det oplyser Videnskabernes Selskab.

I ’Videnskabernes Vidner’ bliver dansk videnskabs historie formidlet gennem ti forskerportrætter. Alle forskere er født før 1940. Blandt forskerne er blandt andre professor emeritus Niels Thygesen og professor emerita Minna Skafte Jensen – født i henholdsvis 1934 og 1937.
Læs også: Her er fire danske videnskabspodcasts, du skal kende
Ifølge Marie Louise Nosch, præsident for Videnskabernes Selskab, formidler podcasten videnskabens historie gennem de personlige fortællinger.
– Vi får et helt særligt indblik i forskellige forskeres videnskabelige karrierer og landvindinger gennem det 20. og 21. århundrede. Og det indblik – og tilbageblik – vil så kunne genbesøges af kommende forskergenerationer, siger Marie Louise Nosch.
Læs også: Disse udenlandske videnskabs-podcasts bør du lytte til
’Videnskabens Vidner’ er optaget som dialog mellem forskeren og en interviewer, forskeren selv har valgt. Serien er produceret af journalist, historiker og forfatter Dorthe Chakravarty.
Alt interviewmateriale bag podcasten vil blive arkiveret på Rigsarkivet, hvor det vil indgå i afdækningen af dansk videnskabshistorie.
Podcasten kan høres, hvor du plejer at høre din podcast.
Videnskabernes Selskab har offentliggjort, hvem der medvirker i de fire første afsnit. Hvert afsnit varer mellem 40-60 minutter.
Episode 1: Professor emeritus Niels Thygesen (f. 1934)
Kan høres fra 31/8
Professor emeritus Niels Thygesen læste økonomi på Københavns Universitet i 1950’erne. Siden fulgte ophold i det amerikanske forskningsmiljø, hvor han var vidne til vigtige økonomiske stridigheder. I årtier har han arbejdet med økonomisk integration og det økonomiske samarbejde i Europa. I en samtale med professor Peter Birch Sørensen fortæller Niels Thygesen om sit videnskabelige arbejde i nationale og internationale sammenhænge.
Episode 2: Adjungeret professor Else Marie Bukdahl (f. 1937)
Kan høres fra 9/9
Professor Else Marie Bukdahl har siden sin studietid i 1950’erne arbejdet med litteratur- og kunsthistorie. I løbet af sin forskerkarriere har hun fokuseret på den franske forfatter og kritiker Diderot, barokken, den danske billedhugger Wiedewelt, islamisk kunst og videnskab og i de senere år forholdet mellem kunst, arkitektur og økologi. I en samtale med kunsthistoriker Lisbeth Bonde fortæller Else Marie Bukdahl om sin forskning og tid som rektor på Det Kongelige Danske Kunstakademi.
Episode 3: Professor emeritus Jens Als-Nielsen (f. 1937)
Kan høres fra 17/9
Jens Als-Nielsen blev i begyndelsen af 1960’erne ansat på fysikafdelingen ved det nyoprettede Forsøgsanlæg Risø, hvor han i 1970 blev leder af afdelingen for faststoffysik. Som fysiker har han opnået store resultater i danske og internationale sammenhænge, og han var fra 1995 til 2007 professor i eksperimentel fysik ved Niels Bohr Institutet. I en samtale med professor Mogens Høgh Jensen fortæller Als-Nielsen om sin forskning og sit arbejde, som det har formet sig gennem årtier.
Episode 4: Professor emerita Minna Skafte Jensen (f. 1937)
Kan høres fra 6/10
Det handler om Homer, feltarbejde i Albanien og nylatin, når professor emerita i klassiske sprog og klassisk kultur, Minna Skafte Jensen, fortæller om sit videnskabelige arbejde, siden hun i 1950’erne læste på Københavns Universitet. Professor Marianne Pade interviewer Minna Skafte-Jensen, der blev professor i 1993.
Kilde: Videnskabernes Selskab
Forsiden lige nu:
Så længe mænd sidder på pengene, bliver kvinders forskning valgt fra
FUNDING. Tre danske forskere sætter fokus på, hvordan mangel på kønsrepræsentativitet i forskningsfonde skævvrider, hvad der bliver forsket i og hvem der kan kravle karrierestigen. De mener dog også, at der lige nu er helt særligt “window of opportunity” for forandring.
RUC-forsker rejser til Grønland med 3,8 millioner og en ydmyg ambition om at give dets unge mænd en stemme
BEVILLING. Med en pose penge fra DFF i ryggen vil mandeforsker Kenneth Reinicke vise, at forskning i Grønland kan gøres med lokal forankring. Ambitionen er ikke kun ny viden, men konkrete indsatser, der kan gøre en forskel lokalt og få unge mænd til at række ud.
Kina sættes uden for døren i Horizon Europe
EU. Europa-Kommissionen udvider forbuddet mod kinesisk deltagelse i Horizon Europe og lukker fra 2026 store dele af forskningsprogrammet for kinesiske aktører. Samtidig indføres skærpede kontrolkrav i strategiske teknologier som AI, bioteknologi og kvanteteknologi.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























