Selv “røvsyg” dansk natur kan føre til nye erkendelser

Egentlig har Rane Willerslev altid syntes, at den danske natur var røvsyg. Tæmmet, som et forvokset havebed.

Nu har han ikke desto mindre skrevet bogen ‘Mit magiske træ’ om netop den danske natur, hvor han serverer sit natursyn på en bred palette af personlige historier.

– Mit natursyn, og den måde jeg oplever naturen på, er meget formet af de sibiriske jægere, jeg har levet med og studeret, som var animister, siger  antropolog, professor og direktør for Nationalmuseet Rane Willerslev.

Men det var først da han – ligesom alle os andre – var tvunget til at blive hjemme, da coronavirussen lukkede landet ned, at han rigtig fik kigget på det danske havebed. Og i skovene omkring sommerhuset i Tisvildeleje i Nordsjælland fik han for første gang øjnene op for skønheden ved en helt almindelig dansk bøgeskov.

Naturen nedbryder rationaliteten

En af hovedpointerne i den nye bog er, at naturen nedbryder rationaliteten. Den fremkalder følelser og reaktioner og åbner for “dimensioner, vi i den vestlige verden har pakket væk. Såsom magien”.  

Og det kan vi lære meget af, mener Rane Willerslev. Også inden for forskningsverdenen.

– Det kan give et kreativt, anderledes perspektiv på videnskabelige problemstillinger, som man kan bruge til at vende givne sandheder på hovedet. Hvad vil der ske, hvis rød bliver grøn, og grøn bliver rød, spørger Rane Willerslev retorisk, efterfulgt af det karakteristiske “ik’”, der runder rigtig mange af hans sætninger af.

Læs også: Forskere skal stille flere krav til tech-giganterne

– Nogle gange, når jeg har skrevet videnskabelige artikler med det perspektiv, har jeg fået dem lige tilbage i hovedet. Men andre gange, når det lykkes, så kan man få nogle ret originale indsigter, siger han.    

Hvornår lykkes det?

– Det, der gør det videnskabelige røvsygt, for at sige det lige ud, er, at tidsskriftsartikler kører efter en fastlagt skabelon, og hvis du ændrer på den skabelon, så møder du enorm modstand. Nogle gange har jeg gjort det, og så har jeg måttet kæmpe helt vildt for at få det ud. Andre gange kan man, hvis du arbejder inden for skabelonen, godt få ting ud, selv om de har et twistet perspektiv på tingen, siger Rane Willerslev.

Grænselandet

Museumsdirektøren beskriver sit videnskabelige projekt som et forsøg på at tage naturfolk som de sibiriske jægere seriøst med deres forestillinger om reinkarnation og dyr, der transformerer sig til mennesker – uden at kunne bevise det “i en naturvidenskabelig forståelse af beviser”, som han siger.

– Der er selvfølgelig altid tale om en kulturel oversættelse. Videnskab bygger jo på rationalitet og logik. Når du tager noget som magi og for eksempel oversætter det ind i et videnskabeligt sprog, så bliver det til noget andet.

Men det skaber en åbenhed over for verden, som gør det muligt at gøre nye, banebrydende erkendelser, mener Rane Willerslev.

Læs også: Store omkostninger ved at kæmpe for demokratisk samtale

I bogen er der eksempelvis en scene, hvor han cykler på Frederiksberg Allé med en tidligere kollega. Hun fortæller, at hun synes, fugle er ulækre og kalder dem “flyvende rotter”.

– Så kører vi under et træ, hvor en solsort pludselig angriber hende og hakker hende i hovedet med næbbet. Man kan måske godt komme med en biologisk forklaring om, at den har unger, men der går jo tusindvis af mennesker forbi det træ – hvorfor er det lige hende, den angriber?

Den episode stiller ifølge Rane Willerslev spørgsmålstegn ved intentionalitet. Det er ikke afklaret videnskabeligt, men der er mange studier, der udvisker grænselandet mellem dyr og mennesker og indirekte understøtter nogle af de animiske forestillinger, påpeger han.

Forskere har eksempelvis fundet ud af, at hvaler har grammatik, og man har fulgt vilde aber i Japan, hvor det at vaske kartofler er kulturelt transmitteret.

– Man har også fundet ud af, at træer kommunikerer gennem svampenetværk nedenunder jorden, som nærmest udgør en kollektiv bevidsthed, hvilket jo er super interessant. Der er stadig inden for videnskaben en opfattelse af, at det er sådan noget lidt halvmagisk new age-bullshit – men i virkeligheden er der enorme landvindinger at hente her.

Forudsætningen for banebrydende erkendelser

Så hvad kan vi lære ved at nedbryde rationaliteten?

– Jeg tror, det er forudsætningen for ethvert nybrud i virkeligheden. Hver gang du strækker den videnskabelige tanke ud til sit bristepunkt, så kan rationaliteten og logikken ikke længere holde sammen på sig selv. Og det er derude i det grænseland, at de helt store spørgsmål bliver stillet, siger han og fortsætter:

– Det kan godt være, at svarene ikke er så entydige eller afklarede, som man godt kunne tænke sig, men det er derude i grænselandet for rationaliteten, at nybrud kommer.

Læs også: Willerslev: ”Fiktion er en forudsætning for at bedrive videnskab”

Rane Willerslev skrev ph.d. på Cambridge University. Her husker han sin vejleder og professorer, som enten malede, skrev digte eller var religiøse.

– Jeg tror simpelthen, det er fordi, de arbejde ude i det her grænseland – der hvor den videnskabelige tanke slår over i kunst eller religion, siger han.

Kan man som forsker godt tro – også på magi?

– Ja, bestemt. Jeg ved jo lige så lidt som alle andre, om magi virker eller kan forklares. Men jeg tror, det er enormt sandsynligt, at der findes naturlove, som vi endnu ikke kender. Det ville være mærkeligt andet. Og det kan være magi opererer igennem nogle af de naturlove, som vi endnu ikke har opdaget.   

Større åbenhed i akademiske kredse

Rane Willerslev tør i dag godt sige, at magi måske er en naturlov, vi bare ikke har erkendt endnu. Og navngive sin nye bog efter sit magiske “stedfortræder-træ”: Et bøgetræ i Tisvilde Hegn, som han blandt andet taler med og ofrer vodka, slik og tobak til. Sådan har det ikke altid været.

– Da jeg var yngre, turde man som forsker nærmest ikke tale om den slags, fordi man blev latterliggjort. Mit indtryk er, at der er sket meget inden for de sidste 10, måske 20 år. Der er selvfølgelig også sket noget med mig selv – jeg har nået den anerkendelse, jeg søgte, siger han.

Selv om han som tidligere nævnt oplever, at der stadig er en opfattelse af, at forskning i dyrs intentionalitet eller træers bevidsthed er noget “halvmagisk new age-bullshit”, er der ifølge ham dog kommet en større åbenhed i forskerkredse og i samfundet generelt.

– Jeg synes stadig, der bliver givet alt for få forskningsmidler til projekter til inden for det her område, tilføjer han.      

– Hvis jeg laver en forskningsansøgning, hvor jeg vil undersøge, om reinkarnation findes eller ej, er sandsynligheden for, at jeg ville få nogle penge fra staten til det nok rimelig lille. Det er stadig lavprestige og aparte, men jeg synes ikke, der er den samme fordømmelse af det, som der var tidligere.

Videnskaben bliver også ældre

Det kan ifølge Rane Willerslev have noget at gøre med, at videnskaben også bliver ældre.

– Dengang videnskaben skulle etablere sig stod den i kontrast til religion. Det verdensbillede, den udfordrede, var et religiøst verdensbillede. Min egen far for eksempel, han var jo meget anti-religiøs, og jeg tror, det var meget typisk for den tid, siger han.

De var en del af et moderne projekt, der sidenhen er blevet udfordret – ligesom det entydige positivistiske verdensbillede er.

Læs også: Museum i 3D: Ny professor skal digitalisere dinoskeletter, sommerfugle og sten

– Det har vist sig at være utilstrækkeligt i forhold til at løse de problemer, vi står over for. Ikke for at sige, at det ikke har en plads. Det har det. Men det er ikke nok i sig selv. Hvis vi for eksempel vil løse klimakrisen, kræver det en anden relation til naturen, hvor vi ikke bare ser den som en ressource. Det kræver, at vi genfortryller naturen, siger Rane Willerslev.

Dermed ikke sagt, at vi alle sammen skal have et magisk træ, eller at naturen skal blive vores religion, lyder det dog fra museumsdirektøren.

– Det er bare én måde at genfortrylle naturen på, men vi skal i hvert fald forstå, at naturen er mere og andet, end rationaliteten kan afdække.  

‘Mit magiske træ – og andre fortællinger om naturens kraft’ af Rane Willerslev i samarbejde med Danni Travn. Bogen udkom 15. oktober på Forlaget Grønningen 1.