Tidligere i sin karriere har Kim Steenstrup Pedersen udviklet algoritmer, der kan få en computer til at opfatte og fortolke billeddata. Nu skal han stå i spidsen for at digitalisere Danmarks nationale naturarv i et nyt professorat, der er delt mellem Statens Naturhistoriske Museum og Datalogisk Institut på Københavns Universitet.  

Læs også: Digitalisering skal åbne naturarv for hele verden

Her skal han lede den enhed, der står for at digitalisere museets godt og vel 14 millioner genstande, der er blevet indsamlet over de seneste 400 år. Alt lige fra kæmpestore hvalskeletter til bittesmå blomster fra Grønland skal nu “op i skyen”, så både forskere og almindelige danskere kan tilgå det digitalt, uanset hvor i verden man befinder sig. 

– Det er en kæmpe opgave. Udover, at det hele skal registreres digitalt, så ligger det også i digitaliseringen at tage billeder af genstandene eller måske scanne dem og bygge 3D-modeller. Men når vi så er færdige, kan vi begynde at lave en anden type forskning og svare på nogle andre spørgsmål, end vi kan med de fysiske eksemplarer, siger Kim Steenstrup Pedersen. 

Den nye professor kommer fra en stilling som lektor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet. Kim Steenstrup Pedersen fik sin M.Sc. grad i 1999 og en ph.d. i 2003, begge i datalogi fra Institut for Datalogi (DIKU), Københavns Universitet, Danmark. Derudover har han en bachelorgrad i fysik fra Københavns Universitet.

Digitale data fra hele Europa 

I samlingen på Statens Naturhistoriske Museum ligger eksempelvis blomster fra Grønland, som er indsamlet over de sidste 100 år. Fysisk ligger de som pressede blomstertryk i samlingen, men med den digitale samling vil forskere lettere kunne lave en massestatistik og undersøge floraen i området.   

– Hvis du skulle lave den analyse i dag, ville du være nødt til at bruge de fysiske eksemplarer. Det kan være, der var 40.000 blomster – prøv at forestille dig, hvor mange timer det ville tage at samle dem alle ind og analysere dem, siger Kim Steenstrup Pedersen.  

Læs også: Forskere udgiver ny bog om digitalisering i dagligdagen

Digitaliseringsprojektet er en del af et større europæisk projekt, hvor man vil samle digitale data fra 120 museer i hele Europa og gøre mere end 1,5 milliarder genstande digitalt tilgængelige.

– Man vil kunne trække data fra vores database, fra Sverige, Norge, Tyskland og så videre, og så for eksempel sige noget om, hvordan flora ser ud i Nordeuropa. På den måde bliver det meget lettere at sammenkøre data på tværs af lande, siger Kim Steenstrup Pedersen.  

Læs også: Digitalisering er kommet op af værktøjskassen

Han anslår, at det vil tage mellem fem og ti år at digitalisere de mange millioner genstande. Den største udfordring bliver ifølge ham at lave den rigtige digitalisering af objekterne. Det handler nemlig ikke bare om at tage et billede af en bille eller scanne en blomst ind. 

– Har du for eksempel en sommerfugl, er det vigtigt, at der bliver taget billeder af begge vingesider, fordi aftegningerne er forskellige. Har du et insektfossil indlejret i et stykke rav, vil det måske være interessant at lave en 3D-model. Det bliver både noget af det mest spændende, men også udfordrende, at kategorisere alle genstandene og afgøre, hvordan de skal digitaliseres, siger Kim Steenstrup Pedersen og uddyber:

– Hvad er egentlig den vigtige og relevante information at gemme? Der skal vi sammen med fageksperterne indenfor de forskellige områder på sin vis prøve at gætte os frem til, hvilke spørgsmål man vil forsøge at få svar på i den her digitale samling.

Statens Naturhistoriske Museum har faktisk allerede tyvstartet og blandt andet forsøgt at lave en 3D-scanning af et kæmpe hvalskelet. 

– Udfordringen er så: Hvordan skal vi kunne bruge det? Vil det give bedst mening at scanne hver enkelt knogle eller at scanne skelettet i sin helhed? Det skal vi finde ud af for hver enkelt genstand. 

Åbner snart for adgang

Vi behøver dog ikke vente fem år, før vi kan få digital adgang til naturarven. På museet arbejder de netop nu på en dataportal, som skal blive tilgængelig til efteråret, hvor alle kan gå på opdagelse i de genstande, der er digitaliseret indtil videre. Hele formålet med projektet en nemlig at demokatisere museets samling. 

Læs også: Digitalisering og disruption ændrer forskningen

– Som museum skal vi være med til at sikre det bedste grundlag for en mere bæredygtig fremtid, bidrage med vigtig viden for at håndtere biodiversitets- og klimakrise, og inspirere børn og unge til at være med til at skabe positiv forandring for livet på jorden, siger Peter C. Kjærgaard, direktør på Statens Naturhistoriske Museum, i en pressemeddelelse. 

Han fortsætter: 

– Her spiller digitaliseringen af samlingerne en vigtig rolle fordi, at du med få klik på computeren kan få adgang til en verden af viden, der hidtil har været forbeholdt de særligt privilegerede forskere der fysisk har besøgt samlingerne.