De otte danske universiteter vil gøre det lettere for forskere at blive bedre undervisere.
– Vi vil anerkende vores dygtige forskere for deres undervisning, siger Hanne Leth Andersen, formand for det Uddannelsespolitiske Udvalg i Danske Universiteter og rektor på Roskilde Universitet.
Derfor har Danske Universiteter på vegne af universiteterne udviklet et fælles rammeværk – ‘Dansk ramme for meritering af universitetspædagogiske kompetencer’.
Ifølge Danske Universiteter skal det såkaldte rammeværk bruges til at sætte ”pejlemærker for de danske universiteters arbejde med at sikre bedre læringsresultater gennem undervisning og vejledning, der både i indhold og form stimulerer og engagerer studerende”.
Merit som prioritet
Udviklingen af rammen kommer blandt andet i forlængelse af anbefalingerne fra Udvalget for bedre meritering i dansk forskning, der blev nedsat i august 2018. En af opgaverne for dette udvalg var gennem merit at få prioriteret flere dele af universiteternes kerneaktiviteter – herunder undervisning og myndighedsbetjening.
Læs også: Vurderinger af forskere skal moderniseres
Målgruppen for ‘Dansk ramme for meritering af universitetspædagogiske kompetencer’ er dermed akademiske medarbejdere, der leverer forsknings- og udviklingsbaseret undervisning på universiteterne.
Ifølge Hanne Leth Andersen kan retningslinjerne være et værktøj, der blandt andet kan bruges ved ansættelses- og udviklingssamtaler.
– Rammeværket skal kunne vise, hvilke forventninger universiteterne har til deres undervisende forskere på adjunkt-, lektor- og professor-niveau, siger Hanne Leth Andersen.
Samtidig vil retningslinjerne også kunne vise, hvor en underviser gør det godt, og hvor vedkommende har interesse i at udvikle sig.
Skal støtte forskernes udvikling
– Universitetets vigtigste bidrag til samfundet er forskning og kandidater, der har gennemgået en forskningsbaseret uddannelse. Vi vil gerne være endnu bedre til at anerkende de videnskabelige medarbejdere også for deres undervisning. Og vi vil støtte forskernes udvikling og vedligeholdelse af undervisningskompetencer gennem hele karrieren, siger Anders Bjarklev, formand for Rektorkollegiet i Danske Universiteter og rektor på Danmarks Tekniske Universitet.
Læs også: Universiteterne klar med ønskeliste til genåbning
De fælles retningslinjer er skabt af og til de otte danske universiteter, og alle universiteter har forpligtet sig til at bruge retningslinjerne i deres arbejde.
– Du skal huske, at vi er otte forskellige universiteter med otte forskellige profiler. Derfor er styrken ved det her rammeværk, at vi alle kan udvælge og kombinere de forskellige dele, så det passer perfekt til det enkelte universitet, siger RUC-rektor Hanne Leth Andersen.
På trods af universiteternes forskellige profiler er håbet, at rammen kan bidrage til at etablere et fælles sprog i undervisningsøjemed på tværs af universiteterne.
Forsiden lige nu:
Kvinders forskning har et opfindelsespotentiale som mændenes, men fører til langt færre patenter
INNOVATION. Kvinder udgør over en tredjedel af STEM-kandidaterne, men kun 13,8 pct. af opfinderne bag europæiske patenter. Ny rapport peger på en “leaky pipeline”, hvor kvindelige forskere falder fra mellem laboratoriet og markedet.
Historisk forskningspartnerskab i grønt byggeri tager første spadestik
BYGGERI. Fire danske universiteter har allerede fået milliardstøtte til grøn byggeforskning. Nu bliver samarbejdet officielt skudt i gang med et arrangement i IDA-huset i København.
Banebrydende forskning i berøring og smerte belønnes med The Brain Prize
PRISER. Professorerne David Ginty og Patrik Ernfors får The Brain Prize 2026 for at kortlægge, hvordan vores nervesystem registrerer og bearbejder berøring og smerte – fund, der åbner døren for nye behandlinger af kroniske smerter og hypersensitivitet.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























