Institut for Retsmedicin har siden nytår udgivet fem nye afsnit i en utraditionel podcast-serie, der sætter fokus på retsmedicinernes arbejde. Der var en del mediebevågenhed, da de første fem afsnit udkom for godt et år siden, og serien har i skrivende stund haft 95,846 downloads, oplyser Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
– Jeg er overrasket over, hvor mange der har lyttet til serien. Det startede som en sjov idé, men så viste det sig, at podcastformatet virker rigtig godt til at illustrere vores arbejde, siger institutleder på Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet, Christian Lindholst.
På 15-20 minutter kan lytterne lære, hvordan en speciallæge modtager en formodet – og måske aggressiv – gerningsmand og minutiøst gennemgår alle dele af kroppen for skader og DNA-spor. Eller de kan følge en retsodontolog, der arbejder med identifikation ud fra tandsæt. De nyeste afsnit handler om at undersøge børn udsat for vold eller sexovergreb, og om hvordan man helt konkret åbner et lig og syr kroppen sammen igen, så personen fremstår så pæn som muligt.
Etiske hensyn
Retsmedicinsk har altid været et område præget af stor nysgerrighed fra omverdenen, men det er sjældent, at man bliver lukket ind. Det skyldes de meget personfølsomme oplysninger og etiske hensyn, som arbejdet kræver.
– Vi har en høj etik i det arbejde, vi udfører. De fleste af vores medarbejdere bryder sig ikke om at tilfredsstille folks meget konkrete nysgerrighed om en bestemt sag. Så vi er påpasselige med, hvad vi fortæller. Det er jo sager, som nogle mennesker har meget tæt inde på livet, har institutlederen tidligere udtalt til Science Report om podcasten.
LÆS OGSÅ: AU-podcast om retsmedicin opnår stor succes.
“Undersøgelse af børn udsat for vold eller sexovergreb” (2343 downloads)
“Knogler i skovbunden” (4353 downloads)
“Død efter forgiftning” (3783 downloads)
“Misbrugsstoffernes kemiske fingeraftryk” (3826 downloads)
“Den retsmedicinske obduktion trin for trin” (17,217 downloads)
“Et skannerblik ind i den afdødes krop” (16,224 downloads)
“Farlig kemi i trafikken” (19,200 downloads)
“Spor på kroppen” (13,102 downloads)
“Tænderne viser hvem du er” (13,775 downloads)
I alt 95,846 downloads.
Kilde: Aarhus Universitet
Også med den voksende interesse in mente, mener han, at formatet fungerer, fordi de ansatte på Institut for Retsmedicin kan guide lytterne gennem for eksempel en obduktion uden at gå på kompromis med etikken og personfølsomme oplysninger. Det har også gjort, at de ansatte har følt sig trygge ved at deltage, fortæller Christian Lindholst.
– Lydkulissen gør, at lytterne er med hele vejen. Det virker stærkt, at man kan høre noget, der skramler eller ventilationen, der kører. Vi tager ikke udgangspunkt i enkelte eller spektakulære sager, men fortæller i stedet om vores hverdag, og det er nok til, at folk synes, det er spændende, siger han i dag.
Farlig kemi i trafikken
Det mest downloadede afsnit hedder ”Farlig kemi i trafikken” og handler om, hvad der sker, når politiet får mistanke om, at en trafikant er ulovligt påvirket. Flere end 19.000 lyttere har hørt retskemiker Mette Findal Andreasen forklare, hvordan hun og kollegerne med avanceret udstyr kan teste helt op til 700 stoffer i en blodprøve fra for eksempel en påvirket bilist.
True crime-genren er i det hele taget populær på de danske podcast-hitlister. Men i “Tæt på retsmedicin”, som podcasten hedder, får lytterne får ingen stejle spændingskurver, når journalist Jakob Kehlet formidler nøgternt og oplysende fra kælderen på instituttet i Skejby, beskriver universitetet.
Serien kan høres på blandt andet Spotify, Podimo og Apple Podcast. Instituttet har i øjeblikket ikke planlagt flere sæsoner, oplyser Aarhus Universitet.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























