Andreas Mogensen skal som den første ikke-amerikaner være pilot på en SpaceX-mission.
Det oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet.
– Den første ikke-amerikanske pilot på en SpaceX-mission er også Danmarks første astronaut. Andreas Mogensen har bare gjort det rigtig godt. Det er jeg ikke alene stolt over som dansker. Det er jeg også glad og taknemmelig over som minister, siger uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) i en pressemeddelelse.
NASA har udpeget den danske ESA-astronaut Andreas Mogensen som den ene af to piloter på SpaceX-mission. Planen er, at Mogensen og hans kolleger i juli 2023 skal på en seks måneder lang mission til ISS, den internationale rumstation. I alt fire astronauter skal deltage i missionen med kodenavnet ‘SpaceX Crew Dragon’.
– Rumforskning kommer kun til at spille en endnu større og vigtigere rolle inden for forskning og innovation i fremtiden. Blandt andet i forbindelse med at løse de meget store klimaudfordringer, vi står over for. Med denne her ekspedition får danske forskere mulighed for at lave nogle helt unikke forskningsforsøg, der blandt andet kan fremme grøn omstilling, siger ministeren videre.
På Facebook skriver Jesper Petersen:
– Derudover glæder jeg mig over de muligheder, som danske virksomheder og forskere får, for at tage grønne forsøg med på rejsen til rummet og skabe uvurderlig viden til brug fremover for at styrke den grønne omstilling. Andreas Mogensen er en uvurderlig ambassadør for forskning og videnskab.
Forsknings- og teknologiudviklingsaktiviteter på rejsen bliver finansieret af institutionerne og virksomhederne selv, mens opsendelse og astronauttid bliver dækket af ESA.
Andreas Mogensen har tidligere været opsendt i ti dage til ISS, hvorfra han vendte retur 12. september 2015.
– Rumstationen er et utroligt laboratorie, hvor vi udfører grundforskning og samtidig forbereder os på fremtidige bemandede missioner til månen og Mars. Rumfart handler derfor om fremtiden – om den verden og det samfund, vi gerne vil skabe. Rumfart repræsenterer troen på en lysere, mere grøn, mere oplyst og større verden, hvor menneskeheden kan udfolde sig og vokse, siger Andreas Mogensen i pressemeddelelsen.
Begejstring i DI
Hos erhvervsorganisationen DI bliver meldingen om Andreas Mogensen tur retur til ISS mødt med begejstring. Organisation mener dog, at Danmark i endnu højere grad bør satse på rumfarten.
– Vi satser alt for lidt på at være med i udviklingen af nye og banebrydende rumteknologier, som udvikles inden for rumforskning, så DI foreslår, at politikerne fordobler Danmarks investeringer i det europæiske rumsamarbejde, skriver Mikkel Haarder, underdirektør i DI, i en mail til TV 2.
Forsiden lige nu:
I Norge vil man grundlovssikre den frie forskning. Herhjemme er vores værn ikke stærkere end den politiske og ledelsesmæssige vilje
FORSKNINGSPOLITIK. Norske politikere skal tage stilling til et forslag, der vil sikre den akademiske frihed i forfatningen mod et voksende internationalt pres på fri forskning. Ifølge formand for DM Universitet ligger en grundlovsændring ikke ligefor herhjemme, men han efterspørger en lignende proaktiv tilgang.
ATV-direktør: Den kommende minister arver presserende problemer på forskningsområdet
FORSKNINGSPOLITIK. På trods af politiske fremskridt er centrale problemer i forskningssystemet stadig uforløste. ATV’s direktør Lia Leffland opfordrer den næste regering til at tænke forskning langt tættere sammen med erhverv og samfund.
De grønne forskningsmilliarder skal også gå til humaniora og samfundsvidenskab
DEBAT. Implementeringen af grønne løsninger kan udløse konflikter om byrdefordeling og kulturkampe. Derfor bør en del af de grønne forskningsmidler målrettes viden om adfærd, deltagelse og sammenhængskraft, mener Henrik Tronier, vicedirektør i VELUX FONDEN.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
