Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Ny viden

Er partiernes klimaudspil realistisk? DTU har regnet på det

Forskere fra DTU har udviklet en energimodel og kigget på partiernes klimaudspil

På DTU Management har forskere udviklet en teknisk og økonomisk model, som kan beregne, hvordan energisystemer og teknologier spiller sammen i forhold til at nå et bestemt mål for CO2-udledning.

Modellen kan for eksempel give svar på, hvad indførelsen af forskellige teknologier koster, hvor meget vi forurener på vej mod målet, og hvor hurtigt vi realistisk set kan skifte til nye teknologier og brændsler.

Nu har forskerne brugt modellen til at give de politiske partiers klimaudspil et realitetstjek.

– Med modellen har vi testet regeringens, SF’s, Alternativets, De Radikales, Liberal Alliances, Socialdemokraternes og Enhedslistens klimamålsætninger i forhold til deres konkrete planer. Det har vi gjort ved at sammenholde målsætningerne med de opstillede virkemidler og konkrete tal, forklarer Kenneth B. Karlsson, gruppeleder på DTU Management og en af hovedkræfterne bag modellen.

Modellen viser, at hvis man fremskriver partiernes nuværende klimamål og indsatser, lykkes hverken regeringen eller de seks partier med at holde temperaturstigningen på max 1,5 grad frem mod 2050. Det fortæller Kenneth Karlsson til Sustain Report:

– Til partiernes forsvar, er deres klima-planer lavet med 2030 i tankerne. Ser man på deres politiske programmer, er målet for de fleste at gå i nul med CO2-udledningerne i 2040 eller 2045. Men vi har kun lavet beregninger på deres reelle politik, ikke på deres ønsketænkning, siger han og tilføjer:

– Når det er sagt, viser modellen helt klart, at selvom mange af politikernes 2030-planer er ambitiøse, så er de ikke ambitiøse nok.

Åben dialog 

Det er dog ikke DTU-forskernes ærinde at hænge nogen ud, understreger Kenneth Karlsson overfor Sustain Report:

– Formålet er at gøre det klart, at der er brug for nye teknologier for at nå klimamålene. Vi er godt kørende med vind og sol, men når det gælder energilagring og produktion af biobrændsel er vi ikke i mål.

Kenneth Karlsson opfordrer alle politikere til at anvende modellen og løbende give deres politiske målsætninger et realitetstjek.

– Jeg håber, at den bliver et springbræt til en åben dialog om de mål, politikerne har for vores klima- og energipolitik. Nu kan vi undersøge, hvilke politikker der virker, og modellen giver mulighed for at prøve nogle scenari af og finde ud af, hvad der virker. Så vi håber den kan blive brugt til at nuancere debatten om, at Danmark skal være nul-emissions land.

Politik må ikke stå i vejen

Med modellen har forskerne også kunnet påvise, at de seks partier og regeringen ikke ligger så langt fra hinanden frem til 2030, som man måske skulle tro.

Kenneth Karlsson peger på, at det især er lovgivning og politiske beslutningsprocesser, som kan blive udfordringen i forhold til at nå 1,5 graders-målet.

– Udviklingen i omstillingen af energisystemet er skiftet fra at være trukket af politiske planer til, at politikerne blot skal sørge for ikke at stå i vejen for den teknologiske udvikling. Den går hurtigt, og virksomhederne er med, siger han.

Nogle af de udfordringer, politikerne skal tage stilling til, er, ifølge modellen, om vi kan tillade os at importere biomasse i stor stil i fremtiden, hvordan vi sikrer plads til udbygning af sol og vind, hvor hurtigt vi kan få fossile brændsler ud af den tunge transport, og hvordan vi sikrer den nødvendige systemintegration, så ressourcerne udnyttes bedst muligt, forklarer han.

De ni største klimapolitiske udfordringer

  • Udbygning af hav- og landvind
  • Udnyttelse af overskudsvarme fra bio-raffinaderier, produktionsindustrien og datacentre
  • Store varmepumper skal afløse centrale og decentrale kraftvarmeværker allerede fra 2030
  • Der skal investeres i solceller i stor stil både til hustage og markanlæg
  • Elbiler bliver billigst og formentligt den dominerende bilteknologi – hvordan understøtter vi det?
  • Import af biomasse kan blive et kæmpe problem. Det har også stor betydning, om vi satser på at bygge bio-raffinaderier i Danmark eller vælger at importere brændslerne
  • Energibesparelser i bygninger og industri
  • Lagring af el
  • Indfangning og lagring af CO2

Modellen omfatter el- og fjernvarmesektoren, bygninger, industri og transport – herunder også skibe og fly. Men den beregner kun CO2-udledningen og dermed ikke andre klimagasser f.eks. fra landbruget, så den dækker foreløbig kun godt 80 procent af Danmarks samlede udledning af klimagasser.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.