I weekenden mødtes godt 50 internationale forskere på IT-Universitetet for at diskutere, hvordan man fortsat kan studere den politiske og samfundsmæssige udvikling gennem Facebook i kølvandet på platformens nye restriktioner i adgangen til deres indsamlede åbne data. Det skriver itu.dk.
– Den nye praksis er problematisk, fordi den offentlige debat i stigende grad foregår på Facebook. Samtidig har vi bevis for, at en række ondsindede og sommetider statsunderstøttende aktører aktivt forsøger at gribe ind i den demokratiske proces gennem det sociale medie, forklarer Luca Rossi, der forsker i politiske bevægelser på de sociale medier på ITU og deltog i weekendens symposium.
I april annoncerede Facebook nye adgangs-restriktioner til virksomhedens åbne data, også kaldet API. Tiltaget påvirkede ikke kun virksomheder og udviklere, men ramte også forskere, som blev afskåret fra at bruge Facebook-data til at studere den samfundsmæssige og politiske udvikling.
Tech-giganten meldte samtidig ud, at virksomheden fremover selv vil organisere forskningsprojekter gennem et partnerskab ved navn Social Science One. Partnerskabet skal afgøre, hvorvidt et forskningsstudie er relevant, og bestemme hvilke emner og data, der er tilgængelige for forskning.
-Hvis ikke uafhængige forskere har friheden til at undersøge dataen, også uafhængigt af Facebook, risikerer vi at overse noget. Vi kan aldrig være 100 procent sikre på, at Facebook giver os fuldt indblik i, hvad der foregår på platformen, forklarer Luca Rossi.
Har juraen på sin side
Facebook er en privat virksomhed og er derfor juridisk i sin gode ret til at nægte forskerne fuld adgang til deres data. Ændringerne har vakt røre i forskningsverdenen, hvor man mener, at uafhængig forskning i Facebook-data er en demokratisk nødvendighed i en tid med fake news, misinformation og trolls. En troll er et internetfænomen, som florerer på forskellige debatfora. En troll mener ikke nødvendigvis hvad vedkommene skriver, men formulerer meget provokerende indlæg alene for at opildne til en hidsig debat.
Luca Rossi og godt 50 andre internationale forskere mødtes i weekenden på IT-Universitetet for at drøfte problemstillingen og forslag og ideer til, hvordan man fremover kan studere den politiske og samfundsmæssige udvikling på Facebook på trods af de nye restriktioner. Ved sammentræffet blev forskerne enige om at forsøge sig med flere forskellige strategier fremover.
– Der er, og der vil komme flere, forskellige forsøg på at genvinde adgangen til en hvis grad af dataen fra Facebook – eller i det mindste at forhindre andre platforme i at følge i deres fodspor. Samtidig vil forskere prøve at udvikle nye tilgange, forklarer Luca Rossi.
API-baserede dataanalyser er et relativt nyt fænomen. Man har udført forskning med andre metoder før Facebook, Twitter og andre sociale medier kom til verdenen. Mange af de gamle, traditionelle teknikker vil, ifølge Luca Rossi, formentligt blive populære igen. Så længe det vil være muligt at samarbejde med de sociale medier, vil det dog være førsteprioritet, siger han.
– Men vi vil også kunne se fremkomsten af ‘nye datasæt’. Det vil sige data fra platforme, som har været understuderende indtil nu – eksempelvis Reddit – som stadig stort set er tilgængeligt, forklarer han.
En bøn til Facebook
Allerede i foråret underskrev Luca Rossi blandt en række internationale forskere et åbent brev. Her gjorde de Facebook og andre opmærksomme på problemerne ved at begrænse forskernes adgang til Facebooks data. I brevet beskriver de, hvordan bedre API-adgang til legitime formål som forskning er en bydende nødvendighed i en tid med fake news, misinformation og trolls. De opridser desuden en lang række forslag til, hvordan forskerne kan få lettere adgang til dataen uden at Facebook skal gå på kompromis med almindelige brugeres ret til et digitalt privatliv.
Cambridge Analytica-skandalen
Facebook lukkede ned for delingen af offentlige data med såkaldte tredjeparter, efter konsulentvirksomheden Cambridge Analytica uretmæssigt brugte deres data fra mere end 50 millioner Facebook-profiler til at målrette annoncer mod brugere af det sociale medie. Annoncerne var efter sigende med til at få den nuværende amerikanske præsident valgt.
