Hvad kan vi lære, hvis vi tager vækst ud af bæredygtighedsligningen?
Det skal to danske forskere undersøge over de næste fire år, hvor de i et nyt forskningsprojekt vil forsøge at finde nye løsninger på de globale miljøproblemer.
– Løsninger på grøn omstilling er ofte bundet op på en væksttankegang. Det er ikke nødvendigvis et problem i sig selv, men det er det entydige fokus på grøn vækst, siger Jacob Rasmussen, som er lektor i internationale udviklingsstudier på Roskilde Universitet (RUC).
– Det begrænser vores forestillingsevne, tilføjer Lone Riisgaard, der også er lektor i internationale udviklingsstudier på RUC, og som sammen med Jacob Rasmussen har modtaget 5,6 millioner kroner af Danmarks Frie Forskningsfond til projektet.
Hun fortsætter:
– Man kan tale om, at der sker en form for cognitive lockin – at vi får skyklapper på, når vi fokuserer på vækst i forhold til bæredygtig udvikling. Og uanset hvad, man synes om begrebet ‘grøn vækst’, må det stadig være en fordel af have en bredere palette af løsninger, vi kan tænke indenfor. Vi vil derfor gerne både udfordre den ensidige tankegang og inspirere til nye måder at tænke bæredygtige løsninger på.
Medindflydelse som forandringsmotor
De to forskere vil altså forsøge at fjerne vækst-skyklapperne og lede efter løsninger, der måske ellers ville blive overset. Helt konkret vil de undersøge en række forskellige bæredygtighedsinitiativer i Danmark, Indien og Sydafrika.
– Initiativerne har alle sammen det tilfælles, at de arbejder med strukturelle forandringer – altså ikke kun et teknologisk fix på en bæredygtighedsudfordring, men et mere holistisk arbejde for at skabe lokale, mere retfærdige og mere ligeværdige økonomier, hvor akkumulation og vækst ikke er bærende sociale værdier, siger Lone Riisgaard.
Derudover har de involverede parter i initiativerne, som hun og Jacob Rasmussen gerne vil undersøge, alle sammen direkte indflydelse på beslutningsprocesser, som vedrører hvordan de organiserer deres arbejde, deres liv og deres interaktion med naturen.
Læs også: – Energieffektivisering er det stedbarn ingen holder af
At en vis grad af medbestemmelse og indflydelse har en positiv betydning i forhold til sociale transformationer, er ifølge Jacob Rasmussen velkendt fra udviklingsforskningen.
– Hvis man vil lave forandringer af folks hverdag, som er relativt omsiggribende, så skal de have medbestemmelse – de skal være med på vognen, siger han.
Internationalt opbrud
Jacob Rasmussen og Lone Riisgaard skriver sig med deres forskningsprojekt ind i et internationalt opbrud, hvor flere stemmer stiller sig kritisk over for den måde, vi har indrettet vores samfund på siden industrialiseringen.
I februar præsenterede professor på Cambridge University Sir Partha Dasgupta en længe ventet rapport, hvor han konkluderede, at vores velstand har været på “katastrofal” bekostning af vores natur. I rapporten lyder det blandt andet, at det kræver andre værktøjer end BNP, hvis man skal måle bæredygtig økonomisk vækst.
Herhjemme har professor emeritus ved AAU og adjungeret professor ved CBS, Steen Hildebrandt, netop udgivet bogen ‘Det Bæredygtige Velfærdssamfund’, hvor han skælder ud på vores forhold til vækst.
– Vi har fået et sygt forhold til vækst. Vi tror, vi skal have mere af alt hele tiden, også selvom vi har nok. Os, der ikke sulter og har en bolig, vi behøver ikke vækst for at blive mere og mere lykkelige, sagde han til Sustain Report.
Læs også: Professor gør op med samfundets ‘syge forhold til vækst’ i ny bog
Ifølge Jacob Rasmussen er det dog indtil videre kun, når det kommer til diagnosen, at man ser på denne sammenhæng med vækst og klimaforandringer – og ikke når det kommer til løsningerne.
– Der er mere eller mindre etableret en fælles enighed, også globalt, om, at klimaforandringerne i høj grad er produceret af den vestlige økonomiske model, at vores måde at producere og forbruge på er kritisk, og at det er et mangefacetteret problem. Men når man så kigger efter løsninger, ser man ikke ind i det samspil, siger han.
Og det er netop det, de håber at gøre op med i deres forskningsprojekt.
Der ligger på den måde en indirekte kapitalismekritik i deres projekt, som nogle måske ville kunne opfatte som politisk. De to forskere er dog ikke bekymrede for at få skudt i skoene, at deres ærinde er politisk motiveret – både fordi der som nævnt er en generel enighed om, at systemet har nogle fejl, men også fordi, de selv mener at have et ret godt modsvar til debatten om ensretning inden for forskningsverdenen:
– Jeg synes netop, at det vi gør, er at åbne op for diversitet og at påpege en meget større ensretning, som ikke kun eksisterer inden for forskning, men også i forhold til de antagelser vi gør os om, hvad udvikling er mere generelt, siger Lone Riisgaard.
– Projektet er finansieret af Danmark Frie Forskningsfond som en del af puljen ’Grøn omstilling’. Det er valgt ud sammen med 54 andre forskningsprojekter blandt 479 ansøgninger.
– Titel på projektet er ‘Producing alternative green futures: Exploring interconnections between green transitions and socioeconomic and political organization’, og de to forskere – Lone Riisgaard og Jacob Rasmussen – har modtaget en bevilling på 5.607.390 kr. over de næste fire år.
Forsiden lige nu:

Top 40 over verdens mest grønne business-universiteter er fundet
Ifølge seneste analyse fra Corporate Knights er der kommet meget mere fokus på bæredygtighed på verdens business universiteter. Og det viser sig helt ned i læseplanerne.

Stort millionbeløb til forskning i menneskets opfindelse af ’værdi’
Nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan værdi opstod som koncept for første gang i menneskets historie. Det sker, efter at seniorforsker Lasse Vilien Sørensen fra Nationalmuseet modtager en bevilling på 15 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd.

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
