Den femte november slår det nye Center for Computing Education Research (CCER) dørene op på IT-Universitetet i København. Her vil en tværfaglig forskergruppe på seks mand fremover sikre en vidensbase for undervisning i digitale færdigheder som programmering, it-sikkerhed og kunstig intelligens.
Hvordan er de færdigheder relevante for studerende inden for jura, biokemi, arkitektur eller finansindustrien? I hvilke tilfælde skal man anvende IT og undlade IT i undervisningen? Og ikke mindst hvordan skal man undervise i det?
Det er spørgsmål, som centret skal finde svarene på.
– Førhen har computing kompetencer været forbeholdt specialister. Men efterhånden er digitale kompetencer nødvendige alle steder i samfundet. Vi vil gerne have alle med, og derfor skal forskningscentret producere viden om, hvordan man underviser i digitale kompetencer, siger lektor Claus Brabrand.
Merværdi frem for refleksbrug
Han er centerleder for det nye forskningscenter og har set frem til åbningen med begejstring. Missionen er blandt andet at hjælpe universitetsundervisere på globalt plan med at inkorporere computertænkning i deres fag.
Det kræver en disseminering af viden om, hvad der kendetegner digitale kompetencer, og hvordan de kan bruges i praksis inden for alt fra antropologi til biomedicin. Men man skal ikke formode, at teknologi skal bruges til alle former for læring, understreger Claus Brabrand.
– Der er rigtig meget refleksbrug af teknologi i dag. Vi er jo kun lige startet med den teknologiske revolution. Det er vigtigt at afdække, hvad vi kan bruge digitale kompetencer til, men også hvad vi ikke kan bruge dem til. Og hvordan vi digitaliserer, siger han.
Eksempelvis kan fysiske interaktionsøvelser, hvor eleverne skriver på små post-it noter, som cirkulæres i auditoriet, være mere konstruktiv for diskussionen af en given problemstilling end et digitalt set-up, fortæller Claus Brabrand.
Centerleder kåret som landets bedste underviser
Det nye center får også til opgave at hjælpe med at målrette undervisning, der appellerer mere til kvinder. De er nemlig stærkt underrepræsenterede, når det kommer til IT-fagene i dag. Claus Brabrand fortæller, at centret allerede har fremskaffet forskningsresultater på området. De kan dog ikke afsløres, da arbejdet er i review-process.
Centerlederen har just vundet Forskningsministeriets nye pris for sine undervisningskompetencer. Den fik han overrakt af Kronprinsesse Mary og Uddannelses- og Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen. Claus Brabrandt vandt for sin evne til at skabe begejstring for IT-fagene blandt forskellige typer af studerende.
Hans vision er at producere online undervisning på en måde, hvor digitaliseringen kan give muligheder, som ikke ville eksistere uden teknologien. Han vil være med til at inddrage en bred gruppe af studerende i computertænkning, programmering og digitale forhold fremover.
– Det er vigtigt, at det er et repræsentativt udsnit af befolkningen, der programmerer de her ting, så det ikke er de få, der træffer beslutninger for de mange, siger han.
Forsiden lige nu:
Forskere flyver verden rundt til meget lidt nytte: Tiden er løbet fra konferencerne, mener forsker
FORMIDLING. De videnskabelig konferencer giver meget lidt værdier til forskningen, mens den massive rejseaktivitet belaster klimaet og forskerne, mener Daniel Russo. Sammen med en canadisk kollega har han udviklet et nyt konference-format, som skal gøre op med passiv videndeling og skabe ægte samarbejde.
Hun forsker i sundhedsvæsenets stille revolution: – Om 25 år vil vi nok smile lidt af den måde, vi forventede personlig kontakt i 2026
FREMTIDENS FORSKERE. Digital sundhed er langt fra et nyt fænomen, men anno 2026 buldrer udviklingen afsted i krydsfeltet mellem kunstig intelligens, demografi og ulighed. SDU-lektor Anette Grønning fortæller om sit forskningsfelts muligheder og dilemmaer i Science Reports serie om de forskere, der former fremtidens samfund.
Forsvarsforskningen slår rekord på dansk grund
BEVILLING. Danske virksomheder, universiteter og vidensinstitutioner har aldrig før siddet til bords ved så mange forsvarsteknologiske udviklingsprojekter i EU. Der er det stadig “et stort uforløst potentiale”, hvor Danmark stadig hænger langt efter vores nordiske naboer.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























